Alle ADRA’s medlemmer kan nu få indflydelse
Alene ordet ’vedtægter’ kan få mange til at gabe højlydt, og nogen vil associere ordet med traumatisk kedelige møder i diverse foreninger eller selskaber. Det handler om regler, sommetider juridiske krav, og sprogbrugen kan blive meget kompliceret.
Udkommet af vedtægter er dog aldrig kedeligt og således heller ikke i ADRA Danmark, hvor de stemmeberettigede på organisationens repræsentantskabsmøde i søndags vedtog at ændre de gældende vedtægter. Nu kan alle NGO’ens medlemmer få indflydelse på ADRA Danmarks hjælpearbejde.
Et udvalg under ADRA Danmarks bestyrelse havde siden forrige årlige møde set på vedtægterne ud fra et ønske om at øge medlemsdemokratiet. Tidligere har det nemlig alene været udpegede repræsentanter fra adventistkirkens menigheder samt forskellige nøglepersoner i kirkens organisationer, der havde stemmeret.
Hvad der i søndags hed et repræsentantskabsmøde, vil i fremtiden blive kaldt for ’generalforsamling’. Nu kan hvert medlem, der har betalt sit kontingent, møde op til generalforsamlingen, afgive sin stemme, stille forslag til ADRA’s arbejde og stille op til bestyrelsen.
Ifølge de nye vedtægter vil én årligt udpeget delegeret fra hver menighed i Adventistkirken i Danmark fortsat have stemmeret på generalforsamlingen. Menigheder på over 25 medlemmer kan udpege yderligere en delegeret for hver påbegyndt 25 medlemmer.
Debat om risiko for kup
Inden vedtagelsen af de nye ændringer gik debatten ivrigt mellem NGO’ens ledelse og de fysisk samt virtuelt fremmødte repræsentanter. Sidstnævnte var synlige på en større tv-skærm.
”Jeg blev positivt overrasket over engagementet og varigheden af debatten, for det viser, hvor meget det ligger det kirkelige bagland på sinde at bevare ADRA’s DNA. Vi taler om en organisation, der trækker på snart 25 års samarbejde med Adventistkirken,” siger ADRA Danmarks bestyrelsesformand Thomas Müller. Han er samtidig landsleder for Adventistkirken i Danmark.
Bekymringen på mødet gik primært på risikoen for en fjendtlig overtagelse af medlemmer, der ønsker at ændre på hele værdisættet bag organisationens aktiviteter. Fx at ADRA ikke længere skulle arbejde ud fra et kristent menneskesyn, og at organisationens primære opgave ikke længere måtte være at hjælpe nødstedte, fattige og udsatte mennesker til at få et godt liv.
”Spørgsmålene, som blev rejst, havde vi i bestyrelsen allerede forholdt os til ved at indføre sikkerhedsmekanismer i vedtægterne. De fleste var enige om, at sandsynligheden for et kup er meget lille, men potentialet er der selvfølgelig. Bestyrelsen fik derfor til opgave at sikre vedtægterne yderligere inden næste års generalforsamling,” fortæller Thomas Müller.
Indflydelse vigtig for motivation
Ifølge bestyrelsesformanden burde tiltaget være blevet gjort for lang tid siden, men da vedtægterne normalt ikke er noget, bestyrelsen kigger på hver dag, er paragrafferne om medlemskab og repræsentantskab ikke blevet opdateret i mange år.
”Vi ønsker flere involveret i ADRA Danmarks gode arbejde, og blandt andet derfor er vi ved at opbygge ADRA ungdom. Bestyrelsen ønsker her at signalere, at de unge rent faktisk kan få indflydelse med deres stemme, når de melder sig ind, og stille forslag til ADRA’s arbejde på generalforsamlingen.”
Ifølge bestyrelsesformanden er vedtægtsændringerne yderligere med til at sikre, at ADRA fortsat lever op til eksterne krav om at være en demokratisk opbygget forening, hvilket er essentielt for at kunne modtage store bevillinger og indsamle midler til arbejdet.
Nøgleord
Kontakter
Maria Lykke AndersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 45587700marand@adra.dkSigne Lund ChristensenKommunikationschef
Tlf:+45 45587716sigchr@adra.dkBilleder
Information om ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 117 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
For lidt fokus på landbrug i ny Afrika-strategi28.8.2024 15:21:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har offentliggjort sin nye Afrika-strategi, og det undrer ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager, at landbrug får så lidt plads
Skolegang fremmer psykisk sundhed18.6.2024 12:57:53 CEST | Pressemeddelelse
EU’s Humanitære Kontor har bevilliget et tocifret millionbeløb, så ADRA fortsat kan sikre adgang til grundskolen for krigsramte syriske børn
Ris-pionerer i Sydsudan19.3.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Et ADRA-projekt i Sydsudans nordøstlige stat, Upper Nile, skulle i 2021 være med til at forebygge en fødevarekrise affødt af Corona-pandemien. En lille gruppe top-motiverede småbønder holder nu liv i en drøm om at gøre klimatilpasset landbrug til et forretningseventyr for alle småbønder i deres amt
ADRA skaber værdi for skattekronerne1.11.2023 11:50:54 CET | Pressemeddelelse
ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen. Sådan lyder konklusionen i en ny uafhængig rapport
ADRA Danmark udgiver podcast fra felten5.10.2023 14:11:57 CEST | Pressemeddelelse
ADRA Danmark melder sig i rækken af NGO’er, der udgiver podcasts. ’Med ADRA i felten’ hedder titlen, der har karakter af en rejsedagbog og indeholder reportage-elementer fra Karamoja i Uganda. Fokus er at fortælle om arbejdet med at fremme rettigheder i en region, hvor skadelige sociale normer og traditioner undertrykker piger og kvinder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum