Mistillid til tilstandsrapporternes kvalitet er en bombe under boligmarkedet

Det er skræmmende eksempler på upålidelige tilstandsrapporter, vi har set i DRTV de seneste uger. Tilstandsrapporter, som er udarbejdet under tidspres, uregistrerede skader og manglende kvalitetskontrol er en ualmindelig giftig cocktail for boligkøberne.

Tilstandsrapporten udarbejdes for, at køber kan få en ejerskifteforsikring, men anvendes i praksis som ”varedeklaration” til boligkøberne. Det er derfor helt afgørende, at boligkøberne kan stole på tilstandsrapporten, og at den har en kvalitet og et indhold, der gør det muligt for en lægmand at vurdere ejendommen.

Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at der igangsættes en bedre kvalitetssikring af tilstandsrapporterne her og nu.

Tre hurtige indsatser
Som det første opfordrer Danske BOLIGadvokater til, at man genindfører tidsregistrering på tilstandsrapporten. Den byggesagkyndige angiver ankomst og sluttidspunkt i rapporten, og sælger skriver under på, at den byggesagkyndige har haft adgang til alle dele af ejendommen i det angivne tidsrum. Samtidig tidsstemplet billeddokumentation for ”røde” og ”gule” skader, dvs. de gamle K3 og K2-skader.

På denne måde sikres både sælger og køber, at de forhold, som omtales i tilstandsrapporten, er gennemskuelige og forståelige.

Et andet perspektiv kunne være angivelse af hvilke skader, der typisk findes i netop den gennemgåede ejendomstype. Dette er standardviden for fagfolk og en viden, som BOLIGadvokater drøfter med boligkøbere.

Når vi ser en tilstandsrapport uden fejl/mangler på et hus med fladt tag fra 1950 – 1970, så ringer alarmklokkerne. I netop denne hustype vil der typisk være skader i tagkonstruktionen samt en række andre skader, som opstår pga. de materialer og den byggeteknik, der blev anvendt i tidsperioden, hvor huset blev bygget. Det er skader, som ikke nævnes, fordi de er forventelige for den pågældende hustype.

Sammen med tilstandsrapporten findes der ganske vist en beskrivelse af de forskellige ejendomstyper, men uden angivelse af typiske skader. Ved at angive de typiske skader ved ejendomstypen og tidsperioden vil køber relativt enkelt selv kunne tjekke op på ejendommens opmærksomhedspunkter.

Et tredje perspektiv vil være, at Sikkerhedsstyrelsen synliggør kvalitetskontrollen. Med gennemsnitlig 80.000 tilstandsrapporter årligt er en kontrol af ca. 300 stk. fuldstændig ubrugeligt. Det lave antal kontroller giver ikke de bolighandlende nogen sikkerhed for, at kvaliteten er i top. Samtidig er kontrollen usynlig for brugerne af tilstandsrapporterne, som derfor ikke kan se, om den byggesagkyndige på deres ejendom har fået et kvalitetsstempel eller ej.

Det er kilden til den dårlige kvalitet, der skal kontrolleres og kilden er de byggesagkyndige. Man skal kunne se hvem der leverer kvalitet. Vi forestiller os en løsning i stil med Fødevarestyrelsens smiley-ordning. Samtlige byggesagkyndige skal på deres hjemmeside vise hvilken smiley, de har modtaget fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er en kendt, gennemskuelig og meget synlig visning af kvaliteten.

Erhvervsstyrelsen har på boligejer.dk oprettet en liste over byggesagkyndige, men de færreste kender den. Den kunne ”støves” af og suppleres med smileys således, at man kan søge på postnummer og få en liste over de lokale bygningssagkyndige. Så må sælger vælge ud fra kvalitet og tilgængelighed, og ikke ud fra et aftalt samarbejde mellem ejendomsmægler, forsikringsselskab og byggesagkyndig.

Kom i gang
Lad os få genskabt tilliden til tilstandsrapporten. Lad os øge kvaliteten af tilstandsrapporten. Danske BOLIGadvokater bidrager gerne til arbejdet, fordi det for os er målet at give både køber og sælger en tryg og sikker bolighandel.