Gladsaxes borgmester er skuffet over sort infrastrukturplan
Gladsaxes borgmester Trine Græse er både skuffet og overrasket over den nye infrastrukturplan, som et flertal i Folketinget netop har præsenteret og som hun kalder mere sort end grøn.
- Da regeringen skrottede den forrige regerings udspil, blev vi lovet en ny og grøn mobilitetsplan med et overordnet blik på, hvordan vi løser udfordringerne med støj og trængsel i hovedstadsområdet. I stedet får vi nu en sort plan med mere asfalt og flere biler. Udvidelse af motorveje og ringveje i og omkring Gladsaxe er en katastrofe for vores kommune, som vil pumpe biler ind i kommunen fra alle verdenshjørner, siger Trine Græse.
Et underfinansieret støj- og trængselshelvede
- Med den nye infrastrukturplan har vi fået alt det, vi ikke ville have, og det vi har fået, er meget lidt, upræcist beskrevet og underfinansieret. For eksempel er der kun sat 2,5 mia. kr. af til deling mellem Aarhus, Aalborg og København til letbaner. Det er stærkt underfinansieret og tyder på, at regeringen tørrer udgifterne af på kommunerne. Alene Hovedstadens Letbane koster til sammenligning 6 mia. kr., og vi ved allerede nu, at der mangler knap 1,5 mia. kr. til finansiering af de to BRT-buslinjer 22S og 400S, som er planlagt på Ring 4 og fra Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads. Samtidig er der kun afsat 3. mia. kr. frem til 2035 til af afhjælpe støjproblemerne. Det er fint til en start, så vi kan komme i gang. Men det rækker ikke til at løse problemerne. Og det haster, for hovedstaden er allerede ved at drukne i støj og trængsel. Så hvor er den grønne mobilitetsplan, som skulle sikre en sammenhængende og bæredygtig infrastruktur og afhjælpe den støj og trængsel, som truer vores sundhed. Den kan jeg ikke lige få øje på i denne plan, siger en skuffet Trine Græse.
Kontakter
Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum