Storsatsning på fintech og medarbejdere sikrer Visma e-conomic sit bedste regnskab nogensinde

Da Lars Engbork i slutningen af september 2020 overtog roret som adm. direktør i Visma e-conomic, var det med et klart mål om at fortsætte de seneste års vækst. Og det er lykkedes. Fjerde kvartal af 2020 er nemlig det bedste i virksomhedens 20-årige levetid.
Og det billede går igen for hele årsregnskabet for 2020, hvor omsætningen var 438 mio. mod 367 mio. kr. i 2019, og årets resultat steg med 31 % i forhold til 2019.
”Vi er meget tilfredse med vores resultater i et 2020, hvor vores kunder virkelig havde brug for os i en usikker tid, og hvor regnskab og indsigt i egen virksomhed aldrig har været vigtigere. Vores flotte resultat vidner da også om, at vores godt 155.000 kunder oplever, at vores cloud-baserede regnskabsprogram og øvrige digitale løsninger giver stor værdi, som letter de administrative processer og frigiver mere tid til kerneforretningen,” siger Lars Engbork, adm. direktør i Visma e-conomic.
Stort hop i nye produkter og funktioner
Visma e-conomic har det sidste år udrullet et væld af nye digitale produkter og fintech-løsninger, der automatiserer administrative processer i langt højere grad end tidligere. Ifølge Lars Engbork har de store satsninger på fintech-området som eksempelvis Smart Bank og Straksindbetaling været en vigtig faktor i den fortsatte vækst i virksomheden.
”Det er en klar del af vores strategi, at vi konstant investerer i ny teknologi og nye løsninger, der kan forenkle og automatisere omkostningstunge, administrative processer hos de små og mellemstore virksomheder. I regnskabsåret 2020 lancerede vi eksempelvis flere produkter og funktionaliteter, end vi har gjort de sidste fem år tilsammen, og det afspejler sig tydeligt i årets regnskab,” siger Lars Engbork.
Udover at levere vækst på både omsætningen og årets resultat har Visma e-conomic også ansat 75 nye medarbejdere i Danmark det seneste år, hvoraf de 30 er blevet ansat for at styrke produktudviklingsteamet og 25 er blevet ansat i kundeserviceteamet, som har været hårdt pressede under corona. I regnskabsåret er ca. 31.000 virksomheder kommet til som nye kunder i Visma e-conomic, der dermed kan skrive knap 155.000 danske virksomheder på kundelisten. Samtidig hæfter Lars Engbork sig især ved, at Visma e-conomic har oplevet den højeste kunde- og medarbejdertilfredshed i selskabets historie.
Investerer i at gøre hverdagen lettere for de danske SMV’er
Udvikling af digitale løsninger, der skaber værdi og gør en forskel for de danske små- og mellemstore virksomheder, har altid været omdrejningspunktet for Visma e-conomic, og det vil det fortsat være i 2021. Trods forventninger om fortsat vækst på både omsætning og resultat, så forventer Lars Engbork, at resultatet relativt til omsætningen vil være mindre i 2021 sammenlignet med 2020. Og det er der en naturlig forklaring på.
Visma e-conomic øger nemlig investeringsniveauet markant og forventer at ansætte op mod 50 nye folk i 2021 og kommer således til at beskæftige op mod 370 medarbejdere i Danmark. Samtidig skal der investeres et tocifret millionbeløb i innovation og produktudvikling til gavn for de danske små og mellemstore virksomheder.
”Kombinationen af et stærkt produkt, glade brugere og dedikerede medarbejdere, som har ydet en kæmpe indsats hele vejen rundt, er grundstenene for vores succesfulde forretning både i 2020 og i det hele taget,” siger Lars Engbork og fortsætter:
”Vi har et stærkt afsæt for fremtidig vækst, og vi følger samme kurs i 2021, hvor vi vil investere det største beløb nogensinde i at gøre vores produkt bedre og skarpere. Det vil især være med fokus på fintech, udvikling af vores kerneplatform og vores økosystem, så vi kan hjælpe danske virksomheder med at tage et stort skridt i en digital retning i 2021 til gavn for den enkelte virksomhed og for Danmark.”
Nøgleord
Kontakter
Gitte NordstrømPR ManagerVisma e-conomic A/S
Tlf:51 94 08 83gitte.nordstrom@visma.comBilleder
Information om e-conomic A/S
- Navn og adresse: Visma e-conomic A/S, Langebrogade 1, 1411 KBH K.
- Grundlagt i 2001.
- Ejerforhold: Ejerforhold: Visma e-conomic er ejet af Visma Group, som er ejet af syv fonde: Hg and co-investors ejer 54%, GIC ejer 16%, ICG ejer 7%, CPPIB ejer 6.0%, Warburg Pincus ejer 5%, TPG ejer 3% og General Atlantic ejer 2%. En bred ledelsesgruppe ejer dertil ca. 7% af Visma Groups aktieværdi.
- Antal medarbejdere: Visma e-conomic består af mere end 300 medarbejdere hvoraf knap 100 arbejder i kundeservice, over 100 arbejder i produktudvikling og de resterende er fordelt mellem Salg, Marketing, Kommunikation og administration.
- Antal kunder: 150.000 private små og mellemstore virksomheder.
- Omsætning i 2020: 438.218.000 kr.
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic ESG-resultater: Øget fokus på emissioner i 2024 giver pote.9.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic, der er markedsleder inden for digital bogføring, har i ESG-rapporten for 2024 dokumenteret fremskridt, blandt andet med en reduktion på 25 pct. i CO₂-udledning, herunder en reduktion på 67 pct. i udledninger fra clouddrift. Virksomheden er ikke underlagt lovkrav, men rapporterer frivilligt – da de har et ønske om at tage ansvar i forhold til deres næsten 500 medarbejdere og 240.000 danske erhvervskunder.
e-conomic fortsætter vækstrejsen med rekordhøje tal for 20247.4.2025 13:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske e-conomic leverer solide resultater for 2024. Med en rekordhøj kundetilgang på 60.000 og en omsætning på over 911 mio. kr. styrker virksomheden sin markedsposition som SMV’ernes foretrukne regnskabssystem efter et år med øget fokus på stabilitet, innovation og sikkerhed.
Størstedelen af den nye bogføringslov er trådt i kraft – hvad sker der nu?10.2.2025 15:15:59 CET | Pressemeddelelse
Ved årets start er den næstsidste del af den nye bogføringslov blevet aktiveret. Denne lovgivning er en del af en større udrulning, der sigter mod at reducere administrative byrder og øge gennemsigtigheden for at bekæmpe finansiel kriminalitet. Overholdelse af lovgivningen er afgørende for danske virksomheder, men de konstante ændringer kan være udfordrende at navigere. Her giver e-conomic et overblik over, hvordan virksomheder kan sikre compliance.
Navnenyt: Ny CPO hos e-conomic16.7.2024 10:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Efter 11 år med forskellige roller i det største danske Visma-selskab, e-conomic, er 37-årige Christian Wook Andersen blevet forfremmet fra Product Director til Chief Product Officer (CPO)
Ny direktør for Visma-selskab: “Her tror også toppen på glade medarbejdere”29.4.2024 06:45:00 CEST | Presseinvitation
Fra 1. maj hedder den administrerende direktør i e-conomic Karina Wellendorph. Dermed bliver hun snart direktør for sit andet store IT-selskab i karrieren. Selskabet, der netop har haft et rekordår med vækst i både kundetilgang, omsætning og medarbejderstab, henter den nye direktør i DataLøn og ProLøn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum