Ny undersøgelse: Ambulancereddere får stress af jobbet - frygter for patienter

Søvnløshed, irritabilitet, mangel på empati, trykken for brystet og hjertebanken og for lidt tid til familien er blot nogle af de symptomer på stress, som ni ud af ti ambulanceredderne i Danmark oplever grundet jobbet. 

Det viser en ny undersøgelse fra Reddernes Fagforening blandt 717 af Danmarks 3500 reddere. Otte ud af ti overvejer at forlade faget, seks ud af ti mener, at jobbet går ud over deres psykiske vé og vel. Syv ud af ti melder om, at jobbet går ud over familielivet. Og otte ud af ti melder, at det er arbejdspresset og den daglige drift, der belaster dem. 

Det er dybt bekymrende, mener Reddernes Fagforening, der desværre ikke er chokeret. Den frygter, at det stigende arbejdspres vil gå ud over patienter. 

”Vi har længe oplevet et stigende pres. Vi kører flere og flere kørsler på en vagt. Vi får flere vagter. Nogle bliver sågar tvunget til ekstravagter, og nu er vi der, hvor vi hører, at arbejdspresset kan gå ud over patienterne,” siger Kim Volder Hammerhøj, der er formand i Reddernes Fagforening og selv er ambulancebehandler og kører ambulance fuld tid. 

'Taxakørsler' belaster systemet

Han påpeger, at ambulanceredderne kører alt for mange taxakørsler, som belaster systemet, så det kan risikere at gå ud over de akutte patienter i sidste ende. Men det går i høj grad også ud over redderne.

"Vi oplever alt for mange, der stopper i jobbet, fordi de har fået nok af de dårlige arbejdsforhold. Det belaster systemet endnu mere. Arbejdsgiverne bliver nødt til at gøre noget, hvis situationen skal blive bedre," siger Kim Volder Hammershøj.

Særligt udsat gruppe

Bo Netterstrøm er læge, seniorforsker og ekspert i stress og kender til redderes arbejdsforhold. Han mener, at ambulancereddere er en særlig udsat gruppe. Det skyldes, at de ser mange traumatiske hændelser via jobbet. Samtidig er arbejdspresset for reddere stort. Dermed er reddere er i risiko for at udvikle stress.

”Redderne ser traumatiske hændelser via jobbet. Det kan være lemlæstede mennesker, mennesker der dør i bilulykker, eller mennesker, der er udsat for vold. Dermed er de en udsat gruppe. De bør få tilbud om professionel supervision af arbejdspladsen, efter traumatiske hændelser,” siger han.

Arbejdspresset belaster

Men det er ikke kun de traumatiske hændelser, som påvirker redderne. Han påpeger, at det er lige så vigtigt, at arbejdspladsen sørger for at organisere sig på en måde, så redderne ikke belastes yderligere af f.eks. et stort arbejdspres. 

”Redderne har en høj tærskel for, hvad de kan tåle af traumatiske hændelser. Det er de uddannet til det. Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at arbejdspladsen sørger for, at rammerne er i orden og ikke øger presset. Det handler om at være god til at planlægge, prioritere og strukturere arbejdet, så man f.eks. mindsker det arbejdspres, der hviler på redderne,” siger Bo Netterstrøm.