Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, kommer til Bornholm og tilbyder dyrlægehjælp til udsatte borgeres kæledyr
26.10.2021 10:00:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse

Den første Frynseklinik forlod Dyreværnets matrikel første gang den 10. april 2018 og hurtigt stod det klart, at én klinik ikke kunne dække behovet for dyrlægehjælp til udsatte borgeres kæledyr.
Til alt held donerede dyreelskeren Jørgen Andersen, der havde finansieret den første klinik til Dyreværnet, endnu en mobil dyreklinik, og vognparken blev dermed fordoblet.
Med en Frynseklinik, der dækker Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster og én, som dækker Fyn og Jylland, er køretiden dermed mindsket med det resultat, at mere end dobbelt så mange danske kæledyr nu kan få hjælp.
Siden lanceringen har over 5.000 dyr – primært hunde – fået hjælp af de erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der bemander de to Frynseklinikker. Nu bliver det de Bornholmske snuder, der får gavn af den mobile klinik.
Frynseklinikken kommer til Rønne mandag d. 1. november og kan besøges
kl. 13 - 15. Klinikken tilser kæledyr på følgende adresse:
Værestedet
Fabriksvej 20
3770 Rønne
Frynseklinikken kommer til Allinge tirsdag den 2. november og kan besøges
kl. 9.30 - 11.30. Klinikken tilser kæledyr på følgende adresse:
Vestergade 1-3
3770 Allinge
Socialt udsatte borgere kan her møde op og få tilset deres kæledyr. Man betaler det, man kan, for dyrlægebesøget, mens donationer fra bl.a. Jørgen Andersen dækker de resterende omkostninger for konsultationen samt en evt. behandling.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør,
Rikke Christensen-Lee på tlf.: 93 39 20 50.
Billeder


Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og to mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
Har du fundet en eller flere killinger?13.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Nu går killingesæsonen for alvor i gang, og det betyder, at folk kan risikere at støde på killinger i vejkanten, i hækken eller et helt tredje sted – med eller uden morkat. Og hvad gør man så?
Dyreværnet er igen med på Roskilde Dyrskue9.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd vil foreningen igen være til stede på Dyrskuet i Roskilde i 2026.
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum