Covid-19: Nedsat smags- og lugtesans hænger ved
Det er netop nogle af disse personer, der har været genstand for en ny undersøgelse fra AU, AUH og HEV. Her har forskere sammenlignet dag for dag symptomer i op til 90 dage hos 210 ansatte i Region Midtjylland, som var testet positive og 630 med en negativ test. Oplysningerne er indsamlet i løbet af foråret 2021.
Hver dag modtog deltagerne et link til et spørgeskema, hvor de blev spurgt, om de havde oplevet et af følgende symptomer inden for det seneste døgn: hoste, ondt i halsen, hovedpine, feber, muskelsmerter, åndenød og nedsat smags- og lugtesans.
”Vi så, at forekomsten af langvarig nedsat smags- og lugtesans er stærkt øget hos patienter med mild Covid-19 sygdom, som ikke krævede hospitalsindlæggelse. Det mønster ses også for åndenød, men det var langt færre berørte af,” fortæller Henrik Kolstad, som står bag undersøgelsen.
Kvinder og ældre får flere symptomer
30 procent af dem, der var testet positive, og tæt på nul af de test-negative deltagere rapporterede om nedsat smags- og lugtesans i alle 90 dage. Åndenød blev i begyndelsen af projektet rapporteret af 20 procent af de test-positive, det tal faldt til fem procent efter 30 dage.
Hoste, hovedpine, ondt i halsen, muskelsmerter og feber var mere udbredt blandt de test-positive end de test-negative deltagere de første dage, men efter 30 dage blev der ikke set nogen stigninger.
Test-positive kvinder rapporterede flere symptomer sammenlignet med test-negative kvinder, end hvad tilfældet var for test-positive mænd sammenlignet med test-negative mænd. Det samme gjorde sig gældende for ældre og yngre deltagere. Det kunne ifølge forskerne tyde på, at kvinder og ældre personer er mere modtagelige for at udvikle langvarige Covid-19 symptomer.
”Studiet giver detaljeret viden om, hvilke symptomforløb man kan forvente efter, at man er testet positiv for Covid-19 uden, at det har krævet hospitalsindlæggelse,” siger Henrik Kolstad.
Bag om resultatet
- Studiet er et kohorte-studie.En kohorteundersøgelse inden for sundhedsvidenskaberne er en undersøgelse foretaget på en kohorte, en veldefineret gruppe personer, som følges for at finde frem til hvordan eller hvornår et specifikt helbredsfænomen (fx en sygdom, død eller et symptom) opstår.
- Samarbejdspartnere: Arbejdsmedicin, Blodbank og Immunologi, Klinisk Mikrobiologi og Infektionssygdomme alle Aarhus Universitetshospital, Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest, Business Intelligence, Region Midtjylland, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
- Undersøgelsen er finansieret af Region Midtjylland.
- Den videnskabelige artikel kan læses International Journal of Infectious Diseases
Kontakt
Klinisk lærestolsprofessor Henrik Kolstad
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Arbejdsmedicin
Mail: henkol@rm.dk
Mobil: 29610359
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny podcastsæson om blod, stoffer og videnskab10.7.2025 10:24:22 CEST | Pressemeddelelse
Når man står med et lig - hvordan finder man så dødstidspunktet? Og hvad siger danskernes tis om den mængde hash, vi ryger? Nu udkommer anden sæson af den populære podcast "Tæt på Retsmedicin", som denne gang tager lytterne med ind i laboratoriet.
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum