Nyt nationalt videnscenter skal sprede viden om udsatte børn og styrke inddragelsen af børn og unge

Børn og unge inddrages ikke nok i deres egne sociale sager. For eksempel viser en trivselsundersøgelse blandt anbragte børn fra 2018, at kun tre ud af ti af de adspurgte børn og unge oplevede at blive taget med på råd ved beslutningen om, hvor de skal bo. Hos Børns Vilkår, der blandt andet driver Børnetelefonen og tilbyder gratis bisidning, får man også mange henvendelser fra børn, der føler sig overhørt.
Inddragelse af børn og unge i egne sager handler om retssikkerhed, og der er gode faglige og etiske grunde til at give kommuner, regioner og andre aktører bedre redskaber, så der i praksis sker en reel inddragelse i sociale sager.
Samtidig er det vigtigt, at hjælpen til børn, unge og familier bygger på viden om, hvad der virker bedst. I praksis kan det dog være vanskeligt at få overblik over det store udbud af viden, der er spredt ud over mange rapporter og undersøgelser fra forskellige forskningsinstitutioner.
Det nye videnscenter skal bidrage til, at kommuner, regioner og andre aktører på det sociale område får viden og redskaber til at inddrage og hjælpe udsatte og anbragte børn og unge samt deres familier bedre, og at viden er let tilgængelig.
– Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv er en milepæl for børn og unges ret til inddragelse, og jeg er stolt over, at Socialstyrelsen i et stærkt samarbejde med Børns Vilkår og VIVE har fået til opgave at understøtte denne inddragelse. Vi skal have skabt et børnesyn, hvor børn og unge anerkendes som aktører i eget liv på lige fod med voksne, siger Socialstyrelsens direktør, Ellen Klarskov Lauritzen.
Skal arbejde vidensbaseret
Som grundlag for videnscenterets arbejde har VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ansvaret for at samle og formidle den eksisterende forskning og viden om udsatte børns liv.
– Med beslutningen om at styrke det vidensgrundlag, der skal være til rådighed for praktikere på det børnesociale område, kan vi sikre, at de får bedre viden om, hvad der rent faktisk virker. Det betyder også, at de mange, der hver dag arbejder med udsatte børn, får nemmere adgang til løbende at holde sig opdateret på den nyeste viden, siger Lotte Jensen, direktør i VIVE.
Rådgivningsforløb til kommuner på vej
Videnscenteret vil fra sommeren 2021 udbyde rådgivnings- og workshopsforløb for kommuner og gennemføre andre aktiviteter, der understøtter kommunerne i at arbejde systematisk med inddragelse af børn og unge i sociale sager.
– Barnets perspektiv er afgørende for, at vi kan finde frem til, hvad der er det bedste for barnet. Vi hører fortsat fra mange børn og unge, der oplever, at de ikke bliver inddraget i deres egen sag. Der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem – for eksempel hvor de skal bo – og de føler ikke, der bliver lyttet til dem. Konsekvensen er, at de kan miste tilliden til systemet, og så er det alt andet lige sværere at hjælpe dem med den rigtige indsats. Vi ser frem til at understøtte kommunerne i at sikre reel børneinddragelse, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Åbningswebinar sætter børneinddragelse på dagsordenen
Videnscenteret åbner den 16. juni med et halvanden times fagligt webinar, der sætter børneinddragelse på dagsordenen. Webinaret er gratis, og man kan tilmelde sig her
Fakta om Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Videnscenteret etableres for perioden 2021-2024 i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, VIVE og Børns Vilkår, og det trækker på de tre organisationers særlige kompetencer inden for lovgivning, implementering, vidensindsamling og formidling samt erfaring med at tale med børn i udsatte positioner.
Videnscenteret etableres som led i den politiske aftale om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-24, og det drives som et center ’uden mure’.
Læs mere om videnscenteret på Socialstyrelsens hjemmeside
Kontakter
• Socialstyrelsens pressefunktion på telefon 41 73 08 69
• VIVEs pressetelefon på 20 70 30 20
• Børns Vilkårs pressetelefon på 20 20 44 59
Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Lokale kræfter bakker op om åbningen af BørneTelefonen og HØRT i Aalborg7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra lokale fonde og det nordjyske erhvervsliv slår Børns Vilkår i efteråret 2025 dørene op til nye lokaler i Aalborg, hvor frivillige fra hele Nordjylland skal være med til at sikre, at endnu flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.
Ny AI-løsning giver rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT mere tid til at hjælpe børn og unge6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT har hvert år tilsammen brugt næsten 6.000 timer på at registrere de samtaler, de har haft med børn og unge. Nu har Børns Vilkår implementeret en avanceret AI-løsning, som overtager registreringen af samtaler på chat og sms og dermed frigiver mere tid til at hjælpe børn og unge – uden at gå på kompromis med børnenes anonymitet og datasikkerhed.
Maria Rørbye Rønn indstilles som bestyrelsesleder for Børn Vilkår8.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn er indstillet som kandidat til at overtage stafetten efter afgående formand for Børns Vilkår, Peter Bartram. Den formelle konstituering af hovedbestyrelsen sker efter organisationens generalforsamling den 29. april.
Pengene er talt op efter landsindsamling: 16,5 millioner på vej til BørneTelefonen og HØRT7.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Børns Vilkårs Landsindsamling, der blev afviklet søndag den 23. marts, er landet på 16,5 millioner kroner. Det er det højeste nogensinde.
Flere end nogensinde samler i dag ind til Børns Vilkår23.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne fra hele landet er i dag ude og samle ind til Børns Vilkår. Pengene skal sikre, at flere børn og unge får den nødvendige hjælp. Planen er blandt andet at åbne BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT flere steder i landet og øge bemandingen af rådgivere om aftenen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum