SMVdanmark: Sommerhjælpepakke rammer skævt
6.5.2021 13:55:17 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har netop fremlagt en sommerhjælpepakke, der bl.a. rummer 300 mio. kr. til nedsat eller gratis entré på fx museer og andre kulturelle tilbud samt mulighed for at søge et tilskud fra en pulje på 50 mio. kr. på op til 50.000 kr. pr. ansøger, hvis man har restauration i de fire største byer.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener, at udspillet samlet set dumper.
”Jeg er bange for, at dette er regeringens undskyldning for at fjerne alle de andre hjælpepakker til sommer. Det vil være katastrofalt, for sommerpakken er som et børneplaster på et stort, blødende sår. Det er selvfølgelig positivt, at regeringen har forstået problemets karakter, men den har ikke forstået dets omfang. At give op til 50.000 kr. i tilskud pr. restauration i de største byer vil forslå som en skrædder i helvede, især hvis man fjerner hjælpepakkerne,” siger han og fortsætter:
”De 50.000 kr. pr. virksomhed dækker knap nok den ekstra arbejdstid, der skal til for at tjekke coronapas i indgangen, og dertil kommer, at restauranter, caféer, bowlinghaller og barer er underlagt andre restriktioner fx afstandskrav og tidlig lukketid, som gør det rigtig svært at drive en ordentlig forretning. Vi kunne se, at selv i de fire første genåbningsdage i april, hvor folk ellers stod i kø for at komme ud at spise, der lå omsætningen ca. 17 pct. under normalen,” siger Jakob Brandt.
Han betvivler desuden, at der er penge nok i puljen.
“Vi har ca. 5.000 restauranter, caféer og lignende i de fire største byer. Men hvis de alle søger om 50.000 kr., så koster det 250 mio. kr., og der er kun afsat 50 mio. kr. Hvad så? Bliver det først til mølle,” spørger han.
Han peger på helt andre løsninger i stedet:
”Jeg havde langt hellere set, at regeringen indførte et oplevelsesfradrag, så danskerne selv kunne bestemme, hvor de ønsker at lægge deres penge, og at nogle af restriktionerne blev lempet. Og jeg savner stadig en målrettet plan for, hvordan vi åbner grænserne for turister, især dem der er vaccinerede, så oplevelsesbranchen får en reel mulighed for at tjene sine egne penge frem for at skulle nøjes med statstilskud,” siger han.
Desuden bekymrer det ham, at sommerhjælpen vil udfordre den lige konkurrence.
”Sommerhjælpepakken er måske nok velment, men den rummer en grov konkurrenceforvridning. Store dele af den private oplevelsesbranche kan nu se frem til statssubsidieret konkurrence fra museer og andre dele af kulturlivet, som til sommer kan lukke gæster ind gratis eller meget billigt. Hvis en familiefar på ferie står og skal vurdere, om familien skal bruge 1.000 kr. for at tage i et sommerland eller 500 kr. for at gå i biografen, og han som alternativ kan gå på museum for 0 kr., så vil han nok tænke sig godt om. Så det her kan paradoksalt nok blive endnu et slag til en branche, der er i knæ,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

