Maria Rørbye Rønn indstilles som bestyrelsesleder for Børn Vilkår
DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn er indstillet som kandidat til at overtage stafetten efter afgående formand for Børns Vilkår, Peter Bartram. Den formelle konstituering af hovedbestyrelsen sker efter organisationens generalforsamling den 29. april.

Efter otte år som formand for Børns Vilkårs hovedbestyrelse takker Peter Bartram af ved organisationens generalforsamling i slutningen af april.
I dag kan Børns Vilkår offentliggøre, at DR’s generaldirektør gennem knap 15 år, Maria Rørbye Rønn, er blevet indstillet som kandidat til at overtage posten som bestyrelsesleder. Den formelle konstituering sker efter generalforsamlingens godkendelse.
”Det har været en meget stor glæde at kunne bidrage til den fantastiske udvikling, Børns Vilkår har gennemgået i mine otte år som formand, hvor vi er vokset med over 300 procent på mange af de vigtigste parametre i indsatsen for at hjælpe børn og unge. Sagen er så vigtig, at arbejdet må fortsætte, og Maria Rørbye Rønn har alle forudsætninger for at overtage stafetten og skabe yderligere udvikling,” siger afgående formand, Peter Bartram.
Maria Rørbye Rønn stopper som DR’s generaldirektør senere i år og er stolt af, at hun nu skal bidrage til Børns Vilkårs arbejde.
”Jeg har arbejdet med public service hele mit liv, hvor vi med B&U har skabt et sted på børns præmisser, hvor de bliver set og hørt og har deres egen stemme. Arbejdet med at give børn bedre vilkår – også på den lange bane – er jeg glad for, at jeg nu må bidrage til hos Børns Vilkår. Ingen børn eller unge skal føle sig alene, og det er vores pligt som voksne og samfund at passe godt på dem,” siger Maria Rørbye Rønn, der også er aktiv som bestyrelsesformand for Bikubenfonden, bestyrelsesleder for Det Kongelige Akademi og bestyrelsesmedlem i Praksis Arkitekter.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, glæder sig til samarbejdet:
”Maria Rørbye Rønn kommer med ekstremt stor erfaring inden for både digitale medier, børn- og unge medier samt ledelse, som jeg er helt overbevist om, vil bidrage meget positivt til den gode udvikling, Børns Vilkår er inde i. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Samtidig ser jeg tilbage på otte års meget fint, professionelt og udviklende samarbejde med den afgående formand Peter Bartram, som gennem sit lederskab har bidraget afgørende til, at Børns Vilkår i dag står stærkere end nogensinde. Så det er med vemod og stor tak, at vi tager afsked med ham.”
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Aarhus: Om man er 21 eller 70 år, kan vold fra barndommen stadig gøre ondt1.6.2025 05:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Store Torv i Aarhus.
Børns Vilkår: Omsorg skal prioriteres nu – børn har ikke tid til at vente på reformer23.5.2025 07:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Kvaliteten i dagtilbud er utilstrækkelig og vilkårlig. Det viser anden del af den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud, som EVA og VIVE har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Børns Vilkår opfordrer til øget fokus på omsorg som kernefaglighed, mens vi venter på effekten af langsigtede politiske løsninger.
Ny undersøgelse: Fællesskaber er vigtige for små børns trivsel – men ikke alle får hjælp til at indgå i dem13.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle børnehavebørn oplever, at de får hjælp af de voksne til at blive en del af legefællesskabet. Samtidig kan forventninger til køn begrænse børns fællesskaber. Sådan lyder nogle af resultaterne fra en undersøgelse blandt mere end 490 børnehavebørn, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
Lokale kræfter bakker op om åbningen af BørneTelefonen og HØRT i Aalborg7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra lokale fonde og det nordjyske erhvervsliv slår Børns Vilkår i efteråret 2025 dørene op til nye lokaler i Aalborg, hvor frivillige fra hele Nordjylland skal være med til at sikre, at endnu flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.
Ny AI-løsning giver rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT mere tid til at hjælpe børn og unge6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT har hvert år tilsammen brugt næsten 6.000 timer på at registrere de samtaler, de har haft med børn og unge. Nu har Børns Vilkår implementeret en avanceret AI-løsning, som overtager registreringen af samtaler på chat og sms og dermed frigiver mere tid til at hjælpe børn og unge – uden at gå på kompromis med børnenes anonymitet og datasikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum