Erhvervshus Midtjylland i spidsen for ny Omstillingspulje med 50 mio. kr. målrettet minkavlere og følgeerhverv

Rigtig mange tidligere minkavlere og virksomheder, der har haft minkbranchen som kunder, har længe gået med spørgsmålet »hvad nu?«. Som led i en politisk aftale kan minkavlere og følgeerhverv over hele landet nu søge tilskud til omstilling af deres eksisterende virksomhed eller opstart af en ny iværksættervirksomhed.
En lille ekstra håndsrækning gør en stor forskel
I Erhvervshus Midtjylland, der er operatør på Omstillingspuljen og står for at udmønte midlerne, er bestyrelsesformand Søren Olesen glad for at virksomheder, der fik trukket tæppet væk under sig tilbage i november, nu får en hjælpende hånd:
”Vi har rigtig mange minkrelaterede arbejdspladser i Midtjylland, alene i Holstebro Kommune var der indtil november 111 minkfarme. Mange minkavlere har stadig en drøm om at være selvstændige, for de fleste har altid været herre i eget hus, og derfor har det også personligt lagt mig meget på sinde, at netop vi i Erhvervshus Midtjylland blev operatør for Omstillingspuljen. Nu kan vi nu få hjulpet dem godt videre – hvilket glæder mig meget”, siger Søren Olesen, der udover at være formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, også er Formand for Erhvervs- og Turismeudvalget i Holstebro Kommune.
Mulighederne for at søge midler via Omstillingspuljen er mange. Det kan f.eks. være midler til omlægning af produktion til økologiske planteavl eller etablering af en ny virksomhed indenfor brancher og/eller områder, hvor erfaringer og kompetencer fra minkavl danner basis for en solid opstart.
”Jeg ser Omstillingspuljen som en kærkommen mulighed for de minkavlere, der skal have et ekstra skub for at komme videre eller de følgeerhverv, der har brug for økonomisk hjælp til at omlægge den del af deres virksomhed, der har været forbundet med minkavl, og her kan selv forholdsvis små investeringer gøre en kæmpe forskel,” siger Søren Olesen.
Grøn omstilling og innovation vægtes positivt
Ansøgninger til Omstillingspuljen vægtes ud fra forskellige kriterier, og her kan det være en fordel, hvis ansøgervirksomheder indtænker grøn omstilling og innovation ind i deres omstillingsprojekter.
Projekter, der bidrager til grøn omstilling eller projekter med forretningsmodeller, der vurderes at have ambitioner og vækstpotentiale af en mere innovativ karakter, bliver nemlig prioriteret såfremt projektet lever op til Omstillingspuljens øvrige krav.
Virksomheder i målgruppen kan allerede nu tage fat i Erhvervshus Midtjylland og resten af landets erhvervshuse, der stå klar til at guide virksomhederne på rette vej, ligesom der vil blive afholdt webinarer, hvor de kan blive klogere på puljens krav og hvordan de ansøger.
Fakta:
- Midlerne fra Omstillingspuljen bliver udbudt i to runder, hvor virksomheder i målgruppen kan søge. Første runde er i august/september 2021 og 2. runde er i foråret 2022.
- Omstillingspuljen er landsdækkende og kan søges af målgruppen på tværs af geografier
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder

Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores forretningsudviklere kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en forretningsudvikler her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum