Djøf: Hvorfor skal de unge igen betale den højeste pris
7.9.2021 10:50:32 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Regeringens udspil om en markant lavere dagpengesats for nyuddannede møder hovedrysten hos Djøf:
- Hvorfor er det igen de unge nyuddannede, der skal holdes for, når man ønsker at lave nødvendige forbedringer andre steder i dagpengesystemet?, spørger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han er kritisk over for forslaget fra regeringen om at sænke dagpengesatsen for nyuddannede til 9.500 kr. – en forringelse på omkring 4.000 kr. om måneden og samtidig halvere dagpengeperioden til et år.
- Det giver ikke mening, hvis politikerne ønsker at opretholde en stærk tilslutning til det samlede dagpengesystem. Nyuddannede er i den grad klar til at komme i gang med at arbejdeog tjene deres egne penge. I stedet for at presse dem økonomisk, bør Folketinget sætte langt mere aktivt ind med en indsats for at sikre et godt match mellem virksomhederne og de nyuddannede, pointerer Henning Thiesen.
Djøf er til gengæld positiv over for den del af regeringens udspil der handler om at lave forbedringer i det generelle dagpengesystem:
- Det er helt nødvendigt at se på den generelle dagpengesats, og en trappemodel med højere dagpenge i de første måneder af en ledighedsperiode, som regeringen foreslår, lyder interessant. Det er en model, vi gerne vil indgå i nærmere drøftelser om, siger Henning Thiesen.
Til debatten om at øge arbejdsudbuddet og sikre flere hænder på et buldrende arbejdsmarked foreslår Djøf, at regeringen i stedet kigger på incitamenter til folk, der lyst og kræfter til at blive på arbejdsmarkedet – også efter de har nået folkepensionsalderen.
- Det er fuldt ud forståeligt, at lønmodtagere med et meget langt og måske hårdt arbejdsliv vælger at benytte ”Arne-pensionen” og trække sig tidligere tilbage. Men der er heldigvis også mange, der har kræfter til at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Her kan Folketinget med fordel se på incitamenter som skattepræmier ved senere tilbagetrækning, mere fleksible muligheder for at kombinere arbejde med folkepension og bedre vilkår, hvis man udskyder sin folkepension, slutter Henning Thiesen.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer på tlf. 29 62 40 66.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
