Kampsportens Hus skyder op i Nordvest

Den tomme plads i hjertet af Nordvest er nu erstattet af betonskelettet af det kommende Kampsportens Hus. Håndværkerne er i fuld gang med byggeriet af den store idrætsinstitution, som skal være et nyt, attraktivt samlingspunkt for lokalområdet. Her skal der være plads til både kampsport, bevægelse, fællesskab, leg og samvær.
Når dørene slår op, kan københavnerne træde ind i et 3000 m2 stort hus der skal bringe kampsport, bevægelse og leg sammen. Lige udenfor kommer et stort udeareal på 2000 m2 til gavn for hele lokalmiljøet. Kampsportens Hus er derfor en vigtig del af byudviklingen ved stationsområdet, der skal blive et grønt, trygt og attraktivt område i det pulserende centrum i skillelinjen mellem Nørrebro og Nordvest.
”Jeg er spændt på at følge projektet med Kampsportens Hus, som jeg har høje forventninger til. Huset skal danne grobund for gode og nære fællesskaber med fokus på fysisk aktivitet. Det kommer til at blive et fantastisk samlingssted for børn og unge fra lokalområdet og resten af byen, der kan dygtiggøre sig i kampsportens forskellige discipliner. Og så vil huset give et stort løft til udviklingen af stationsområdet,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) tilføjer:
”Med Kampsportens Hus vil Nørrebro få helt nye faciliteter inden for kampsport, leg og bevægelse. Det glæder jeg mig til og over. Det har længe været et ønske for de lokale foreninger at have et sted, der er dedikeret til kampsportens mange forskellige idrætsgrene. Det er mit håb, at Kampsportens Hus bliver et samlingspunkt, der vil få endnu flere københavnere til at melde sig ind i foreningslivet og de sunde fællesskaber - uanset alder eller baggrund,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Kampsportens Hus bliver det første kampsportshus i Danmark, som kombinerer træningsfaciliteter for kampsportsudøvere med et indendørs lege- og bevægelsesområde. Som en del af det arkitektoniske udtryk bliver huset indrettet med tydelige referencer til det asiatiske, der skal afspejle den asiatisk kampsport fx taekwondo, karate og thaiboksning.
Kampsportens Hus forventes at stå færdigt medio 2022.
Tid og sted
- Mandag den 27. september 2021 kl. 13-13.30. Pressen er velkommen.
- Adresse: Kampsportens Hus, Lygten 1, 2400 København NV
Fakta
- Projektet har en samlet anlægssum på 104,5 mio. kr., hvoraf Den A.P. Møllerske Støttefond bidrager med 30 mio. kr., Lokale og Anlægsfonden med 10 mio. kr. og Nordea-fonden med 10 mio.kr. Københavns Kommune finansierer det resterende beløb og udgifter til husets drift.
- Kampsportens Hus bliver med sine 3000 m2 centrum for kampsport, bevægelse og leg med 2000 m2 udeareal.
- Kampsportens Hus skal være et åbent og inviterende hus, der er et fyrtårn for kampsporten og et samlingssted for lokalsamfundet.
- Ud over kampsportsforeninger er det sigtet, at bl.a. aftenskoler, skoler, daginstitutioner og børnefamilier kan benytte huset i dagtimerne.
- Kampsportens Hus bygges af entreprenørvirksomheden Einar Kornerup. Arkitektfirmaet Entasis har tegnet huset.
- Kampsportens Hus forventes at være færdigt og klar til brug medio 2022.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Lars Weiss via kommunikationspraktikant Rikke Sofie Storgaard, tlf. 24 91 10 92.
Kontakt til Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pres-sekonsulent Morten Vikær Hermansen, tlf. 24 87 91 88.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
Snydt af chefen: 203 ansatte fik for lidt i løn3.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
203 ansatte hos leverandører til Københavns Kommune kan se frem til en historisk høj efterbetaling. De er nemlig i 2024 blevet snydt for løn. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping. Rapporten konkluderer, at der blev snydt med løn i tre ud af fire kontroller, som kommunen udførte.
Københavns Kommune og regeringen indgår historisk aftale om byudvikling og infrastruktur28.3.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen vil parterne anlægge en ny M5-metrolinje og etablere første etape af en Østlig Ringvej, der skal dirigere trafikken uden om det centrale København. Aftalen løser kapacitetsudfordringerne for det eksisterende metronet og muliggør, at store områder i Københavns Østhavn kan byudvikles.
Budgetpartier ruster København til fremtiden25.3.2025 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen i Københavns Kommune har landet en aftale om Overførselssagen 2024-2025, der tager ansvar for kernevelfærden og ruster København til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum