Fødevareminister Rasmus Prehn besøger forsøgsprojekt med recirkulering af fosfor i Hjørring
Vi står over for en global udfordring med at sikre fosfor til landbruget og til fødevareproduktionen i fremtiden. Fosfor findes ganske få steder i verden, reserverne er ved at løbe tør og kan ikke erstattes af andre næringsstoffer. Derfor haster det med at finde løsninger på, hvordan fosfor kan indgå i et cirkulært kredsløb.
I denne weekend igangsættes et nyt forsøgsprojekt med ambitionen om at recirkulere fosfor. Projektets partnere er nemlig klar til at afprøve en ny metode til at cirkulere fosfor. Det første forsøg skal vise potentialet.
De fosforholdige gyllefibre fra Grøngas’ biogasanlæg blandes med det fosforholdige fjærkræmøg fra Danhatchs staldanlæg, hvorefter det som forsøg brændes i den ene af AVVs ovne, som normalt anvendes til affaldsforbrænding. Hvis det lykkes at udvinde fosfor af høj kvalitet fra aske, så er der meget gode muligheder for at opnå produktion af fosfor i storskala.
Efter forsøgsafbrændingen sendes en askeprøve til Easy-Mining i Sverige, som har teknologien til at trække fosforen ud af asken. Fosforen forventes at have en kvalitet, så den kan genanvendes i enten foder eller gødning, og dermed indgå i kredsløbet igen.
Fødevareministeren er inviteret til at følge projektet, fordi projektpartnerne forudser lovgivningsmæssige udfordringer i at anvende fosfor cirkulært. Hvis vi skal kunne arbejde innovativt for at sikre fremtidens ressourcer i et cirkulært kredsløb, så er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at overkomme barriererne på tværs af ministerier og i EU. Vi skal hjælpe landbruget med at være en del af løsningen.
Ligeledes har regeringen gennem klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi et mål om at nedbringe affaldsmængderne til forbrænding med 30% inden 2030. Hvis det lykkes, så vil en række affaldsforbrændingsanlæg stå som ledig kapacitet, der kan tages i brug for at opfylde ambitionen omkring cirkulær økonomi, hvor affald i stedet bliver gjort til ressourcer - som i dette forsøgsprojekt.
Ud over Fødevareministeren deltager på mandag også Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt, bestyrelsesformand for AVV Jørgen Bing og flere af projektets private partnere.
I dette offentligt-private nordiske samarbejde ønsker vi at undersøge potentialet for at recirkulere fosfor. Fosfor er en meget begrænset ressource, som vi får fra miner få steder i verden. Det haster med at finde løsninger på, hvordan fosfor kan indgå i et fremtidigt ressourceloop.
Forsøget, der er kommet i stand i løbet af blot få måneder, er et godt eksempel på, hvordan vi ønsker at arbejde med cirkulær økonomi på tværs af sektorer, hvor partnernes styrker bringes i spil.
Partnerne i forsøgsprojektet er:
- Easy-Mining (SE)
- Ragn-Sells (SE, NO, DK)
- Affaldsselskabet AVV
- GrønGas
- Danhatch/DLG
- Biomass.dk
- Hjørring Kommune
Derudover deltager SEGES og Aalborg Universitet som videnspartnere.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information om arrangementet:
Lotte Vang, Chef for Grøn Omstilling, Hjørring Kommune
Tlf. 41226576, e-mail LV@hjoerring.dk
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum