Silkeborg rykker op på sejrsskamlen

Søernes by har for alvor sat kursen mod at være de bedste, når det gælder erhvervsvenlighed. Det betyder, at der flytter rundt regnet 100 nye virksomheder til kommunen netto hvert år ifølge en analyse fra Erhvervshus Midtjylland. Og også tilflyttere strømmer til, hvor Silkeborg sidste år voksede med 1.462 nye borgere. Det går tilsyneladende godt i kommunen, og det går også godt i DI’s Lokalt Erhvervsvenlighed, hvor det i år blev til en andenplads. Og ikke nok med det: Kommunen fik også en førsteplads i kategorien Grøn udvikling.
- Vi har fået endnu et skarpt erhvervsvenligt fyrtårn her i det midtjyske. Kommunen har de senere år arbejdet hårdt og målrettet på at vise sig som den gode og erhvervsvenlige kommune. Og så er det også superflot, at vi har med en kommune at gøre, som er topgrøn på flere områder så som andel af affald, der bliver genbrugt, bæredygtige og grønne indkøb, kommunens initiativer, der bidrager til en bæredygtig omstilling i virksomheder samt en ambitiøs klimaplan og indsats for klimatilpasning, siger formand for DI Silkeborg-Viborg Jacob P. Jensen, som til dagligt er adm. direktør for Jysk Display A/S i Viborg.
Kommunen ligger nu i top ti i syv ud af de ti kategorier i undersøgelsen. Og de syv er: ”Overordnet erhvervsvenlighed” på en 5. plads, ”Arbejdskraft” på en 8. plads, ”Uddannelse” på en 9. plads, ”Kommunal sagsbehandling” på en 10. plads, ”Grøn udvikling” på en 1. plads, ”Brug af private leverandører” på en 8. plads og ”Information og dialog med kommunen” på en 6. plads.
DI Silkeborg-Viborgs formand er ikke i tvivl om, at kommunen fik en god medvind, da Silkeborgmotorvejen i 2016 blev åbnet. Dermed blev det væsentligt lettere for varer, medarbejdere og kunder at komme frem i trafikken. Og han er heller ikke i tvivl om, at kommunen også selv har bidraget på flere planer blandt andet ved at afskaffe dækningsafgiften, som den gjorde for seks år siden.
- Men der ligger også et gedigent rugbrødsarbejde i, at kommunen blandt andet gennem jobcentret har en dialog med op mod 2.000 virksomheder om året, hvor de enkelte konsulenter fra jobcentret ikke kun spørger ind til de områder, som jobcentret repræsenterer, men også spørger også bredt til eventuelle udfordringer, som Silkeborg Kommune kan hjælpe med. Og så også at kommunen har en såkaldt erhvervstaskforce, hvorfra virksomheder kan trække på hjælp til udvikling, siger Jacob P. Jensen.
Han peger også på, at kommunen har satset effektivt på en god og solid kommunikation, hvor kommunen kommunikerer til virksomhederne gennem nyhedsbreve, og der også er mulighed for at modtage erhvervsnyheder fra borgmesteren.
Kommunen har også indført en såkaldt fasttrack for erhvervssager, som skal sikre hurtigere ekspedition af erhvervssager så som større byggesager.
- Med de mange initiativer er det kun glædeligt at se, at det lønner sig i DI’s undersøgelse. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende undersøgelser, siger Jacob P. Jensen.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2021
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
7.770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf: 2949 4606 eller chefkonsulent Lars Bøgeskov, mail: larb@di.dk, tlf: 2236 3138
Billeder
Information om DI Silkeborg Viborg
For yderligere information om DI Silkeborg/Viborg:
Konsulent Gordon Trier Holm
Mail: gth@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2949 4606
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Silkeborg Kommune falder på national liste over erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg Kommune har oplevet en tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor de er faldet fra en samlet placering som nummer 24 til en 37. plads. Men kommunen viser stadig styrke, især i kategorien "Uddannelse og Arbejdskraft”.
Viborg rykker lidt tilbage som erhvervsvenlig kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 45 til en 53. plads.
DI: Hvor skal de ældre i Silkeborg og Viborg bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Silkeborg steget med 69 procent, viser nye tal. I Viborg stiger tallet med 58 procent. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de to kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Silkeborg-Viborg.
Der er blevet længere mellem busserne17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Silkeborg, faldet med 24.590 timer. I Viborg er antallet af bustimer i køreplanen faldet med 9.872 timer. Samtidig har cirka 25 procent af familierne i de to kommuner ikke bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Silkeborg-Viborg.
Viborg Kommune viser stabilitet i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har i år oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industri’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Viborg Kommune opnået en samlet 45. plads, en lille ændring fra sidste års 42. plads. Denne placering afspejler en stabil indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der er plads til forbedring. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er faldet fra en 38. plads til en 72. plads. Dette understreger behovet for, at Viborg styrker sine indsats for at fremme klimavenlig el og varme, da især er her, at erhvervslivet oplever stor tilbagegang, men generelt falder Viborg Kommune tilbage i de fleste parametre i kategorien. - Viborg fastholder en placering i midten af feltet. Her kunne Viborg godt være mere ambitiøse. Det er særlig bekymrende, at Viborg Kommune er faldet i kategorien grøn udvikling. Viborg gør mange ting på det grønne område, men der er et behov for gøre det synligt, for at vise at kommunen også tag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum