Dansk fintech har hårdt brug for talenter
Skal potentialet for yderligere vækst og jobskabelse inden for fintech i Danmark for alvor realiseres, er det helt nødvendigt med en stærk og samlet indsats for at løfte kompetencer og talentadgang i branchen. Derfor har Copenhagen Fintech Policy i samarbejde med otte fintech-virksomheder samlet 9 konkrete anbefalinger til politisk fokus og handling, som sendes videre til Folketinget.
- Finansiel teknologi vedrører alle – både individer og virksomheder. De fleste kender til Mobilepay, som radikalt ændrede danskernes betalingsvaner, men mange har også lært løsninger som Lunar, Spiir og Pleo at kende. Fintech demokratiserer adgangen til finansielle produkter og rådgivning. Skaber øget transparens og konkurrence og sikrer, at stærke lokale danske og nordiske digitale løsninger kan skalere globalt. En helt afgørende forudsætning for dette er adgang til talent. Her er konkurrencen ligeledes global og vi ligger ikke først i feltet på dette område, siger Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech.
Fintech-branchen i Danmark er nemlig en god historie for et samfund, der gerne vil skabe vækst og vidensarbejdspladser. Siden etableringen af Copenhagen Fintech i 2015, er antallet af danske fintech-virksomheder vokset fra 71 til 280 – og der er skabt mere end 1600 jobs. Finanssektoren og fintech blev i 2020 udpeget som en af de danske styrkepositioner af Erhvervsministeriet, og senest er der etableret en ny arbejdsgiverforening og rammeoverenskomst i branchen.
- Danmark skal forblive at være hjemsted for stærke, digitale finansløsninger, hvor ansvarlighed, sikkerhed og innovation er i fokus. Fintech-virksomhederne kan bidrage til fornyelse på tværs af sektorer både i det private og i det offentlige til gavn for hele vores samfund. Det sker ikke uden adgang til de rette kompetencer. Derfor er der behov for, at man også på Christiansborg ser på denne gode mulighed for at skabe yderligere job og vækst i vores samfund, siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital
Copenhagen Fintech Policy er en overbygning på samarbejdet i Copenhagen Fintech, som fokuserer på de politiske rammebetingelser for fintech i Danmark. Og budskabet fra partnerkredsen er klart: Det kræver endnu bedre kompetence- og talentfødekæde, hvis vækstpotentialet for fintech skal indfries, og derfor sendes altså nu ni konkrete anbefalinger videre til politikerne på Christiansborg.
- Der er jo rigtig meget, der understreger, at fintech kan være med til at skabe arbejdspladser, fremtidig vækst og velfærd i hele landet. Derfor giver det rigtig god mening at skabe de bedste vækstbetingelser for virksomhederne i branchen. Det potentiale afhænger jo - som så mange andre steder - af medarbejderne og deres kompetencer, og der er brug for de rette rammebetingelser på det område, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Blandt andet lyder en anbefaling, at der skal etableres en forsøgsordning, som gør det muligt for fintech-medarbejdere fra udvalgte lande og deres familier at flytte til Danmark i 90 dage, hvor alt nødvendigt papirarbejde er klaret på forhånd, og hvor familierne kan overveje, om de vil flytte til Danmark og arbejde. En anden anbefaling er et talentudlånsprogram, hvor tech-talenter kan blive udlånt fra større etablerede virksomheder til start-ups i en afgrænset periode, hvilket udover at løse en mangel på arbejdskraft også sikrer en øget vidensdeling og erfaringsudveksling.
Læs ”Digitale talenter efterlyses – 9 anbefalinger til Folketinget” - vedhæftet
Vedhæftede filer
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Ny redegørelse viser markant stigning i erhvervslivets byrder12.6.2025 20:15:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets netop offentliggjorte redegørelse om bedre regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Det får Dansk Industri til at advare om konsekvenserne for konkurrenceevnen og opfordrer til omfattende forenklinger.
DI afslører portrætmaleri af dansk industri-pioner12.6.2025 08:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte billedkunstner Maria Torp har netop færdiggjort sit portræt af en banebrydende skikkelse i dansk erhvervsliv, som dog er ukendt for langt de fleste danskere. Billedet er nu udstillet i Industriens Hus hos Dansk Industri i København.
DI: Brug for milliardinvestering i ny teknologi12.6.2025 08:02:29 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri opfordrer Folketinget til at øremærke fem milliarder kroner årligt til fremtidens teknologier: - Danmark må ikke blive en tilskuer til næste teknologiske revolution, lyder det fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI: Ambitiøst mål for brugen af AI i det offentlige10.6.2025 14:42:57 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, glæder sig over, at regeringens digitale taskforce i dag er kommet med et konkret mål for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
NYE ANSIGTER I BESTYRELSEN HOS DI RANDERS-NORDDJURS10.6.2025 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris regionale forening, DI Randers-Norddjurs, byder velkommen til tre nye medlemmer i bestyrelsen efter årets generalforsamling den 4. juni 2025 hos DI i Aarhus. De tre nye medlemmer i bestyrelsen, som blev valgt med applaus, er: Director, Head of Aerostructures Metal Manufacturing Thomas Steenfeldt Andersen, Terma Aerostructures A/S Direktør Morten Arnesen, Arena Randers | Randers Idrætshaller Direktør Henrik Rygaard, Rygaard Transport & Logistic A/S Bestyrelsen sagde farvel til HR-chef Chanett Mønster fra Arkikon A/S, der valgte ikke at genopstille, samt Lars Thomas Kristensen fra Thortrans A/S og Kim Egsmark Hovesen fra Terma Aerostructures, som trak sig i løbet af året på grund af jobskifte og salg af virksomhed. På generalforsamlingen blev følgende genvalgt til bestyrelsen: Direktør Peter Bogh Lindgaard, DermaPharm A/S Teknisk direktør Jens Brøndum, VAM A/S Adm. direktør Søren Mark Andersen, TurnTech A/S HR-direktør Margrete Larsen, Verdo A/S Direktør Michael Almskov A
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum