
Batman bor i en dam ved Præstø

Der er garanti for klap og godbidder til Kagemonster, Ivan, Henrik, Marly, Batman og de omkring tyve andre koi-karper, når Jens Christoffersen kommer hjem fra arbejdet i København.
– Det er en lise for sjælen og nærmest meditativt at håndfodre fiskene i dammen. Pulsen kommer nogle gange i vejret, når man bruger tre timer i bil for at komme til og fra arbejde. Derfor er det nærmest et fast ritual, at jeg går ud til havedammen og fiskene en times tid for at få pulsen ned, når jeg har sagt hej til Malene og hunden, siger Jens Christoffersen, der til dagligt er serviceleder i et rengøringsfirma.
Den nu 35.000 liter store havedam er resultatet af den seneste sommers samarbejde med Sydsjællands Havedamscenter, hvor dammen og flokken af fisk blev udvidet til i dag at kunne rumme de to halvanden meter lange stører og 25 karper, der er 20-70 centimeter lange.
Fra ærtemos til all in
Da parret overtog huset og havedammen i Præstø, lignede dammen mest af alt en sø af ærtemos. De besluttede sig for at besøge Sydsjællands Havedamscenter for at finde ud af, hvad der skulle til for at redde havedammen.
– Besøgene var en øjenåbner. Jeg fik hjælp til at finde et filter, der gjorde vandet klarere. Det gjorde dammen mere spændende, så vi besluttede os for at købe nogle fisk til den. Derfra er det gået slag i slag, siger Jens Christoffersen.
I takt med at antallet af fisk og interessen for havedammen steg, steg behovet for en større havedam også. Derfor tilbragte parrets fisk den seneste sommer i et badebassin, mens havedammen blev udvidet.
– Jens og Malene Christoffersen er et godt billede på den udvikling, som mange havedamsejere gennemgår. Det seneste år har jeg haft mange par på besøg, der var i tvivl om, hvad de skulle stille op med deres havedam. Mange af dem har overvejet at fjerne dammen, men er endt med at beholde den, fordi de har fået den nødvendige vejledning i, hvordan man gør en havedam spændende, siger Tomas Nielsen, der ejer Sydsjællands Havedamscenter.
Kælne karper
Efter den seneste sommers udvidelse af havedammen har Malene og Jens Christoffersen ikke planer om at holde ferie andre steder end i haven, hvor de skal nyde havedammen og karpernes selskab.
– De er jo tamme og kan høre, når vi kommer gående, så vi kan både nusse dem på maven og under hagen og håndfodre dem. Min kone taler også nogle gange til dem, så jeg er nødt til at bede hende om ikke at gøre det for højt. Selvom vi har god afstand til naboer, vil det være lidt pinligt, hvis de hørte det, siger Jens Christoffersen.
Nøgleord
Kontakter
Tomas Nielsen
Direktør, Sydsjællands Havedamscenter
(+45) 60 73 56 81
Salg@havedamscenter.dk
Jens Christoffersen
Serviceleder og havedamsejer
(+45) 40 87 77 99
Billeder




Links
Information om Sydsjællands Havedamscenter

Sydsjællands Havedamscenter har eksisteret siden 2009. Butikken holder til i Tappernøje, men de kører også ud og hjælper med etablering af haveanlæg og damme i hele landet. For mere info: www.havedamscenter.dk
Følg pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydsjællands Havedamscenter
Mange nye havedamsejere: Sådan gør du din nye havedam vinterklar30.9.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har investeret tungt i nye havedamme de seneste år, men uden rettidig omhu kan vinterens frostgrader betyde afsked med fisk og dyrt udstyr. Havedamsekspert giver fem gode råd til vinterklargøringen af havedammen.
Flere danskere får havedamme til fordel for biodiversiteten29.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vilde blomsterbede og insekthoteller er blevet en kærkommen ting i de danske haver, og nu gør også havedammen sit indtog til stor begejstring for børn og dyreliv. Eksperter glædes over tendensen.
Lad koi karpen sove: Sådan gør du havedammen vinterklar11.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren kan betyde afsked med fisk og dyrt udstyr, hvis havedammen ikke er gjort klar til frostgraderne. Havedamsekspert giver dig fem gode råd til vinterklargøringen af din havedam.
Havedamsekspert: Sådan retter du sommerens typiske gør-det-selv-fejl27.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange havedamsejere bruger sommeren på at etablere, udvide og istandsætte havedamme. Ekspert giver løsningerne på en række af de problemer, de oftest vil støde på.
Vild natur og dyreliv hitter i danskernes baghaver11.7.2019 13:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Hvor haven tidligere skulle være fint friseret med skarpe kanter, hitter den vilde natur med masser af smådyr i de danske baghaver. Ekspert giver gode råd til, hvordan man skaber liv med vand i haven.