Danmark beholder særregel om mindre nitrit i kødpålæg
Danmark kan fortsat stille skrappere krav til indholdet af nitrit i kødprodukter på det danske marked end de kan i vores nabolande. EU-Kommissionen har netop forlænget en dansk særregel, som gør, at Danmark tillader markant mindre nitrit end resten af EU. I nogle produkter er indholdet næsten halveret i forhold til EU’s grænse.
Danmark er det eneste land i EU med en særregel for nitrit, men resten af EU er nu er gået i gang med en forhandling af lavere grænseværdier.
- Danmark har bevist, at man sagtens kan producere skinke og pølser uden nitrit i samme mængde, som det ellers er tilladt i EU. Det er godt, at resten af EU nu lader sig inspirere af Danmarks gode eksempel og arbejder for et reduceret nitritindhold, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Gælder for alle kødprodukter
Særreglen gælder for alle kødprodukter på det danske marked. Også dem, der er produceret i udlandet. Nitrit bruges først og fremmest til at forhindre udviklingen af bakterier, der kan give botulisme – også kaldet pølseforgiftning. Det sker dog meget sjældent, at danskere rammes af botulisme, og når det sker, skyldes det ikke kød, men andre fødevarer som for eksempel krydderurter.
Nitrit er et konserveringsmiddel, der bruges i forarbejdede kødprodukter som pølser og pålæg. Desuden har nitrit en farvende virkning, så kødet får en rødlig nuance.
Der er en risiko for, at nitrit omdannes til stoffer, som kan være kræftfremkaldende i en vis mængde. Derfor anbefaler både den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bruger så lidt nitrit som muligt. Risikoen ved de kræftfremkaldende stoffer stiger i takt med mængden af tilsat nitrit.
Fakta om særreglen
- Med den seneste forlængelse har Danmark nu yderligere tre år med særreglen. Den danske særregel er cirka 25 år gammel.
- Danmark fik ved EF-domstolen i den såkaldte madsminkesag medhold i, at Kommissionen ikke havde taget skyldigt hensyn til disse videnskabelige udtalelser.
- EU-Kommissionen har nu lagt op til at revidere EU’s grænseværdier for nitrit, og der er indledt forhandlinger med medlemslandene om lavere grænseværdier for nitrit.
Kontakter
Fødevarestyrelsens pressetelefon
Tlf:2284 4834presse@fvst.dkInformation om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark28.5.2024 10:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum