INVITATION: Offentliggørelse af årets Julemærke
D. 1. november udkommer årets Julemærke. Det markeres med et festligt arrangement i Festsalen på Københavns Rådhus. Her vil Kronprinsessen, som er protektor for Julemærkefonden, sammen med årets Julemærkekunster, Peter Bay Alexandersen, løfte sløret for Julemærke nr. 118.
Siden 1904 er indtægterne fra salget af Julemærket gået til at hjælpe børn. På de fem Julemærkehjem hjælper vi hvert år 1.000 børn, der kæmper med mistrivsel, ensomhed og mobning.
Optræden ved Andreas Odbjerg
Til arrangementet vil der være oplæg om Julemærkehjemmenes arbejde ved forstander på Julemærkehjemmet Fjordmark, Lasse Balsgaard, og et julemærkebarn vil fortælle, hvad et ophold har betydet for hende.
Det musikalske indslag står sanger Andreas Odbjerg for. Han vil bl.a. synge sammen med et kor af Julemærkebørn.
En række af Julemærkehjemmenes trofaste ambassadører, bl.a. Annemette Voss, Carla Mickelborg, Thomas Skov, Thomas Evers Poulsen og Martin Skriver vil sammen med bestyrelsesformand i Julemærkefonden Hans Erik Lindkvist, næstformand Anne Glad Wagner, direktør Søren Ravn Jensen samt børn fra Julemærkehjemmene være til stede under arrangementet.
Foto og interview-muligheder
Der vil være mulighed for at tage fotos og video under afsløringen af Julemærket og af Kronprinsessen sammen med børn og kunstneren. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til og tage fotos af de øvrige medvirkende.
Akkreditering er nødvendig
Til arrangementet vil der kun være adgang for et begrænset antal deltagere. Alle skal derfor være akkrediteret i forvejen. Sidste frist for at søge om akkreditering er onsdag d. 27. oktober 2021. Det er ikke muligt at blive akkrediteret i døren.
For akkreditering kontakt presseansvarlig Thomas Elmegård på mail thomas.elmegard@julemaerket.dk eller tlf. 40 41 36 61.
Tid og sted
Mandag d. 1. november 2021 fra kl. 11-12
Dørene åbnes kl. 10, og alle skal være på plads kl. 10.45
Københavns Rådhus, Festsalen
Rådhuspladsen 1
1550 København
Fakta om Julemærkehjemmene
- Der er fem Julemærkehjem i Danmark
- Hvert år får 1.000 børn et ophold på et Julemærkehjem
- Børn på Julemærkehjem kæmper med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd
- Julemærkehjemmene modtager kun 2,8 % i offentligt tilskud og er helt afhængige af indsamlede midler
Fakta om Julemærket
- Årets mærke er nr. 118, der er udkommet siden 1904.
- Det har titlen ”Hjem til jul” og er en hyldest til det særlige fællesskab, som opstår i juletiden, når vi vender hjem til vores familier og venner.
- Det er tegnet af illustrator Peter Bay Alexandersen.
- Salget af Julemærker dækker cirka en tiendedel af omkostningerne til Julemærkehjemmene.
- Et Julemærkeark koster 75 kr. Det kan købes online på julemærket.dk og i de fleste dagligvarebutikker, boghandlere og Kop & Kande-butikker
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkLinks
Information om Julemærkefonden
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemærket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Sådan giver du dit barn sunde skærmvaner i sommerferien2.7.2025 09:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Julemærkehjemmene viser, at voksne kan hjælpe børn til sundere skærmvaner med to simple greb: Rammer og dialog.
Danskernes mobbe-historier sætter ny kampagne i gang27.5.2025 11:50:26 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats ”Mobning kan mærkes hele livet” deler Julemærkehjemmene sammen med en række af deres ambassadører danskernes mobbehistorier. Formålet er at sætte fokus på mobningens langvarige konsekvenser.
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum