Røde Kors sætter særligt fokus på voldudsatte børn i Odense

Røde Kors har næsten 20 års erfaring med at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn i tiden efter et krisecenterophold.
Børnene i Røde Kors’ aktiviteter for voldsudsatte kvinder og børn har enten selv været direkte udsat for vold eller været vidne til vold mellem forældrene. Begge dele er skadeligt for barnets udvikling og tilknytning, og livet i en voldsramt familie er utrygt og uforudsigeligt.
Derfor skal projektet ’Mor+Mig’ forbedre børnenes trivsel og tryghed i tiden efter, de har været på krisecenter samt styrke relationen mellem mor og barn.
’Mor+Mig’ er allerede i gang i tre sjællandske byer og udvider nu blandt andet til Odense. Her bliver det en del af aktiviteterne i Røde Kors’ Qnet, der er et tilbud til kvinder og børn, som har været på krisecenter og skal starte et nyt liv.
”Moderen og hendes børn har været så pressede og overskuddet minimalt. Derfor er det vigtigt at genetablere den gode relation. Det gør vi med ved at tage små skridt og skabe succesoplevelser i Qnet, så børnene får gode oplevelser med deres mor og bliver en del af et fællesskab som andre børn,” siger Henriette Vognsgaard, der er aktivitetsleder for Qnet i Røde Kors Odense.
Børnepakke med malebog, spil og en bamse
Projektet ’Mor+Mig’ byder på en bred vifte af aktiviteter, der støtter op om relationen mellem mor og barn og fokuserer særligt på barnets tryghed og trivsel i en svær tid. Når børnene flytter fra krisecentret, får de blandt andet en børne-flyttepakke.
I pakken er der for eksempel skoleting, malebog, højtlæsningsbog, tusser, en bamse og spil som mor og barn kan bruge til i fællesskab at skabe tryghed, pusterum og samvær i en ofte kaotisk livssituation.
Der vil også blive afholdt forældreworkshops for kvinderne med fokus på det gode hverdagsliv som for eksempel god økonomi og budgetlægning, ’handy-woman aften’, sund mad på budget, mindfulness og børneopdragelse. Og så vil der være forskellige muligheder for, at mødre og børn kan lave noget sammen som gruppe. Det kan være fællesspisning, kreative sysler, fejring af højtider eller udflugter.
’Mor+Mig’ er støttet af Østifterne.
Bliv frivillig i Røde Kors’ Qnet i Odense
Med udvidelsen af Qnet, mangler Røde Kors’ i Odense flere frivillige kræfter.
Hvis du har lyst til at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn i Odense, eller du blot gerne vil høre mere om Røde Kors’ tilbud, så kan du kontakt Henriette Vognsgaard på odense.qnet@rodekors.dk.
Fakta om Røde Kors’ Qnet
Hvert år bliver omkring 38.000 kvinder udsat for fysisk vold i hjemmet og cirka 72.000 kvinder udsat for psykisk partnervold. 33.000 børn oplever årligt vold i familien.
Røde Kors har i øjeblikket 26 Qnet fordelt over landet med flere end 200 frivillige. Sidste år hjalp Qnet knap 700 kvinder og børn, der har været udsat for vold.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Årsrapport 2024: Røde Kors står stærkt i en verden i opbrud17.6.2025 11:14:54 CEST | Pressemeddelelse
Krig, klima og kriser prægede 2024. Røde Kors i Danmark hjalp millioner af mennesker både i Danmark og ude i verden
Røde Kors etablerer systue på COPENHELL3.6.2025 10:01:32 CEST | Pressemeddelelse
I år er Røde Kors hidkaldt til ”helvede”, hvor Røde Kors' frivillige nørklere vil hjælpe COPENHELL-gæster med at sy patches på de såkaldte battleveste
Undervisningsmateriale lanceres til skolebørn i en verden præget af kriser28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors lancerer et nyt undervisningsmateriale, som skal styrke danske skolebørn i at håndtere deres bekymringer og give dem mod og redskaber til at handle.
Røde Kors: Positivt, at ny strafreform vil styrke forebyggelsen i fængslerne22.5.2025 12:47:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten ni ud af ti danskere mener, at fængselsstraf bør følges af hjælp og støtte til et liv uden kriminalitet
INVITATION: Nødhjælp på menuen14.5.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum