Presseinvitation: Danmark og Tyskland knytter tættere bånd

Ifølge Dansk-Tysk Handelskammers eksportbarometer ser de danske eksportører til Tyskland størst potentiale i Nordtyskland. Nordtysklands hovedstad Hamborg ligger kun 290 km fra København og er en af Europas rigeste og mest innovative byer – et godt match til København. Både Danmark og Tyskland har lagt en ambitiøs grøn kurs. Hvordan den vej ser ud; og hvordan forholdet mellem Danmark og Tyskland, og ikke mindst samarbejdet mellem metropolerne Hamborg og København, skal se ud i fremtiden, vil der blive sat fokus på ved Hamburg Copenhagen Business Forum.
Det er fjerde gang, at Dansk-Tysk Handelskammer, Handelskammer Hamburg og Dansk Industri inviterer til Hamburg Copenhagen Business Forum. I år finder konferencen sted 25. august 2021, og pressen er inviteret med til at dække hele konferencen enten fysisk eller virtuelt.
Tyskland og Danmark har de senere år skruet op for klimaambitionerne, hvilket kalder på nye grønne løsninger. Rambøll og Ørsted er to danske virksomheder, der repræsenterer forskellige styrkepositioner inden for udvikling af grønne løsninger. Hamborg har i dag den stærkeste såkaldte brintklynge i Nordeuropa, og danske virksomheder kan levere den grønne energi, der gør det muligt at sætte turbo på udviklingen.
Relationen - og ikke mindst samhandel - ventes at få et boost, når Femern-forbindelsen står færdig. Så vil det tage under tre timer at rejse mellem København og Hamborg. Det bliver nemmere for borgere og virksomheder at transportere varer og tjenester på tværs af landegrænser, og det vil skabe nye muligheder for erhvervslivet. Den danske transportminister og nøgleaktører fra tysk side vil give en status på projektet.
Program:
09.30 Registrering og udlevering af presseskilt.
10.00 DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, og Dr. Mate Heyne, adm. direktør i Handelskammer Hamburg byder velkommen.
10.10 Danmarks transportminister, Benny Engelbrecht, holder tale om de dansk-tyske forbindelser og Femern-projektet.
10.20 Jens-Peter Saul, Group CEO Rambøll A/S, holder oplæg under titlen: “Sustainability – the driver for future growth in the region”, der blandt andet har fokus på det store potentiale for grøn vækst mellem vores to lande.
10.45 Kaffepause og mulighed for interview
11.05 Paneldebatmed titlen “How to foster green growth between Germany and Denmark”
- Senator Michael Westhagemann, Minister for Economy and Innovation, Hamburg
- Lykke Friis, direktør Tænketanken EUROPA
- Sebastian Averdung, CEO, Averdung Ingenieure & Berater GmbH
- Mimi Sewalski, Managing Director, Avocado Store, Hamburg
- Martin Neubert, CCO and Deputy CEO, Ørsted A/S
- Moderator: Dr. Annete Horvath, næstformand i Dansk-Tysk Handelskammer, CEO Trade Well Plus
12.00 Frokost og mulighed for interview
Tid og sted:
Onsdag den 25. august kl. 10:00-12:00
Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18,
1553, København V
Kontakt:
Tilmelding til arrangementet skal ske på mail dirh@di.dk til DI’s presserådgiver Ditte Rieland.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Louise Pretzmann Klastrup, presseansvarlig i Dansk-Tysk Handelskammer, +45 3131 7584 eller lpk@handelskammer.dk
Ditte Rieland, presserådgiver i Dansk Industri, dirh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: AI stormer frem i erhvervslivet, mens nye regler træder i kraft2.8.2025 10:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.
DI om USA-aftale: Det er en urimelig men nødvendig aftale27.7.2025 21:36:22 CEST | Pressemeddelelse
EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.
DI: Uklogt, at mange unge afvises på uddannelser med gode jobudsigter27.7.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dette års optag på de videregående uddannelser byder på lukkede studiepladser på universitetsuddannelser med stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, mens de almene sproguddannelser styrtbløder.
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum