Traktorer og entreprenørmaskiner forsvinder i den blå luft

I 2020 gik tyve i højere grad end tidligere efter traktorer og entreprenørmaskiner. Der blev stjålet 452 stk. Til sammenligning var tallet 165 stk. i 2019.
- Det er en voldsom stigning, og vi opfordrer både private og firmaer til have ekstra fokus på at forhindre tyverierne. Store værdier forsvinder op i den blå luft, og både ud fra et økonomisk og et bæredygtighedssynspunkt er det rigtig skidt, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, Forsikring & Pension.
Meget få af de forsvundne traktorer og entreprenørmaskiner bliver nogensinde fundet igen. Kun 12 af de 452 stjålne i 2020. Det hænger sammen med, at de sjældent er let genkendelige via nummerplader, som biler er det, og heller ikke har startnøgler, der er svære at kopiere eller komme uden om.
- Der sker formentlig det, at tyvene om natten henter traktorer og entreprenørmaskiner, der står på byggepladser eller står ude der, hvor de skal bruges næste dag. De bliver så stjålet og trukket op på fx en ladvogn og kørt bort, siger Pia Holm Steffensen.
De mest tyvetækkelige maskiner er ikke store tunge bulldozere, men fx minilæssere, minigravere og traktorer.
Tyverierne finder sted overalt i Danmark. Mange på Sjælland, men også Jylland og Fyn er hårdt ramt. Bornholm gik derimod helt fri i 2020.
Det er F&P’s koordinationsafdeling (Udredning), der har samlet tallene ind for forsikringsselskaberne i forbindelse med efterlysning af stjålne køretøjer.
Fokus på at forebygge tyverierne
Gode råd kan gøre det det svært for tyvene at stjæle traktorer og entreprenørmaskiner:
- Opbevar nøglerne under sikre forhold og gerne i et aflåst skab. Opbevar dem ikke i umiddelbar nærhed af maskinerne frit tilgængeligt
- Lad kun maskiner stå ude, hvis ikke andet er muligt. Kør fx traktoren ind i maskinhuset i stedet for at lade den stå på marken efter fyraften
- Parker maskinerne, så de er mindst synlige fra vejen
- Sørg for solid indhegning og tyverisikring omkring maskinerne, når de står ude om natten på byggepladser og ved længerevarende vejarbejder
- Vær kreativ med ”indhegning”:
- Store og tunge entreprenørmaskiner – som er svære at stjæle - kan sættes til at spærre af, så tyvene ikke kan stjæle de mindre.
- En tung løftearm fra en kran kan ved fyraften sænkes ned og gøre det svært for tyvene at komme til eller fjerne en maskine
- Brug mærkning eller GPS-udstyr, så maskinerne er nemmere at finde igen.
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen
Pressetelefon: 41919103
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
Mere end 3 millioner er nu dækket af en sundhedsordning27.8.2025 11:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser at et rekordhøjt antal danskere nu har en sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en ordning, der kan hjælpe ved fx stress og hjælp til fysioterapi.
Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen21.8.2025 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum