Furesø Kommune og FC Nordsjælland indgår ny lejeaftale

På baggrund af lang tids konstruktiv dialog er Furesø Kommune og FC Nordsjælland nået til enighed om en ny lejeaftale for Right to Dream Park. En aftale, der også giver FCN mulighed for, sammen med Farum Boldklub, at opføre en ny fodboldbane og en goal station, så endnu flere drenge og piger på alle niveauer kan spille fodbold i lokalområdet.
Furesøs Borgmester Ole Bondo Christensen:
”Jeg er rigtig glad for, at vi har lavet en aftale, så vi nu har en fast ramme for vores fremtidige samarbejde. Vi har haft en god dialog og er enige om, at vores lokale superligahold er et stort aktiv for kommunen. FCN er en veldrevet fodboldklub, der leverer topfodbold på både dame- og herresiden til glæde for Furesøs borgere. Jeg ser klart aftalen som et springbræt til at kunne samarbejde endnu mere i fremtiden. Vi har aftalt en højere, fast leje og bedre træningsvilkår. Mindst lige så vigtigt er, at vi også har aftalt en række fælles tiltag, som jeg ser frem til. Det gælder bl.a. en indsats over for udsatte børn og unge. FCN er en vigtig virksomhed i vores lokalområde og et socialt mødested, der bidrager til stærke fællesskaber i Furesø.”
20 ud af 21 medlemmer af Furesø Byråd bakker op om aftalen, viste en afstemning på Byrådsmødet onsdag den 26. maj 2021. Furesø Kommune og FCN har aftalt en fast leje, der ikke som den hidtidige leje vil variere efter omsætning, tilskuerantal mm. Den samlede årlige leje vil være 3,8 mio. kr. for stadion, navnesponsorat, kollegie og konferencecenter. Det er 0,6-1,2 mio. kroner højere end lejeindtægten de seneste år. FCN vil bl.a. betale en større fast andel af driftsomkostningerne for stadion og de nye baner. Forhandlingerne har været gennemført i en periode, hvor rammerne for virksomhedsdrift inden for hoteller og oplevelsesøkonomi har været udfordret på grund af coronapandemien. Det afspejler den nye aftale. Der er derfor også aftalt en dialog om et potentielt køb/salg af stadion. Dialogen gennemføres i løbet af 2023.
FC Nordsjællands bestyrelsesformand Jan Laursen:
”Vi er glade af flere årsager. For det første fordi, der er så stor og bred politisk opbakning til aftalen. For det andet fordi, vi i forbindelse med den nye aftale har mulighed for at lave en ny bane i området, som kan sikre både vores og Farum Boldklubs medlemmer en smule mere af den banetid, de mangler og har manglet længe. For det tredje fordi, at selv om vi nu kommer til at betale endnu mere i stadionleje, end langt de fleste af vores kollegaer i 3F Superligaen gør, så betyder det meget for os at vise vores klare commitment i Furesø og Farum og til dem, der har mest brug for det omkring os. Det vil vi blive ved med, ligesom vi vil blive ved med at comitte os andre steder i hele Nordsjælland på sigt. Og for det fjerde fordi, vi nu har sikret en aftale omkring vores Superliga- og Kvindeholds hjemmebane minimum de kommende 5 år.”
Som nævnt er parterne i forbindelse med stadionaftalen blevet enige om, at FC Nordsjælland, sammen med Farum Boldklub, kan etablere og drifte en ny kunstgræsbane og en såkaldt ”goal station”. Foreninger vil kunne bruge kunstgræsbanen i 30 pct. af tiden, og begge baner overleveres vederlagsfrit til Furesø Kommune, hvis FCN en dag ikke skal bruge dem mere. Kunstgræsbanen er allerede lokalplanlagt, og miljøvurderingen viser, at der skal etableres en støjvold for at mindske støjbelastningen for naboerne. Furesø Kommune anlægger derfor en støjvold. Kommunen afventer desuden en igangværende høring om kunstgræsbanen og støjvolden, så borgernes synspunkter bliver taget med i arbejdet.
Det er grusbanen tæt på stadion, der ofte anvendes til parkering under kampe, som efter planen omdannes til en fodboldbane med kunstgræs. Derfor har Furesø Kommune og FCN aftalt en samlet indsats rettet mod parkering i aftalen. FCN påtager sig et medansvar for at regulere parkeringen ved hjemmekampe ligesom fodboldklub og kommune vil samarbejde om at få flere fodboldtilhængere til at cykle og tage tog og bus til kampene i Right to Dream Park.
Furesø Kommune og FCN har også aftalt at fortsætte samarbejdet for at støtte udsatte børn og unge. FCN har længe arbejdet tæt sammen med gymnasier og skoler i Furesø, ligesom klubben fortsat aktivt vil støtte f.eks. Red Barnet i lokalområdet og Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling.
Foto: Formand for Farum Boldklub Torben Stensdal, Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen og FCN's bestyrelsesformand Jan Laursen på Right to Dream Park. Foto: Furesø Kommune.
Kontakter
- Borgmester i Furesø Ole Bondo Christensen, telefon 7216 5200
- Klubdirektør i FCN Søren Kristensen, telefon 5135 7552
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
Furesø-borgere har høj livskvalitet og tillid til hinanden7.4.2025 10:22:03 CEST | Pressemeddelelse
National Realdania-undersøgelse om livskvalitet bringer Furesø i top. Furesøs borgere har højere livskvalitet, er sundere og har mere tillid til andre mennesker og myndigheder end mange andre danskere.
Furesø skal være en grøn kommune med gode boliger og masser af natur31.3.2025 11:25:47 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste 12 år skal udviklingen af kommunen holde sig inden for de arealer, der allerede er udpeget, og så skal man følge en række retningslinjer, som bevarer de særlige karaktertræk i lokalsamfundene. Det slog Furesø Byråd fast med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 – 2037.
Bedre forhold for plante- og dyreliv på Baunesletten28.3.2025 10:29:56 CET | Pressemeddelelse
Byrådet vedtog den 26. marts en naturlejeplan for Baunesletten. Med planen udvides den fold, hvor dyr i dag græsser. På andre arealer plejes området ved, at græsset brændes om foråret. Det vil gavne plante- og dyrelivet på Baunesletten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum