DI - Dansk Industri

DI om USA-aftale: Det er en urimelig men nødvendig aftale

Del

EU og USA har indgået en rammeaftale, der er dyrt købt og i betydelig amerikansk favør. Den giver dog erhvervslivet en umiddelbar vished, som man kan omstille sig efter.

Efter måneder med usikkerhed for samhandlen med vores største eksportmarked er der indgået en rammeaftale mellem USA og EU, hvor USA indfører 15 procent importtold.

- Det er nedslående, at vi er nået hertil. Vi har en stolt handelstradition med USA, men en told på 15 procent er både urimelig og ensidigt fordelagtig i USA’s favør. Verdenshandlen vil lide et knæk, når alverdens lande støder mod den toldmur, Trump er ved at bygge op om sig selv og sit folk, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

- Det her er et slag mod både dansk og europæiske økonomi. En omstilling væk fra USA bliver dyr og vil tage tid. Men vi vil finde nye veje, og det vil i sidste ende skade USA. Men det vil have mange omkostninger undervejs.

- Vi må se i øjnene, at told er et helt centralt element i Trumps politik, så det er ikke realistisk at tro, at vi kan undgå straftold på handel med USA. Det er derfor både godt og rigtigt, at EU har stået sammen hele vejen i forhandlingsforløbet og kommissionsformanden har vist sig som en samlende forhandler på vores vegne.

Dansk Industri hæfter sig ved, at aftalen blot er en rammeaftale, hvor der stadig er rum for forhandling. Desværre efterlader det rum til at medicinalindustrien, som har en særlig betydning for dansk økonomi, kan blive pålagt yderligere told end de 15 procent.

- Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med. Vi må endelig ikke se aftalen som en mulighed for at læne os tilbage og fortsætte som før – tværtimod. Det er nu, vi skal udbygge Europas styrkepositioner og vise, vi står sammen på tværs af EU. Den seneste tid har været beviset på, vi er nødt til at stå stærkere i egen ret, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Den massive usikkerhed omkring gældende toldsatser har været en negativ cocktail af uklarheder for erhvervslivets muligheder for at planlægge og investere i fremtiden. Vi håber, principaftalen nu som minimum vil give noget strukturel stabilitet, erhvervslivet kan handle efter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Siden Donald Trump tiltrådte som præsident har danske virksomheder skulle navigere i skiftende meldinger fra det ovale kontor.

- Det er yderst vigtigt, vi i EU står stærkt og samlet, hvis trusler om yderligere straftold kommer på tale. Derfor har DI længe og vedholdende understreget, at EU-Kommissionen er nødt til at forbeholde sig retten til at indføre kontant, behørige modsvar, hvis præsidenten igen indfører straftold uden videre, understreger Lars Sandahl Sørensen.

Eskalering af handelskrig er den største usikkerhedsfaktor for danske virksomheder. I september 2024 var handelskrig kun nummer 5 på den liste. Det viser resultater fra DI’s virksomhedspanel.

- Danske virksomheder er stærke og vant til at navigere i svære og omskiftelige farvande. Det har de også vist den seneste tid, selvom usikkerheden har været stor. Mange begynder at se mod nye markeder og vurderer hele tiden, hvor de bedste muligheder er. Det er vores styrke, og den skal vi holde fast i, siger Lars Sandahl Sørensen.

- USA og Danmark har historisk knyttet utallige bånd – økonomisk, politisk, kulturelt og i venskaber. De bånd har alle vist sig at være stærke nok til at modstå de stærke politiske vinde, der er blæst over Atlanten. Nu er tiden til igen at se fremad og bruge hinandens styrker optimalt.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye