Krav giver ledige stress

Da det danske samfund blev lukket ned i forbindelse med bekæmpelsen af Covid-19-pandemien blev beskæftigelsessystemets krav til modtagere af ledighedsydelser i Danmark samtidig suspenderet.

Det gav forskere fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet samt Roskilde Universitet muligheden for at undersøge et af de helt fundamentale spørgsmål omkring beskæftigelsesindsatsen, nemlig hvordan krav og restriktioner i beskæftigelsessystemet påvirker lediges oplevelse af psykologiske byrder i form af stress, følelsen af autonomi og stigmatisering.

Hidtil har det været vanskeligt at adskille årsagerne til, at stress er et langt hyppigere problem blandt ledige end hos beskæftigede.

På tværs af tre studier finder forskerne, at lettelsen af krav under nedlukningen reducerede oplevelsen af psykologiske byrder hos ledige medlemmer af 3F’s a-kasse samt blandt kontanthjælpsmodtagere. I alle tre studier viser det sig, at lettelsen af krav medfører en øget følelse af selvbestemmelse over eget liv, og i mindst to af studierne er der desuden tale om, at de ledige oplever mindre stress. Desuden finder forskerne, at når man gør specifikt opmærksom på lettelsen af regler i dagpengesystemet, så ændrer oplevelsen af byrder sig blandt dagpengemodtagerne.

“Vi kan ikke udelukke, at den nationale krisestemning, som umiddelbart fulgte i kølvandet på nedlukningen, kan spille ind på resultatet. Men den situation trækker faktisk i den modsatte retning af vores resultater, da forskning omkring nedlukningen peger på negative, psykologiske effekter i befolkningen generelt. For de ledige har der imidlertid været en positiv, psykologisk effekt,” siger Martin Bækgaard, professor i statskundskab på Aarhus BSS (Aarhus Universitet).

Han er én af forfatterne bag forskningsartiklen ”Reducing Compliance Demands in Government Benefit Programs Improves the Psychological Well-Being of Target Group Members”, som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Public Administration Research and Theory.

Hvad de tre studier ikke fortæller noget om, er, hvilke af de suspenderede krav, der påvirker de ledige mest og dermed kan være medvirkende årsager til stress og manglende autonomi. Er det kravet om et bestemt antal jobansøgninger hver uge, er det de obligatoriske samtaler på Jobcentrene, krav om aktivering eller noget andet?

Det vil forskerne dog gerne dykke mere ned i.

“Vi ved, at stressniveauet blandt ledige stiger jo tættere på, man kommer datoen for et indkaldt møde på Jobcentret, og derfor er vi i gang med et opfølgende studie, der kigger nærmere på mødet med sagsbehandleren,” fortæller Martin Bækgaard, som desuden mener, at studiet bør give anledning til, at man ser krav og restriktioner i hele beskæftigelsessystemet efter i sømmene.

“Man kommer nok ikke uden om, at der skal være nogle krav, men man kunne måske se på, hvordan man kan indrette systemet mere fleksibelt,” siger Martin Bækgaard, der siden 2018 har forsket i, hvordan administrative byrder påvirker borgerne.

Fakta om studiet:

• Forskningsresultatet bygger på tre studier: Et surveyeksperiment med randomisering, et kvasieksperiment (før- og efterundersøgelse uden randomisering) samt et naturligt eksperiment med randomisering.
• Forfattere: Professor Martin Bækgaard, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet); postdoc Julian Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet); lektor Kim Sass Mikkelsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet; og ph.d.-studerende Jonas Krogh Madsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.
• Offentliggjort i Journal of Public Administration Research and Theory. Læs hele forskningsartiklen.
• Finansiering: ERC Starting Grant (POAB – 802244).