Hurtigtest i Region Sjælland tilpasses løbende
22.7.2021 10:00:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
I takt med at flere er blevet vaccineret mod COVID-19, daler behovet for COVID-19 test. I første omgang er det kun antallet af hurtigtest, der reduceres, da PCR-test er et vigtigt og mere effektivt værktøj i indsatsen mod deltavarianten, der aktuelt er i fremgang.
Derfor har Styrelsen for forsyningssikkerhed udarbejdet en plan for, hvordan testudbuddet gradvist kan blive reduceret. Det betyder, at for hver gang testaktiviteten inden for hurtigtest falder med 100.000 over en periode på syv dage i streg på nationalt plan, reduceres kapaciteten af hurtigtest tilsvarende.
For Region Sjælland betyder det, at regionen fra 2. august vil udbyde en kapacitet på 39.000 hurtigtest, mod de tidligere 52.000. Efterspørgslen er aktuelt faldet til ca. 20.000 daglige hurtigtest i regionen.
Regional tilpasning i samarbejde med kommuner og Falck
Mens antallet af hurtigtest styres fra nationalt hold, er det regionen, der i samarbejde med kommunerne og Falck finder ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at skrue ned for testkapaciteten.
I denne fase af tilpasningen vil 16 steder med hurtigtest blive lukket, mens fire steder vil få færre åbningsdage/timer. I sommerlandet og ved grænseovergangene i Rødby og Gedser vil der fortsat være høj testkapacitet.
Aktuelt har Falck 76 aktive teststeder i Region Sjælland. Efter næste nedskalering er gennemført, vil Falck have 60 aktive teststeder i regionen.
På https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/kort-over-covid-19-testcentre opdateres adresser og åbningstider for test løbende.
Lukning og ændringer fordelt på kommuner
16 hurtigteststeder lukkes ned i 10 kommuner (Dato for lukning):
Guldborgsund, Nysted (9. august)
Guldborgsund, Lindholm (2. august)
Guldborgsund, Nordfalster (9. august)
Kalundborg, Kalundborg Gymnasium (2. august)
Kalundborg, Svebølle (9. august)
Køge, Herfølge (9. august)
Køge, Køge Nord Sportscenter (2. august)
Slagelse, Vemmelev (9. august)
Slagelse, Sørbymagle (2. august)
Roskilde, Himmelev (7. august)
Roskilde, Katedralskolen (7. august)
Næstved, Grønnegade (10. august)
Lolland, Søllested (9. august)
Faxe, Faxe Ladeplads (9. august)
Holbæk, Regstrup (2. august)
Greve, Tune (1. august)
Tre kommuner vil derudover ændre åbningstider på følgende teststeder (Dato for ændring):
Roskilde, Jyllinge (2. august)
Roskilde, Viby Sjælland (2. august)
Stevns, Fælleshuset Strøby Egede (2. august)
Guldborgsund, Sakskøbing (2. august)
Kontakter
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52 (kun for pressen)
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny forskning giver forklaring på, hvorfor overvægt øger risikoen for kræft25.3.2026 07:17:41 CET | Pressemeddelelse
Forsker og cheflæge fra Holbæk Sygehus har spillet en vigtig rolle i et nyt internationalt studie, der giver forklaring på, hvorfor svær overvægt øger risikoen for kræft.
Ny lægemiddelforsyning skal fremtidssikre medicin til hospitaler23.3.2026 18:25:06 CET | Pressemeddelelse
Det første spadestik er taget til Region Sjællands nye lægemiddelforsyning ved Køge. Den skal sikre, at regionens hospitaler også i fremtiden hurtigt og sikkert kan få de nødvendige lægemidler.
Mere end 8 ud af 10 patienter er tilfredse med hospitalerne i Region Sjælland18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
84 procent af omkring 73.000 adspurgte patienter med fysiske lidelser i Region Sjælland er tilfredse med deres hospitaler. Det viser den nyeste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for 2025, som har til formål at belyse patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet og give et grundlag for løbende forbedringer
Ny sundhedsprofil: Sådan har vi det i Region Sjælland5.3.2026 07:10:33 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger, alkoholforbruget falder og stigningen i svær overvægt er stoppet. Men der er fortsat alt for mange, der mistrives, særligt blandt de unge og dem, der er i starten af voksenlivet. Det viser Sundhedsprofilen 2025, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland.
Nyt samarbejde sikrer gratis tilbud til sorgramte i Region Sjælland4.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Det Nationale Sorgcenter opretter sammen et nyt sorgcenter i Næstved, der skal hjælpe børn, unge og voksne i sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
