3F Privat Service, Hotel og Restauration

De unge vandt og Jensens Bøfhus A/S tabte i Arbejdsretten

Del
Det er de unge i restaurationsbranchen, der har grund til at fejre Arbejdsrettens dom i dag. Jensens Bøfhus A/S tabte sagen, hvor de ville have Arbejdsretten til at dømme de unge organiseredes strejke ulovlig.

I sagen Jensens Bøfhus A/S mod (FH for) 3F Privat Service, Hotel og Restauration er 3F (PSHR) i dag blevet frifundet af Arbejdsrettens tre dommere.

Sagen blev anlagt af Jensens Bøfhus A/S mod 3F fordi de ikke kunne få adgang til statens lønkompensation. Statens har et princip om ikke, at støtte parterne i en konflikt på arbejdsmarkedet. Retten lægger til grund, at det efterfølgende havde ”væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden”.

Arbejdsretten fastslår i dommen, at 3F’s konflikt var en reaktion på Jensens Bøfhus A/S frigørelseskonflikt: ”Hovedformålet hermed var (og er) at fastholde og forsvare veletablerede overenskomstmæssige positioner for serveringspersonale hos virksomheden… ” og derfor havde et rimeligt fagligt formål med konflikten.

Dommen lægger vægt på at 3F under sagens forløb fremsatte flere forslag til suspension af konflikten. Disse forslag er blevet afvist af Jensens Bøfhus.

Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær 3F Privat Service, Hotel og Restauration:

”Det er de unge i restaurationsbranchen, der har grund til at fejre i dag. De har beholdt retten til at sige fra, når en arbejdsgiver lockouter dem, fjerner overenskomsten og sætter lønnen ned, ” siger Peter Lykke Nielsen og fortsætter,

”Og så har hele arbejdsmarkedet grund til at fejre, at den danske model fortsat er grundloven på arbejdsmarkedet, og at unge ikke kan tvinges til at arbejde for en løn, de ikke er enige i”, slutter Peter Lykke Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om 3F Privat Service, Hotel og Restauration

3F Privat Service, Hotel og Restauration
3F Privat Service, Hotel og Restauration
Kampmannsgade 4
1790 København K

3F er Danmarks stærkeste fagforening, der har overenskomst på flere arbejdspladser end nogen anden fagforening. 3F ejes og ledes af medlemmerne.

3F Privat Service, Hotel og Restauration er en gruppe i 3F og har omkring 27.000 medlemmer som primært arbejder inden for hotel- og restaurationsbranchen samt som rengøringsassistenter, sanitører- og serviceassistenter. 3F PSHR er en gruppe i 3F. 

Følg pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F Privat Service, Hotel og Restauration

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye