Folkekirkens Nødhjælp sætter rekord i corona-år

Folkekirkens Nødhjælp hjalp mere end fire millioner mennesker i nød sidste år. Det er 800.000 flere end i 2019, og særligt værnemidler og corona-oplysning har været en integreret del af arbejdet.
Folkekirkens Nødhjælp generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, siger:
”Covid-19 har forværret konsekvenserne af eksisterende kriser, konflikter og klimaforandringer. Pandemien har skubbet millioner af mennesker ud i fattigdom, øget uligheden - og for første gang i over 20 år går udviklingen den gale vej for verdens fattigste. Der mangler fødevarer, jobs og håb for en bedre fremtid, og det får folk til at migrere til andre områder og lande. Derfor er der så stor efterspørgsel og behov for hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp.”
Ifølge generalsekretæren er det ikke mindst organisationens lokale forankring og strategiske partnerskaber, der har gjort det muligt at hjælpe mere end fire millioner mennesker i nød midt i en pandemi.
”Vi arbejder gennem lokale organisationer. Vi indgår i partnerskaber med lokale bønder og virksomheder om at producere fødevarer til lokale markeder. Og vi gør det med lokalt ansatte på kontorerne i vores 19 landeprogrammer. Derfor har vi kunnet omstille os og fortsætte store dele af vores udviklingsarbejde trods nedlukninger og forbud. Gennem en årrække har vi også satset på uddeling af cash, e-vouchers og kontaktløse mobiloverførsler til flygtninge. Den model har i høj grad hjulpet os under pandemien, hvor der nu også skal uddeles værnemidler.”
Det er takket være stigende bevillinger på cirka 100 millioner kroner fra Danida og internationale donorer som USAid, FN og EU, at Folkekirkens Nødhjælp har finansieret hjælpen til 800.000 flere mennesker i 2020. Behovet for hjælp var størst i Afrika, hvor 55 procent af arbejdet finder sted i lande som Etiopien, Sydsudan og Mali, mens resten fordeler sig på lande i Mellemøsten og Asien.
Når Birgitte Qvist-Sørensen kigger på 2021, regner hun ikke med, at der bliver mindre brug Folkekirkens Nødhjælp. Men hun håber på, at organisationen fortsat kan udvikle lokalt forankrede og innovative løsninger til gavn for mennesker i nød.
”De fattigste lande vil være de sidste, der får vaccineret deres befolkninger, og det ser ud til at skabe en endnu dybere økonomisk afgrund mellem de rige og de fattige lande. Det kræver en enorm indsats at sikre, at udviklingslandene ikke bliver hægtet af den økonomiske udvikling i årene, der kommer. Det skal vi være med til at kæmpe for i tæt samarbejde med vores donorer og andre samarbejdspartnere. Og det står vores organisation stærkt rustet til,” siger generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælps samlede indkomst i 2020 var på 889 millioner kroner (785,5 millioner kroner i 2019), fordelt på 19 af verdens fattigste lande, hvor organisationen har omkring 800 ansatte.
Læs rapporten her.
Nøgleord
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp9.4.2025 12:59:38 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene kommer fra salget af billetter til Kvamms kirketour 2025 ALLE SANGENE. Donationen er øremærket organisationens arbejde i Etiopien, der er hårdt ramt af Trump-administrationens nedlukning af USAID. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, udtaler: ”Det er en utrolig generøs og kærkommen donation. Jeg er meget taknemmelig for, at Simon har valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien. Vores arbejde i landet er kraftigt berørt af Trump-administrationens nedskæringer af den amerikanske udviklingsbistand. Mennesker på flugt fra krig og konflikt står uden hjælp, hvis ikke vi kan finde nye måder at finansiere nødhjælpen på. Derfor er Simons donation ekstra vigtig lige nu”. Folkekirkens Nødhjælps projekt i Etiopien fokuserer på at forbedre fødevaresikkerheden blandt de mest sårbare flygtninge i fire flygtningelejre i Afar og Gambella-regionerne. For en halv million kroner kan F
Folkekirkens Nødhjælp: Israels brug af sult som krigsvåben må høre op4.4.2025 15:47:27 CEST | Pressemeddelelse
En måned efter Israels nye blokade af nødhjælp til Gaza er situationen igen helt katastrofal. Folk sulter - hundredtusinder af mennesker mangler adgang til basale fornødenheder og tag over hoved.
Frivillige samlede 13 millioner ind i det lune forårsvejr9.3.2025 18:01:54 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat oversteg forventningerne hos Folkekirkens Nødhjælp, der holdt landsindsamling søndag. 'Jeg er helt blæst bagover,' siger generalsekretæren.
Historisk mange unge samler ind til mennesker i nød7.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekord mange unge har tilmeldt sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling søndag d. 9. marts.
Folkekirkens Nødhjælp tvunget til at skære støtten til 1,1 mio mennesker28.2.2025 12:33:46 CET | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp er tvunget til at skære støtten til 1,1 mio. mennesker i nød på grund af det amerikanske bistandsstop. Samtidig har organisationen sat gang i en stor spareøvelse, der blandt andet betyder afskedigelser af omkring 10 procent af organisationens ansatte ude og hjemme. På hovedkontoret i København blev der i denne uge nedlagt 14 stillinger, og der skal nedlægges i alt 150 stillinger. “Det er dybt fortvivlende og surrealistisk. Behovet for nødhjælp til mennesker i krig og konflikt har aldrig været større. Men vi og mange andre humanitære organisationer er tvunget til at skære i hjælpen til verdens mest udsatte på grund af det amerikanske bistandsstop,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. “Vi må afvikle store dele af vores arbejde med at fjerne landminer i DR Congo, stoppe uddelingen af kontanter til familier på flugt i Sydsudan og skære dybt i madrationerne til flygtninge i det nordlige Etiopien.” Den amerikanske regering stod for 15 procent
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum