Tirsdag begynder opgravning af mink ved Nørre Felding

Efter den veloverståede testopgravning og testafbrænding af omkring 1.300 tons minkmasse fra gravene ved Nørre Felding kan opgravningen af mange tons mink, der ligger nedgravet på Forsvarets arealer ved Nørre Felding ved Holstebro, nu gå i gang.
Opgravningerne begynder ved Nørre Felding, og går alt efter planen, er de sidste mink væk derfra i midten af juni. Herefter rykker mandskab og materiel videre til Kølvrå for at fjerne de mink, der ligger begravet der. De sidste mink ved Kølvrå ventes fjernet i midten af juli.
’Testopgravningen i Kristi himmelfartsferien gik bedre, end vi havde turdet håbe på, og de 13 forbrændingsanlæg, som har budt på afbrændingen, har alle meldt positivt tilbage om, at de kan håndtere minkmaterialet i deres anlæg. Nu har vi landet en aftale med forbrændingsanlæggene, og er klar til at gå i gang for alvor’, forklarer Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø.
Selvom lugtgenerne var beherskede under testopgravningerne, kan indsatschefen ikke garantere, at lugtgenerne ikke stiger i de kommende uger, særligt hvis temperaturen stiger.
’Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne, og entreprenøren graver ikke flere mink op ad gangen, end vognmanden kan køre væk stort set med det samme’, fortæller Kasper Klintø. Han understreger, at alle lastbiler bliver kontrolleret og efter behov vasket og desinficeret, inden de kører ud på landevejene. Endvidere er alle containere på lastbilerne både lækagesikrede og overdækkede, når de ruller ud på turen til forbrændingsanlæggene.
I alt 13.000 tons mink - knap 30 procent af samtlige aflivede dyr - blev tilbage i november gravet ned på Forsvarets arealer ved Nørre Felding og Kølvrå. Det skete for at begrænse COVID-19-smitterisikoen fra mink. Dansk Veterinær Konsortium har tidligere vurderet, at efter seks måneder i gravene er risikoen for COVID-19-smitte væk fra de aflivede mink. Derfor kan minkene nu graves op og køres til forbrænding uden risiko for folkesundheden.
Yderligere oplysninger Fødevarestyrelsens pressetelefon, 2284 4834.
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum