
Mange nye havedamsejere: Sådan gør du din nye havedam vinterklar

De seneste år har flere danskere investeret i havedamme som et hyggeskabende element eller for at forbedre biodiversiteten i parcelhushaven. Siden 2019 er salget af havedamme steget med 45 procent, og derfor har havedamsekspert og indehaver af Sydsjællands Havedamscenter, Tomas Nielsen, et vigtigt råd til de mange nye havedamsejere.
– Det har været en stigende trend blandt danskerne at anlægge havedamme de seneste år, hvor udviklingen af biodiversitet i haven, men også zen-oplevelsen er de drivende kræfter for, at flere anskaffer sig en dam. Men det er vigtigt, at de mange nye havedamsejere er velforberedte, når den første frost kommer om få måneder, siger Tomas Nielsen.
Både fisk og udstyr kan tage skade af frostgraderne, hvis havedammen ikke er gjort klar til vinteren. Derfor gælder det om at klargøre dam og udstyr før det kolde vejr rammer landet. At gøre havedammen vinterklar koster et beskedent beløb, mens tabet af fisk eller dammens pumpesystem kan løbe op i mange tusinde kroner.
Havedamsekspertens fem råd til vinteren
Med over 25 års erfaring i anlæg og vedligehold af havedamme har Tomas Nielsen fra Sydsjællands Havedamscenter gjort sig alle de bitre erfaringer, og kan give sine bedste forholdsregler for vand og vinter i haven. Hvert år møder han frustrerede danskere, der har mistet fisk og udstyr til frosten, men som kunne have mindsket skaden med en lille indsats. Han deler derfor sine fem råd til den gode vinterklargøring.
Fjern planterester: Læg et løvnet hen over dammen, som kan opsamle grene og blade og gøre det nemt for dig at rengøre dammen. Klip eventuelt beplantningen langs havedammen ned til 5-10 centimeter, så du mindsker mængden af nedfaldne blade og grene, der går i forrådnelse i havedammen og udvikler giftstoffer.
Test vandværdierne i havedammen: Det er ikke unormalt, at man mister en fisk eller to i løbet af vinteren. Når det sker, skyldes det dog ofte dårlig vandkvalitet. Når din havedam er renset for planterester, bør du derfor teste vandværdierne og eventuelt justere dem. Du kan få produkter til test af vandværdier hos dit lokale plante- eller havedamscenter for et beskedent beløb.
Skab et vågehul: Selvom der gerne må komme is på vandoverfladen, er det vigtigt, at der opretholdes et isfrit vågehul i isen; det kan gøres med en luftpumpe i bassinet, der koster ganske få penge at anskaffe. Det sikrer, at dammen kan ånde de giftstoffer og forrådnelsesgasser ud, som dannes over vinteren.
Sluk og rengør udstyret: Hvis filtersystemet står ude om vinteren, risikerer man at få frostsprængninger. Derfor skal det slukkes og rengøres. Både filter og UVC skal rengøres med rent vand – aldrig med rengøringsmidler.
Hold øje med dammen: Hold øje med dammen dagligt hen over vinteren. Ved hård frost kan udstyr pludseligt svigte og dermed kræve din indsats.
Nøgleord
Kontakter
Tomas Nielsen
Ejer, Sydsjællands Havedamscenter
(+45) 60 73 56 81
salg@havedamscenter.dk
Billeder


Information om Sydsjællands Havedamscenter

Sydsjællands Havedamscenter har eksisteret siden 2009. Butikken holder til i Tappernøje, men kører gerne ud og hjælper med etablering af haveanlæg og damme i hele landet. www.havedamscenter.dk
Følg pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Flere danskere får havedamme til fordel for biodiversiteten29.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vilde blomsterbede og insekthoteller er blevet en kærkommen ting i de danske haver, og nu gør også havedammen sit indtog til stor begejstring for børn og dyreliv. Eksperter glædes over tendensen.
Lad koi karpen sove: Sådan gør du havedammen vinterklar11.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren kan betyde afsked med fisk og dyrt udstyr, hvis havedammen ikke er gjort klar til frostgraderne. Havedamsekspert giver dig fem gode råd til vinterklargøringen af din havedam.
Havedamsekspert: Sådan retter du sommerens typiske gør-det-selv-fejl27.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange havedamsejere bruger sommeren på at etablere, udvide og istandsætte havedamme. Ekspert giver løsningerne på en række af de problemer, de oftest vil støde på.
Batman bor i en dam ved Præstø21.7.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad, der begyndte som en hobby, er blevet en livsstil for Malene og Jens Christoffersen i Præstø. Parret tilbringer flere timer om ugen ved havedammen, der giver dem ro i en hektisk hverdag.
Vild natur og dyreliv hitter i danskernes baghaver11.7.2019 13:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Hvor haven tidligere skulle være fint friseret med skarpe kanter, hitter den vilde natur med masser af smådyr i de danske baghaver. Ekspert giver gode råd til, hvordan man skaber liv med vand i haven.