Fire nye professorer skal fokusere på arktiske økosystemer, miljø og klima
Temperaturstigningen i Arktis var fra 1971-2019 tre gange større end for resten af kloden, hvilket er væsentligt mere end hidtil forventet (AMAP, 2021). Stigningen vil ikke bare medføre yderligere ændringer i økosystemerne, men også i høj grad have betydning for de arktiske samfund.
Institut for Bioscience har allerede i dag en internationalt ledende rolle inden for arktisk forskning i, overvågning af og rådgivning om natur og miljø generelt i Arktis og særligt i Grønland.
Med de nye professorater styrkes instituttets engagement hermed yderligere.
De fire forskere, der nu kan kalde sig professorer, er:
Eva Friis Møller
”Jeg ser frem til at fortsætte min forskning i, hvad der styrer den rumlige og tidslige variation i økosystemerne i arktiske havområder. Viden om dette er vigtig, både hvis vi vil vide hvor meget CO2 havet kan optage under de igangværende klimaændringer, og for at vurdere potentialet for de lokale befolkningers fiskeri.”, siger Eva Friis Møller, der nu er professor i arktisk marin økologi.
Niels Martin Schmidt
”Fordi der højt mod nord kun lever relativt få arter af dyr og planter, opfattes Arktis ofte som meget simpelt. Det er dog langt fra tilfældet og samspillet mellem arter spiller en nøglerolle i, hvordan arktiske økosystemer reagerer på forandringer. Jeg ser meget frem til at kunne dykke endnu dybere ned i og forstå, hvordan samspillet mellem arter og klimaet påvirker de enkelte arters bestandsdynamik – disse processer er afgørende for udviklingen i den sårbare arktiske biodiversitet.”, udtaler Niels Martin Schmidt, der nu er professor i arktisk terrestrisk økologi.
Mikael Kristian Sejr
”Det marine økosystem langs kysterne i Arktis er under forandring - især i Grønland hvor den stigende afsmeltning af både indlandsis og havis har store konsekvenser for struktur og funktion af økosystemerne i Grønlands fjorde. Jeg glæder mig meget til at fortsætte arbejdet med at dokumentere disse forandringer, men også at øge vores forståelse for hvordan de mange afledte forandringer relateret til det varmere klima påvirker havets biodiversitet i Arktis.”, forklarer Mikael Kristian Sejr, der fra 1/8 er professor i arktisk marin økologi.
Toke Thomas Høye
”Det bliver en fornøjelse at bidrage yderligere til instituttets arbejde med at forstå omfanget af og mekanismerne bag arktiske organismers respons på klimaændringer. Jeg vil søge at skabe nybrud gennem udvikling og implementering af innovative metoder til naturovervågning og opskalere viden fra enkeltstående lokaliteter til Grønland, Arktis og resten af kloden.”, siger Toke T. Høye der nu er professor i arktisk terrestrisk økologi.
Alle fire professorer vil fremover samarbejde tæt internt på universitetet samt nationalt og internationalt gennem bl.a. Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) og Conservation of Flora and Fauna (CAFF), der hører under Arktisk Råd. Dette for at sikre at beslutninger om klima, natur og miljø altid baseres på den nyeste viden.
Nøgleord
Kontakter
Viceinstitutleder Mikkel Tarmstorf,
Institut for Bioscience,
Telefon: 53575044
Email: mpt@bios.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum