Beskytter coronapasset vores data godt nok?

Der er en række sikkerhedsmål, vi skal arbejde på at sætte flueben ud for, når vi udvikler et system som coronapasset, der har med vores personfølsomme oplysninger at gøre.
Oplysningerne skal være korrekte, de skal ikke kunne ændres af brugeren, de skal følge brugeren (så en anden person ikke kan få adgang til brugerens oplysninger), staten skal ikke kunne spore, hvor en bruger har brugt coronapasset, og de institutioner, der tjekker passet, skal ikke kunne se, om det tilhører en bruger, de har tjekket før.
I det danske coronapas har vi en model, hvor man som bruger via eksempelvis sin mobil beder om adgang til oplysningerne om en negativ test eller et bevis på, at man er vaccineret. Den oplysning skal så forbi en godkendelse, som typisk er opsat af brugeren – det kan være et fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller login med nemID.
Vi har ikke adgang til at se alle specifikationerne bag den danske udgave af coronapasset, men vi ved, at der er tilføjet sikkerhed i form af, at den samme bruger ikke umiddelbart kan linkes fra et sted til et andet – dvs. at ud fra de data, du opgiver, kan en restaurant ikke se, om du tidligere er blevet verificeret som gæst hos dem eller på andre restauranter. Der er dog stadig en mulighed for, at man med afsæt i brugerens data fra statens side kan linke oplysningerne og få den information. Oplysningerne bliver dog ikke gemt i den nuværende løsning - men vi kan godt gøre løsningen yderligere sikker ved at beskytte brugerens data og fjerne risikoen for, at det offentlige i samarbejde med eksempelvis en restaurant, et stadium eller en konference kan spore hvor du har vist dit coronapas.
Usikkerheder kan fjernes med ny teknologi
Risikoen kan nemlig fjernes med en såkaldt ’blind-signatur’. Den digitale signatur, der bruges til at verificere coronapasset, bliver her konstrueret på en måde, hvor den bliver gjort uigenkendelig for staten, på trods af at de oprettede signaturen. Det vil betyde, at selv hvis et stadium samarbejdede med staten, ville de ikke kunne spore en borger, der har tjekket ind med coronapasset.
Der er selvfølgelig også andre risici, man skal være opmærksom på at beskytte coronapasset imod, eksempelvis systemadministratorer, der vil udnytte deres position, eller hackere udefra. En af metoderne der kan bruges til at beskytte brugernes data er ’secret sharing’, hvor man deler brugerens vaccineinformation og test-data op i mindre stykker og lægger den på forskellige servere, så man skal bruge alle stykkerne, for at kunne genskabe den oprindelige data.
Selvom vi ikke har alle informationer om, hvordan coronapasset er udviklet, så kan vi se nogle risikoområder, som vi bør være opmærksomme på for at kunne beskytte vores data, privatliv og færden som brugere. Vores bud på et sikrere coronapas udspringer blandt andet af ’EU Horizon 2020’-projektet OLYMPUS, som har givet den nødvendige viden til at styrke sikkerheden de steder, hvor brugere skal autentificere sig for at dele informationer med en 3. part. Lige nu er det coronapasset, det gælder, men vi vil sandsynligvis få lignende løsninger i fremtiden, hvor beskyttelsen af vores privatliv igen skal være i fokus.
Arbejdet bag artiklen, kan man læse om her: arxiv.org/abs/2105.13910 - det er Tore Kasper Frederiksen, Senior Cryptography Engineer i Security Lab ved Alexandra Instituttet, der er manden bag, og også ham man skal tage fat i, hvis man vil vide mere! (alexandra.dk/medarbejdere/)
Nøgleord
Kontakter
Lisa LorentzenCommunications Specialist
Kommunikation og Markedsføring
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
Siden 1999 har Alexandra Instituttet været det led, der skubber den nyeste it-forskning helt ud, hvor den skaber værdi i virksomhedernes travle hverdag.
Vi har hjulpet mere end 1.000 offentlige og private virksomheder med avancerede, effektive, sikre og innovative it-løsninger, der er med til at skabe bæredygtig vækst og velfærd i Danmark.
Vores specialister bruger halvdelen af deres tid på R&D-aktiviteter. Det er din garanti for, at vi har den nødvendige forskningsfaglige dybde, som kræves for at rådgive om og udvikle fremtidssikre, digitale teknologier og services.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Algoritme fjerner op til 70 procent af betonen27.9.2023 12:52:22 CEST | Pressemeddelelse
Odico i Odense laver robotter og software til byggeindustrien og har gentænkt måden at bygge i beton på, så materialemængden minimeres: Når betonen fungerer som bærende skelet i stedet for fyld, kan op til 70 procent af betonen undværes.
Digital tvilling hjælper Arla mejeri med Clean-In-Place-planlægning26.9.2023 07:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Arla Foods, SPX Flow, FORCE Technology og Alexandra Instituttet bruger en digital løsning til overvåge mikrobiel vækst, så det bliver nemmere at planlægge, hvornår fødevare- eller mejeriproduktionsanlæg skal rengøres.
Nyt digitalt værktøj beregner, hvornår det bedst kan betale sig at opsamle CO220.9.2023 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet, der står bag værktøjet, inviterer kraftvarmeværker eller andre, der udleder CO2, til at være med til at afprøve og forfine værktøjet.
Små, programmérbare robotter gør legen mere interaktiv og motiverer børn til at programmere18.9.2023 11:19:02 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være svært for små børn at forstå, hvordan programmering fungerer. På hovedbiblioteket Dokk1 i Aarhus har børnene mulighed for at lege med små, programmerbare robotter, kaldet Blue-Bots. Det digitale tilbud øger børns forståelse af, at man også kan give en vaskemaskine eller brødrister en kommando.
Opdag det digitale potentiale i vores sundhedssektor14.9.2023 14:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Robusthedskommissionens aktuelle anbefaleringer til fremtidens sundhedsvæsen peger heldigvis på, at også digitale teknologier kan rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten for alle. Alexandra Instituttet har i denne brochure samlet nogle eksempler på hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum