
Vild natur og dyreliv hitter i danskernes baghaver

Med parcelhuskvarterernes opblomstring forsvandt naturen fra baghaverne og blev erstattet af firkantede græsplæner, velholdte blomsterbede og snorlige ligusterhække. Men den tendens vender nu. I stedet vil vi have dyrelivet og naturen tilbage i vores haver. Det fortæller havearkitekt Lise-Lotte Juul Jensen.
– Hvis man skal pege på en ting, som klart er oppe i tiden, så er det interessen for det vilde. Folk vil have naturen tilbage i haven, og det skal ikke være så pænt og friseret længere, siger hun og fortsætter:
– Jeg tror, at det hænger sammen med, at folk vil have det upolerede og naturlige. Naturen skal være i fred og vokse på sin egen måde uden menneskelig indblanding, og med det naturlige kommer selvfølgelig også dyreliv. Jeg tror, det taler ind i manges drøm om at sidde med morgenkaffen og se på haren, der hopper rundt, eller de små pindsvin, der gemmer sig i bladene.
Dyreliv kræver vand
Hos Sydsjællands Havedamscenter, som sælger specialudstyr til havedamme og etablerer haveanlæg i store dele af landet, oplever de også en stigende interesse for vandhuller, som er med til at tiltrække liv. Ifølge havedamsekspert og direktør i centeret, Tomas Nielsen, er der dog visse faldgruber, man skal være opmærksom på, når man vil have vand i baghaven.
– Mange drømmer om at skabe det naturlige vandhul i baghaven, hvor man sætter nogle planter i, og så passer det sig selv, men realiteten er bare en anden. Selvfølgelig kan man tilsætte forskellige planter i vandet, som skal hjælpe på at holde vandet algefrit, men det virker sjældent og skaber egentlig bare mere arbejde i sidste ende, udtaler havedamsekspert Tomas Nielsen.
Få naturen tilbage til haven
Vil du skifte den veltrimmede græsplæne ud med vild natur og masser af dyreliv, har Tomas Nielsen her nogle gode råd:.
1. Sørg for vand
Vand er afgørende for at tiltrække dyreliv. Det er dog ikke nødvendigt at anlægge en sø, som fylder halvdelen af haven, men vandspejle og små bassiner er både oppe i tiden og nok til at tiltrække liv til haven.
2. Ilt vandet
Hvis vandet står stille, kommer der alger, og det begynder at lugte. Derfor er det vigtigt at sørge for iltning af vandet, som både forbedrer vandkvaliteten og er med til at sikre en god økologisk tilstand i søen, hvilket i sidste ende styrker variationen i naturlivet i og omkring søen.
3. Husk skyggen
Natursøer eller vandhul kan blive varme over sommeren. Derfor er det vigtigt, at dyr kan finde skygge ved vandhullet. Her kan det hjælpe med flydeplanter eller nøkkeroser, som samtidig giver et flot udtryk til haven.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Bøeg Grenvald
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 36
lbg@epicent.dk
Billeder



Links
Information om Sydsjællands Havedamscenter

Sydsjællands Havedamscenter har eksisteret siden 2009. Butikken holder til i Tappernøje, men de kører også ud og hjælper med etablering af haveanlæg og damme i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Mange nye havedamsejere: Sådan gør du din nye havedam vinterklar30.9.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har investeret tungt i nye havedamme de seneste år, men uden rettidig omhu kan vinterens frostgrader betyde afsked med fisk og dyrt udstyr. Havedamsekspert giver fem gode råd til vinterklargøringen af havedammen.
Flere danskere får havedamme til fordel for biodiversiteten29.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vilde blomsterbede og insekthoteller er blevet en kærkommen ting i de danske haver, og nu gør også havedammen sit indtog til stor begejstring for børn og dyreliv. Eksperter glædes over tendensen.
Lad koi karpen sove: Sådan gør du havedammen vinterklar11.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren kan betyde afsked med fisk og dyrt udstyr, hvis havedammen ikke er gjort klar til frostgraderne. Havedamsekspert giver dig fem gode råd til vinterklargøringen af din havedam.
Havedamsekspert: Sådan retter du sommerens typiske gør-det-selv-fejl27.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange havedamsejere bruger sommeren på at etablere, udvide og istandsætte havedamme. Ekspert giver løsningerne på en række af de problemer, de oftest vil støde på.
Batman bor i en dam ved Præstø21.7.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad, der begyndte som en hobby, er blevet en livsstil for Malene og Jens Christoffersen i Præstø. Parret tilbringer flere timer om ugen ved havedammen, der giver dem ro i en hektisk hverdag.