Odenseaner i spidsen for GF Forsikrings medlemmer

GF Forsikrings nye chef for Salg og Medlemsservice har både masser af brancheerfaring og lokalt kendskab.
35-årige Mads Emdal Sørensen fra Odense har nemlig 13 års erfaring fra Topdanmark, hvor han blandt andet har arbejdet som projektleder og salgscenterchef, med sig i bagagen. Og netop erfaringen som chef for salgscenteret samt opgaven med at skabe et salgscenter med alt, hvad det indebærer af medarbejdererfaring, mødebookinger, drift og udvikling, forventer Mads Emdal Sørensen at få gavn af i sin nye stilling.
- Jeg er drevet af at skabe gode kundeoplevelser og værdi for medlemmerne, og det er også her, jeg har mine styrker. Jeg har selv været forsikringsrådgiver, så jeg ved, hvilke udfordringer, medlemmer typisk sidder med. Derfor betyder det meget for mig at gøre arbejdsgangene lettere for mine kolleger, så det i sidste ende kommer til at gavne medlemmerne, siger Mads Emdal Sørensen, der både har en forsikringsuddannelse og en HD i organisation og ledelse.
En del af lokalsamfundet
Et job hos GF Forsikring har altid været et mål for Mads Emdal Sørensen, som selv er bosat i Odense og har hørt meget godt om det medlemsejede forsikringsselskab. Efter flere år som pendler og dernæst ansvarlig for en decentral lokation, er den nye chef glad for at have sin faste arbejdsplads i et stort hus i det lokalsamfund, han selv er en del af. Men de nære værdier i GF Forsikring havde også betydning for jobskiftet.
- Det tiltalte mig, at GF Forsikring er medlemsejet, for det giver et særligt bånd mellem os og medlemmerne. Det er bare noget andet, når man selv kommer fra lokalområdet. Samtidig er det spændende at blive en del af et større hus med flere forskellige afdelinger, og GF Forsikrings bygning på Jernbanevej er et sted, jeg altid har spejdet mod og ønsket at blive en del af. Derfor er jeg meget glad for at være her nu, og jeg ser frem til at lære mine kolleger bedre at kende og lære af dem og deres kompetencer, siger Mads Emdal Sørensen.
Privat bor Mads Emdal Sørensen i Odense med sin kæreste og deres to børn Andrea og Konrad på henholdsvis 5 år og 2 år. Han holder formen ved lige ved at løbe og spille padeltennis, mens resten af fritiden bruges i selskab med familie og venner.
Kontakter
Rikke Stange LaursenPresse og kommunikationGF Forsikring
Tlf:28 10 83 23presse@gfforsikring.dkgfforsikring.dk/presseMads Emdal SørensenChef for Salg og MedlemsserviceGF Forsikring
Tlf:72 24 49 96Tlf:21 12 54 79maes@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
GF Forsikring fortsætter medlemsfremgangen og melder om fortsat ro på priserne8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På baggrund af et ”meget tilfredsstillende” årsregnskab melder adm. direktør Mark Palmberg, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisforhøjelser på nogen forsikringer i 2025.
GF: Fortsat ingen prisvarslinger på bilforsikring26.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring melder sig nu på banen i debatten om bilforsikringsprisernes himmelflugt, som TV 2 i denne uge har sat i gang. Meldingen fra GF er klar: - Vi ønsker at bidrage til størst mulig tryghed i vores medlemmers privatøkonomi, og vi kan nu melde, at der ikke kommer ekstraordinære prisstigninger på bilforsikringen i år, siger adm. direktør Mark Palmberg. Dermed kan GF-bilisterne køre gennem endnu et år uden udsigt til varslinger om prisstigninger.
Svindlere fisker danskernes data: Her er gode råd til at undgå at blive snydt11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
70 procent af danskerne har prøvet at blive udsat for forsøg på identitetstyveri. En af de mest udbredte metoder er såkaldt ’phishing’, hvor svindleren udgiver sig for at være en myndighed, virksomhed eller bekendt. GF Forsikring har samlet de bedste tips til at spotte faren i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum