Ny undersøgelse: Kendte fastfoodkæder markant bagud på dyrevelfærd

Aktuel international undersøgelse af dyrevelfærd afdækker, at flere multinationale fastfoodkæder er bagud på dyrevelfærd, når de langer kyllingekød for millioner over disken i Danmark.
I World Animal Protections nye rapport, ‘Pecking Order 2021’, klarer en række højprofilerede fastfood-brands sig overraskende dårligt i det tredje år, hvor de bliver bedømt efter den anerkendte skala ‘Better Chicken Commitment’ (BCC).
Ifølge den globale dyrebeskyttelsesorganisation World Animal Protection, der nu på tredje år bedømmer otte af verdens mest udbredte fastfoodkæder ud fra en række videnskabelige dyrevelfærdskriterier, havner de danske afdelinger af Burger King, Starbucks, Subway og McDonalds i bunden af skalaen, der går fra 1 som er bedst, og til 6 som er den ringeste karakter.
De tre første får 6, der svarer til ‘meget dårlig’, mens McDonalds havner på 5, der svarer til ‘dårlig’, når det kommer til dyrevelfærd, for de kyllinger, der bliver til burgere, sandwich og nuggets i deres fastfoodrestauranter og butikker.
“Med deres dominerende markedsposition har de store fastfood-kæder en særlig forpligtelse til at gå forrest med en høj standard indenfor dyrevelfærd, og derfor er det ganske enkelt for elendigt, at de ikke engang kan leve op vores minimumsstandard,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
Ud over den ringe placering på skalaen er det bemærkelsesværdigt, at både Burger King, Starbucks og Subway rent faktisk har tilsluttet sig BCC i de fleste andre lande, og dermed forpligtet sig til at leve op til de fastsatte minimumsstandarder.
Men implementeringen er åbenbart ikke nået til Danmark, idet de danske afdelinger i de selvsamme koncerner, er havnet i bunden af skalaen nationalt, mens moderorganisationerne i udlandet, angiveligt har bedre styr på dyrevelfærden, og scorer bedre i de andre lande.
“Vi så allerhelst, at barren blev hævet endnu mere end vi lægger op til i rapporten, og at kriterierne også handlede om økologi og friland. Det er vores håb og ambition for fremtiden. Men det mindste de tre kæder i Danmark kan gøre er, at leve op til de minimumsstandarder som deres afdelinger i andre lande allerede har tilsluttet sig,” siger Gitte Buchhave fra World Animal Protection.
Fakta om ’Better Chicken Commitment’:
- Bedømmelsen i ‘Pecking Order’ er baseret på standarder fastsat i ‘Better Chicken Commitment’ (BCC).
- Mere end 200 firmaer i Europa og Nordamerika har tilsluttet sig BCC.
- Standarden BCC handler blandt andet om langsomt voksende kyllinger, mere plads og bedre lys under opvæksten.
- BCC er en minimumsstandard, der er fastsat ud fra de seneste videnskabelige dyrevelfærdskriterier af en række dyrebeskyttelsesorganisationer. (Se rapporten ‘Pecking Order 2021’ for de samlede kriterier).
- Kriterierne i BCC indeholder ikke krav om opvækst på friland eller efter økologiske standarder.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Slut med kængurulæder i fodboldstøvler16.5.2025 10:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Adidas følger i kølvandet på Nike, New Balance og andre store brands og stopper endegyldigt med at bruge kængurulæder i fodboldstøvler.
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum