Historisk judo-udtagelse

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
DIF, der er Danmarks Olympiske Komité, har udtaget den 23-årige judokæmper, Lærke Marie Olsen, til at repræsentere Danmark ved OL i Tokyo. Hun skriver dermed historie som den første kvindelige danske judokæmper til at deltage ved de olympiske lege.
”Det er en kæmpe ære at skulle repræsentere Danmark til OL sammen med så mange andre dygtige danske atleter. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at stå i min bedste form i Tokyo. Under kvalifikationen har jeg vundet over nogle stærke kæmpere, og jeg håber, jeg kan gøre det samme der,” siger Lærke Marie Olsen.
En drøm der går i opfyldelse
Udover at være den første kvinde, bliver Lærke Marie Olsen samtidig den første danske judokæmper i det hele taget til at deltage ved et OL siden 1988. Hun håber, at det kan være med til at inspirere andre unge judokæmpere til at forfølge deres sportslige drømme.
”Det er en barndomsdrøm, der går i opfyldelse, så det føles helt vildt. At være med til at få Danmark til OL i judo efter 30 år er en stor ting for mig og for vores forbund. Jeg håber, at det er med til at få de unge judokæmpere til at se, at dét er muligt,” siger Lærke Marie Olsen.
DIF’s chef de mission Søren Simonsen siger om udtagelsen:
”Det er helt fantastisk. Lærke skriver olympisk historie ved at være den første danske kvindelige judokæmper nogensinde, der skal med til et OL. Stort tillykke til både Lærke og til Judo Danmark,” siger DIF’s OL chef de mission, Søren Simonsen.
Fakta om Lærke Marie Olsen
Født: 21. juni 1998
Judo women’s 63 kg
Udvalgte resultater: Sølv ved junior-VM 2018, bronze ved European Open 2019
Få overblikket over det danske hold og download atletbilleder til redaktionelt brug på www.ol.dk. Følg det danske hold til OL i Tokyo via @danmarktilol på Facebook og Instagram.
Fotokredit: Lars Møller/BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum