Fødevarestyrelsen vil styrke skolernes måltidskultur
Spisepausen er meget mere end madpakken eller maden på tallerkenen. Det er en anledning til at dyrke samværet og fællesskabet i skoleklasserne. Derfor lancerer Fødevarestyrelsen en ny guide til skolerne, der skal hjælpe bl.a., skoleledere, lærere, pædagoger og skolebestyrelser med at gøre spisepauserne til et højdepunkt i skoledagen.
- Vores børn bruger voldsomt meget tid i skolen. Derfor har skolen en afgørende rolle, når det kommer til at skabe gode vaner omkring måltidet. Vaner, som kan følge børnene hele vejen gennem livet. Når vi nu ved, hvor vigtig sund mad og trivsel omkring måltidet er for børns koncentration resten af dagen, så håber jeg, at den nye guide vil få et liv ude i skolerne, siger fødevareminister, Rasmus Prehn.
Rammer om det gode måltid
Den nye guide bærer navnet "Rammer om det gode måltid", og rummer bl.a. inspiration og konkrete anbefalinger til, hvordan skolerne kan tilrettelægge spisepauserne, så de pædagogiske, sociale og fysiske rammer bidrager til nærvær, øget samvær og bedre trivsel.
- Det er så vigtigt, at eleverne har tid, ro og opmærksomhed på måltidet. I Fødevarestyrelsen håber vi, at spisepausen kan bidrage til arbejdet med at genfinde trivsel og fællesskab efter nedlukningen på grund af corona. Målet med vores nye anbefalinger er skolerne sætter fokus på den del af skoledagen, der drejer sig om at spise, siger kontorchef Anne Pøhl Enevoldsen, Fødevarestyrelsen.
Opmærksomhed på spisepauserne
Guiden er udviklet på baggrund af forskning fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse samt Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.
- Det kræver koncentration at få spist i skolen, især for de yngste elever. Skoler der prioriterer gode rammer om måltiderne får i højere grad elever, der trives, kan koncentrere sig og har lyst til at lære, siger Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
Et af rådene fokuserer på at involvere eleverne. Her viser forskning, at det er afgørende, at eleverne får lov til at tage ejerskab, og selv er med til at forme rammerne for måltiderne. De voksne kan f.eks. hjælpe eleverne med at udvikle gode måder at spise sammen på og prøve dem af.
Lanceringen af den nye guide får følgeskab af fem små film, hvor tv-vært og kogebogsforfatter Timm Vladimir fortæller om nogle af de vigtige pointer fra guiden. Filmene handler blandt andet om, hvordan voksne kan arbejde sammen om måltiderne, og hvordan de kan engagere eleverne i at udvikle måltidskulturen. Filmene bliver i de kommende uger lagt ud på altomkost.dk og på Fødevarestyrelsens sociale medier.
Links:
Læs Fødevarestyrelsens guide ”Rammer om det gode måltid” her
Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger til sundere mad i skoler og fritidsordninger her
Se filmene 'Gode rammer om måltiderne – hver dag! og 'Voksne der går foran' her
Læs Fødevarestyrelsen kostanbefalinger til skoler og fritidsordninger her
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på telefon 22 84 48 34
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum