Danmark vil mangle 22.000 it-professionelle i 2030
På trods af et stort fokus og et øget optag på it-uddannelserne, vil danske virksomheder fortsat få svært ved at rekruttere it-professionelle med de rette kompetencer frem til 2030. Det viser en rapport udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA.
Allerede i dag er det svært at få besat it-stillinger både i den offentlige og private sektor, og prognosen tegner et billede af, at det ikke på nogen måde bliver nemmere. Efterspørgslen ligger i dag et godt stykke over udbuddet, og det scenarie bliver desværre tredoblet i perioden frem mod 2030. Selv om det forventes, at der i 2030 vil være 8.000 flere uddannede på it-området, viser det samlede billede ikke desto mindre, at der i 2030 vil mangle 22.000 kvalificerede it-folk, hvoraf de omkring 15.000, der er i restordre, vil være it-uddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser.
Formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, kalder udsigterne dystre, og mener, at det kalder på et seriøst politisk fokus, hvis der skal skabes en bedre balance mellem udbud af og efterspørgsel efter it-kompetencer.
”Vi skal naturligvis opkvalificere og efteruddanne og sikre, at vi som land er attraktivt for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, men det løser ikke udfordringen alene. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og sørger vi ikke for, at vi har den rette arbejdskraft, vil vi sakke bagud på helt afgørende områder,” siger han.
Digitalisering er vitalt for alt fra et moderne sundhedsvæsen til den grønne omstilling og er for alvor blevet et globalt konkurrenceparameter. Derfor mener IDAs formand, at det vil være godt købmandskab, hvis vi tager hånd om den truende mangel på it-folk.
”Vi skal naturligvis have kigget på, hvordan vi får øget optaget på de rette it-uddannelser, og så skal der etableres en rød tråd i hele uddannelsessystemet, der sikrer, at flere unge får lyst til at tage disse uddannelser,” siger han.
Hos Danske Gymnasier er formand Birgitte Vedersø helt enig i, at der skal arbejdes målrettet på at sikre, at flere unge får øjnene op for it-uddannelserne.
”Vi er allerede opmærksomme på udviklingen og arbejder for, at teknologi kommer til at fylde mere i den eksisterende undervisning i gymnasiet. Samtidig lægger vi op til, at der udvikles et helt nyt teknologifag, hvor de digitale teknologier naturligvis er et fokusområde. Alle gymnasieelever bør have det nye fag, for vi mener, at en større teknologiforståelse er en del af almendannelsen i 2021,” siger Birgitte Vedersø.
Hun peger på, at de almene gymnasier leverer hovedparten af de studerende til de videregående uddannelser inden for naturvidenskab og STEM-områder, og de har noget særligt med i bagagen.
”Stx-eleverne har en bred vifte af fag, og det gør, at de i særlig grad er klædt på til at tænke på tværs og sætte de teknologiske løsninger ind i et større samfundsmæssigt perspektiv, og på den måde bidrage til, at erhvervslivets øgede brug af teknologiske løsninger også i fremtiden er med til at løse samfundsudfordringerne,” siger hun.
Både Danske Gymnasier og IDA håber, at analysen vil medvirke til en konstruktiv dialog mellem politikere, it-branchen og uddannelsesinstitutionerne, så der bliver lavet tiltag, der kan imødekomme udfordringen.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Danmark præget af middelmådig modstandskraft10.12.2024 06:17:39 CET | Pressemeddelelse
Modstandskraften i Danmarks kritiske infrastruktur får lunkne karakterer fra fagfolk
Seniorerne må holde for, når det offentlige fyrer medarbejdere6.12.2024 11:23:08 CET | Pressemeddelelse
Offentligt ansatte ingeniører, der er 55 år eller ældre, er markant overrepræsenterede i afskedigelsessager. Det lugter langt væk af aldersdiskrimination, mener IDA.
IDA bliver partner i dansk AI-sprogmodel6.12.2024 06:17:00 CET | Pressemeddelelse
Som den første danske fagforening melder Ingeniørforeningen sig ind i Dansk Sprogmodel Konsortium for at bidrage til en transparent og etisk ansvarlig AI-model.
Årets tilbudsfester følges tæt af it-kriminelle28.11.2024 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Når Black Friday og Cyber Monday frister tusindvis af danskere de kommende dage, har de it-kriminelle for længst lagt deres strategi for at narre så mange som muligt. Flere vil falde i, advarer it-sikkerhedsekspert.
Internationale studerende dumper forkortet kandidatuddannelse27.11.2024 08:48:51 CET | Pressemeddelelse
En halveret kandidatuddannelse tiltaler langt fra de internationale studerende
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum