Skolebygninger og haller i Horslunde og Holeby lukkes
I AAlborg Kommune har man konstateret, at en række facadeelementer på flere af kommunens skoler er i særdeles dårlig stand. Skolerne i AAlborg er bygget som modulbyggeri efter en teknik, som er benyttet i en lang række skoler over hele landet.
Lolland Kommune har på den baggrund undersøgt, om kommunen har skoler og andre bygninger, der er bygget efter samme princip, og det har vist sig, at det gælder for dele af Holeby Landsbyordning, Horslunde Landsbyordning og bygningerne, der huser kommunens STU-tilbud i Hunseby.
Bygningerne i Holeby og Horslunde er derfor blevet undersøgt af en uafhængig ingeniørvirksomhed, og den foreløbige vurdering er, at flere af bygningerne har skader, som kan være alvorlige og derfor skal undersøges nærmere.
For en sikkerheds skyld har kommunen valgt at lukke alle respektive bygninger i Horslunde og Holeby ned, indtil mere information foreligger.
Undersøgelserne i Hunseby er ikke afsluttet endnu.
”Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvad problemet skyldes, hvad der skal gøres og hvornår vi måske kan tage bygningerne i brug igen. Det skal en række undersøgelse først afdække i den kommende tid. Men vi vil selvsagt ikke tage nogle chancer, og vi har derfor valgt at lukke bygningerne af så hurtigt som muligt, indtil vi har det fulde overblik på plads”, fortæller Bjarne Hansen, der er direktør for Teknik og Miljø.
Hvad betyder det for aktiviteter i sommerferien?
Det betyder på kort sigt følgende:
- På Holeby Landsbyordning kan de nuværende aktiviteter i både SFO og børnehave i sommerferien fortsætte som normalt. De foregår i bygninger, der ikke er berørt.
- På Horslunde Landsbyordning er alle børn fra SFO’en pr. dags dato flyttet til SFO2/Klubbens lokaler. Her er der indgang fra den lille parkeringsplads ved skolegården. De skal møde samme sted fredag morgen.
- Ravnsborghallen og Holebyhallen kan ikke benyttes. Eventuelle aktiviteter blandt fritidsbrugerne er foreløbig aflyst.
- COVID-19-testcenteret på Horslunde Skole kan fortsat benyttes, da det ikke ligger i de berørte bygninger.
Hvad består problemet i?
Bygningerne er opført i begyndelsen af 70’erne under konceptet Danske Typeskoler. Facaderne er bygget i faste moduler, hvor hvert modul består af en forplade og en bagplade. Ved de første undersøgelser har det vist sig, at flere forplader virker løse, enkelte har revner eller har revet sig løs, og nogle krummer udad på midten. Det sidste kan være et tegn på overbelastning eller manglende sammenhæng til bagpladen.
Det er ikke alle bygninger på de tre lokationer, der er opført efter samme princip, og det er heller ikke alle bygninger, der er lige hårdt ramt. Det skal de kommende undersøgelser være med til at afklare.
Se de afspærrede bygninger på vedhæftede kort.
Det videre forløb
Lolland Kommune har iværksat en række omfattende undersøgelser, der skal afdække problemets omfang og mulige løsningsforslag. Mere info vil blive meldt ud, når de første resultater foreligger.
Alle elever, lærere, forældre, fritidsbrugere og andre, der har deres faste gang i de berørte bygninger vil blive orienteret direkte.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne HansenDirektør, Lolland Kommune
Tlf:20 16 09 02Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
