
Torsdag : Verdens bedste kitesurfere tager livtag med Vesterhavet i Thy

For at kunne gennemføre en Big Air, kræver det stærk vind og ikke mindst høje bølger.
- Big Air handler kort fortalt om at komme så højt til vejrs som muligt. Deraf navnet Big Air. Hele 70% af de point, man kan hente hos dommerne, handler om at komme til vejrs. De sidste 30% handler om hvor lang en afstand, man tilbagelægger på vandet kombineret med, hvor udfordrende surferens indsats i konkurrencen er. Jo sværere og mere vellykket en indsats er, jo flere point, fortæller Sports Director Mads Bloch.
Verdens bedste og de danske rookies
Det er toppen af BIG AIR, der indtager Cold Hawaii. Samlet set har de et svimlende antal guldmedaljer blandt andet hentet ved VM i kitesurfing gennem årene.
- Flere verdensmestre og utallige podie placeringer fra Red Bull King f the Air, bliver samlet i Thy. Det gælder blandt andre britiske Aaron Hadlow, der har fem verdensmesterskaber med til Cold Hawaii. Men også hollandske Kevin Langeree, der har vundet Red Bull King of the Air hele tre gange og vandt Cold Hawaii BIG AIR sidste år, fortæller Mads Bloch.
Blandt de helt unge, er øjnene rettet imod den kun 20-årige brite Tom Bridge, der har siddet tungt på mesterskabstitlerne i ungdomsrækkerne de seneste ti år. Men også hollandske Cohan Van Dijk, franske Julian Huynh, spanske Liam Whaley, hollandske Lasse Walker og polske Janek Grzegorzewski er kendte for levere indsatser i verdensklasse til BIG AIR over hele verden.
Danmarks største internationale kitesurf-stjerne Nick Jacobsen er selvfølgelig også på plads til Cold Hawaii BIG AIR. Herudover har man givet to wildcards til unge talenetfulde danske kitesurfere.
- Vi har valgt Lucas Gramstrup og Mikkel Hansen, der begge er store talenter på vej. Vi glæder os til at se dem og alle de andre deltagere på vandet i Thy, hvor vi kan bryste os af at have perfekte forhold til afviklingen af netop den her type konkurrence, fortæller Mads Bloch.
Faciliteter i verdensklasse
Big Air er en del af sportevents Cold Hawaii Games, hvor man siden den 10. september har afviklet en del af world cup´en for Juniorer under PWA, extremløb i Nationalpark Thy, golfturnering, skatekonkurrencer og meget mere.
- Cold Hawaii kysten fra Agger til Vigsø rummer surfspots i absolut verdensklasse, og det er også derfor, at vi kan tiltrække atleter i absolut verdensklasse til Cold Hawaii Games, siger Projektleder Kristian Kjøller, Friends of Cold Hawaii der står bag Cold Hawaii Games.
Han påpeger, at Cold Hawaii Games slet ikke kunne lade sig at gøre uden støtte fra Thisted Kommune, Spar Invest og Nordjyske Medier samt en række andre lokale sponsorer.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information:
Sports Director Mads Bloch, tlf. 2067 7039
(alle spørgsmål omkring det sportslige, deltagerne, konkurrencen generelt mv.)
Kommunikationschef Christian Kjeldsen, tlf. 2621 1145
(alle øvrige spørgsmål herunder logistik mv. i forbindelse med besøg, resultatformidling mv.)
INTERNT TIL REDAKTIONERNE:
Vi udsender pressemeddelelse på vindere + fotos efter konkurrencens afslutning, der forventes at blive omkring 17.00-18.00.
Har du behov for TV-billeder så kontakt Christian Kjeldsen på tlf. 2621 1145 for nærmere aftale.
Billeder

Information om White Sands Communication
Følg pressemeddelelser fra White Sands Communication
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra White Sands Communication
40 biografer i Danmark inviterer ukrainere gratis i biografen på søndag7.12.2022 13:30:35 CET | Pressemeddelelse
På søndag den 11. december kan ukrainske flygtninge i Danmark få en helt særlig – og ganske gratis – oplevelse. 40 biografer rundt i Danmark åbner nemlig dørene for dem og viser en ukrainsk familiefilm ”The Stolen Princess”.
Sparekassen Thy opfordrer kunderne til at gå i dialog med deres rådgiver1.12.2022 11:32:57 CET | Pressemeddelelse
Vores bedste råd er at gå aktivt til værks og få kigget sin økonomi igennem. Det bedste middel er dialog i god tid, og her sidder vores rådgivere klar til at hjælpe. Vi drøfter gerne mulighederne for omlægning af gæld, så løbende ydelser kan nedsættes og rådgiver i forhold til at finde mulige besparelser i den daglige økonomi. Sådan lyder det fra Sparekassen Thys direktør Ole Beith i en tid, hvor inflationen er på himmelflugt, renterne følger med og energipriserne har gjort et mærkbart indhug i manges rådighedsbeløb.
Radio Jesperhus har fået fantastisk start – topper hitlisten over børneunderholdning30.11.2022 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børnenes foretrukne ferieparadis Jesperhus har netop lanceret en ny radiokanal spækket med børneunderholdning. Efter få dage i luften topper Radio Jesperhus allerede listen indhold for børn. Og der er meget mere på vej.
Bornerups går imod strømmen i softwarebranchen – to powerwomen i bestyrelsen og ny kvindelig bestyrelsesformand10.11.2022 09:30:43 CET | Pressemeddelelse
Softwarehuset Bornerups er flere gange gået andre veje end kollegaerne. Blandt andet ved at frigøre ansatte fra tidsregistrering, fast arbejdsplads og arbejdstid - og nu senest ved at sætte to powerwomen i bestyrelse, hvoraf den ene bliver bestyrelsesformand.
Danske surfere fortsætter medaljehøst ved EM i Hvide Sande31.8.2022 19:28:19 CEST | Pressemeddelelse
De danske surfere er ikke til at stoppe ved EM i standup paddling, der afvikles i denne uge i Hvide Sande. Hidtil har de danske atleter vundet to guld- og to bronzemedaljer. Efter onsdagens sejladser, kunne der lægges endnu en bronzemedalje til medaljehøsten. Og det inden de afsluttende konkurrencer i SUP Technical Race på fredag.