Se anlægget der presser protein ud af græs: EU-projekter udvikler fremtidens fødevarer og gør iværksættere skarpe

Hvad har EU’s strukturfonde været med til at skabe i Midtjylland? Ja, de har blandt andet hjulpet en lang række iværksættere i gang – fx Jeanette Hviid Klausen, som ”lærte alt” i et iværksætterprojekt støttet af Socialfonden. EU-midler går også til spændende forsøg med protein udvundet af græs, der kan erstatte importeret soja i dyrefoder - og med tiden indgå i fremtidens fødevarer til mennesker.
Begge projekter kan man møde fra tirsdag den 14. september til torsdag den 16. september ved den fælleseuropæiske event Europeinmyregion. Her holder midtjyske strukturfondsprojekter inden for innovation og iværksætteri åbent hus.
Skarpe iværksættere i Viborg
Iværksætteren Jeannette Hviid Klausen kan man møde torsdag den 16. september hos Business Viborg, når socialfondsprojektet StartUp Viborg - Udvikling og styrkelse af iværksætterkultur åbner dørene (tilmelding her).
Jeannette lærte gennem StartUp Viborg alt det nødvendige om sociale medier, jura, økonomi, bæredygtighed, forretningsmodel, arketyper og mange andre emner.
"Jeg blev langt mere skarp på min forretning efter StartUp Viborg, og nu ved jeg, hvordan jeg skal skille mig ud, så kunderne får øje på mig,” siger Jeanette Hviid Klausen, der sælger bæredygtigt produceret tøj fra sin webshop.
Projektet drives af Business Viborg og er støttet med knap 2,3 mio. kr. fra EU’s Socialfond. 58 iværksættervirksomheder har foreløbig deltaget, og to nye hold er startet i august-september.
Et andet projekt for iværksættere, Iværksætterprogram 2018-2021, holder åbent hus onsdag den 15. september på DOKK1 i Aarhus. Her kan man møde en række innovative startups og høre om deres udbytte af socialfondsprojektet. Iværksætterprogram 2018-2021 drives af Erhvervshus Midtjylland og er støttet med 17,9 mio. kr. fra EU’s Socialfond.
Fremtidens bæredygtige dyrefoder i Foulum
På Aarhus Universitets afdeling i Foulum kan man tirsdag den 14. september komme helt tæt på et af de mest spændende forsøg med bæredygtige råvarer i Danmark.
Her holder EU-projektet Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse åbent husi Danmarks største forsøgsanlæg til raffinering af grøn biomasse (tilmelding her).
"Vi garanterer et par spændende timer, hvor man kommer ud at se markerne, hvor biomassen dyrkes, og man kommer helt tæt på forsøgsanlægget og kan røre ved og snuse til produkterne,” fortæller projektleder Michael Støckler fra fødevareklyngen Food & Bio Cluster.
Græsprotein ventes at kunne erstatte en del af den importerede soja, som i dag bruges i dyrefoder. Også restproduktet kan bruges – dels i kvægfoder og dels kan det omdannes til biogas, og resten kan blive til gødning. Innovationsprojektet er støttet med 6 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.
Her kan du møde de midtjyske EU-projekter
- 14. sept. kl. 15-17: Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse, AU Foulum
- 15. sept.: Iværksætterprogram 2018-2021, DOKK1, Aarhus
- 16. sept. kl. 14-18: StartUp Viborg - Udvikling og styrkelse af iværksætterkultur, Viborg
Kontakter
Maria Nordvig Vendelbo, kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen, +45 35 29 12 19, marven@erst.dk
Billeder



Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Grøn plast afhjælper klimaforandringerne6.12.2023 10:03:24 CET | Pressemeddelelse
Midtjylland skal være foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger.
Banebrydende løsninger til fremtidens udfordringer5.12.2023 08:58:11 CET | Pressemeddelelse
Sjælland og øerne skal være verdensledende inden for udviklingen af bioteknologi, der bidrager til at løse globale og lokale klima- og miljøudfordringer.
Inspirationskilde for grønne energiløsninger5.12.2023 08:57:25 CET | Pressemeddelelse
Målet med erhvervsfyrtårnet er at gøre Sydjylland til et centrum og en inspirationskilde for nye grønne energiløsninger i kampen mod klimaforandringer og afhængigheden af fossile energikilder. En international energimetropol, der fastholder og udbygger styrkepositionen inden for grøn energi.
”Vi kan nå meget hurtigere i mål med projekterne nu, end hvad vi kunne førhen”5.12.2023 08:56:50 CET | Pressemeddelelse
Siden virksomheden Schou Birkendorf Arkitekter i Holbæk var med i det faglige samarbejde med Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen, har medarbejderne fået mere tid til endnu flere projekter, fordi de blev præsenteret for en tidsbesparende teknologi.
Biopejsshop fik hjælp til at indtage nyt marked: ”SMV:Eksport har skabt en synergi af gode tiltag”30.11.2023 11:20:14 CET | Pressemeddelelse
De havde planer om at udvide deres markeder med endnu ét i Portugal. Det blev for besværligt, så det blev liggende på tegnebrættet. Med hjælp fra EU-projektet SMV:Eksport fik Biopejsshop sat skub i processen, så de den kommende vinter er klar til at indtage det portugisiske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum