Sank med børn

I Sank med børn – Børnenes vilde spisekammer kan børn, pædagoger og lærere, forældre og bedsteforældre lære om spiselige planter på en sikker og inspirerende måde. At samle spiselige planter i naturen er en underholdende aktivitet, der styrker samværet for børnefamilier og giver mere udeliv. Med bogen i hånden er det muligt at få styr på planternes navne og anvendelsesmuligheder. Og uanset hvilket habitat, man befinder sig i nærheden af, så er der rig mulighed for at få gode råvarer med hjem i køkkenet. Så sæt i gang og gå gå på opdagelse i skov, eng, vandløb og krat efter nye smagsoplevelser.
I bogens første del er fokus en planteflora med fotos af de enkelte planter og beskrivelse af, hvor de vokser, hvornår de høstes, og hvordan de bruges i køkkenet. Bogen indeholder 64 planter, som man trygt kan plukke og tage med hjem i køkkenet.
Anden del er forslag til forskellige sanketure ved eng, sø, hede, strand og i skoven, der er med til at give et overblik over, hvilke planter, der kan sankes lige netop der.
Bogens tredje og sidste del består af 59 børnevenlige opskrifter, der er tilpasset børns smagsløg og enkle at gå til for begyndere.
Johanne S. Philipsen og Julie A. Swane har stor erfaring med at sanke og formidle deres viden videre til andre. I 2015 udgav de Sank – spis af naturens køkkenhave.” Deres nye bog er en grundbog til alle nybegyndere, der har fået smag for at bruge naturens vilde spisekammer, men ikke ved, hvad man kan spise derfra.
Johanne S. Philipsen er en entusiastisk hobbykok med stor kærlighed til vilde planter og den danske natur. Hun har en ph.d. i kognitiv semiotik.
Julie A. Swane afholder sanketure, hvor hun lærer fra sig om spiselige vilde planter. Hun er uddannet arkitekt og har før det læst havebrug i tre år. Hun har i 2019 åbnet butikken ‘Din Planteven’ med fokus på bæredygtige planter. Julie A. Swane er også medforfatter til bogen Høst ved havet.
Fakta om bogen:
Sank med børn – Børnenes vilde spisekammer
Forfattere: Johanne S. Philipsen og Julie A. Swane
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740670752
Sidetal: 272
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. juni 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum