


10 års jubilæum: McDonald’s og KLAPjob har i ti år skabt job til mennesker med kognitive handicap

Samarbejdet mellem KLAPjob og McDonald's har været yderst succesfuldt. I alt har McDonald's ansat 82 medarbejdere gennem KLAPjob. Formålet med samarbejdet er at hjælpe borgere, der grundet deres handicap, normalt befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet.
Mennesker med kognitive handicap, der enten har en førtidspension eller fleksjobsordning, er ikke forpligtet til at tage et arbejde, men rigtig mange ønsker alligevel at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor de får kolleger, ansvar og noget at stå op til om morgenen.
Hos McDonald’s er man fast besluttet på at hjælpe målgruppen og har samtidig erfaret, at denne medarbejdergruppe gør et fremragende og dedikeret stykke arbejde og passer godt ind i forretningen.
”Hos McDonald’s ønsker vi, at vores arbejdsplads skal afspejle samfundet. Ved at have forskellige typer af medarbejdere opnår vi en sjovere hverdag, hvor vi alle kan lære noget af hinanden. Det styrker vores sammenhold og giver et sundt arbejdsmiljø. Vi har været meget glade for samarbejdet de seneste ti år, og ser frem til mange flere", siger Mads Friis, administrerende direktør, McDonald’s.
Foreningen Levs direktør, Anette Christoffersen er begejstret for samarbejdet med McDonald’s, der har ført til mange ansættelser:
”McDonald’s påtager sig et stort socialt ansvar ved at ansætte medarbejdere, der har forskellige kognitive vanskeligheder. De kan tilbyde spændende arbejdsopgaver, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes skånebehov og det betyder rigtig meget, når man har et handicap, men stadig gerne vil have et arbejde og være en del af et fællesskab.”
McDonald’s var den første større virksomhed i Danmark, der indledte samarbejde med KLAPjob og har ansat flere end 82 borgere via KLAPjob.
KLAPjob og McDonald’s 10 års jubilæum bliver fejret på McDonald’s hovedkontor på Falkoner Alle 20, 2000 Frederiksberg, fredag den 27. september 2021 kl 10.00, hvor både administrerende direktør for McDonald’s, Mads Friis samt foreningen Levs direktør Anette Cristoffersen vil deltage.
Nøgleord
Kontakter
Emma BorelloKommunikationsmedarbejder, KLAPJob
KLAPjob er en indsats under foreningen Lev, som laver skåne - og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.
https://www.klapjob.dk/
Billeder
Links
Information om Lev
KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.
Lev er en privat landsdækkende organisation for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede - dannet i 1952.
Følg pressemeddelelser fra Lev
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lev
Tre organisationer går sammen om at sætte fokus på sundhed for mennesker med udviklingshandicap11.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre organisationer Socialpædagogerne, Lev og ULF vil med sundhedskonferencen #SundSammen give inspiration til at fremme sundhed, trivsel og livsglæde for mennesker med udviklingshandicap.
Foreningen Lev får ny direktør11.4.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Louise Johannessen bliver ny direktør i Lev. Hun kommer fra en stilling som chef for uddannelsesafdelingen i Børns Vilkår, og har desuden tidligere arbejdet i Institut for Menneskerettigheder og Kræftens Bekæmpelse.
Ny undersøgelse: Digitaliseringen umyndiggør og kriminaliserer13.12.2022 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mennesker med udviklingshandicap er blevet mere afhængige af hjælp på grund af digitaliseringen - og mange pårørende og støttepersoner bliver nødt til at bryde loven for at kunne give den nødvendige hjælp. Sådan lyder meldingen fra en lang række pårørende i ny undersøgelse, som foreningen Lev har foretaget.
Omvendt valgmøde17.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Her er det politikerne, der stiller spørgsmål til panelet
Sundhedskonference om ulighed i sundhed2.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser, at personer med udviklingshandicap i gennemsnit dør knap 20 år tidligere end resten af befolkningen. Derfor er Lev og Parasport Danmark gået sammen om at lave en sundhedskonference med fokus på netop den målgruppe for at få skabt opmærksomhed på området.