
Arla vil købe grøn strøm fra landmændene

Moderne mælkeproducenter gør meget mere end at levere næringsrig mælk til verden. Nogle engagerer sig i biodiversitetsprojekter, andre leverer husdyrgødning til biogas, og mange af Arlas andelshavere producerer også grøn strøm til egne gårde og til det offentlige forsyningsnet.
Arla vil øge andelen af vedvarende energi i sin drift, og derfor samarbejder virksomheden og andelshaverne om at komme med idéer til, hvordan den grønne strøm, der produceres ude hos landmændene, kan bruges inden for mejerivirksomhedens egen værdikæde og med et større afkast til den enkelte landmand.
"Denne mulighed viser, hvordan vi i andelsselskabets mikrofødevaresystem kan arbejde sammen om at øge bæredygtigheden i vores værdikæde til gavn for andelshaverne, virksomheden og miljøet. Arlas landmænd kan hjælpe deres egen virksomhed med at fremskynde overgangen til vedvarende energi, og virksomheden kan samtidig maksimere værdien af deres investeringer i vedvarende energi, " forklarer Hanne Søndergaard, Arlas chef for bæredygtighed.
Teknisk set skabes det lukkede elsystem ved hjælp af de oprindelsesgarantier (Green Origins - GO), der udstedes for den vedvarende energi, som produceres på gårdene. Indtil nu har landmændenes eneste mulighed været at sælge deres GO som en vare til videresalg, enten gennem et forsyningsselskab eller en forhandler. Men nu, hvor de må sælge deres oprindelsesgarantier direkte til Arla, holdes de øvrige parter ude af transaktionen, og landmændene kan opnå den fulde markedsværdi, som Arla betaler for GO'er på det åbne marked.
Cirkularitet inden for egen værdikæde er et initiativ, som Arlas bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard hilser velkommen:
"Med denne mulighed kan den grønne energi, som vores andelshavere producerer, tælles med som en del af vores fælles initiativer til at gøre mejeriprodukter mere bæredygtige. Den fulde fortjeneste for GO'erne, som vi med dette tiltag sikrer går til landmændene, bærer ingen ekstraomkostninger med sig for andelsselskabet og bidrager samtidig positivt til businesscasen for de Arla-landmænd, der overvejer at investere i vedvarende energi."
Endnu et skridt mod netto-nuludledning
Udledningen fra Arlas drift er faldet med 24 procent siden 2015, og andelen af vedvarende energi til drift ligger i øjeblikket på 35 procent. Målet er at reducere virksomhedens samlede udledning med yderligere 30 procent fra 2015 til 2030 og at være et mejeriselskab med netto-nuludledning i 2050.
Ifølge Arlas Klimatjekdata, producerer 24 procent af andelshaverne i øjeblikket vedvarende energi fra vindmøller og solpaneler på deres gårde. Da det er obligatorisk for landmænd i Tyskland og Luxembourg at overføre deres oprindelsesgarantier for den grønne elektricitet til regeringen, hvis deres elproduktion modtager støtte, er andelen af landmænd, der selv kan vælge at sælge den til Arla, lige nu på 14 procent. Arla vurderer, at omkring en femtedel af virksomhedens samlede elforbrug til drift kan dækkes med andelshavernes GO’er i øjeblikket.
SLUT
Faktaboks: Oprindelsesgarantier En oprindelsesgaranti (GO) er et standardiseret EU-certifikat, der skal garantere, at en MWh elektricitet er produceret ved hjælp af vedvarende energikilder, og at CO2-reduktionerne kun tælles med én gang – af GO-ejeren. GO'en udstedes til elproducenten og er en omsættelig vare, som ofte sælges sammen med den grønne energi, f.eks. til et forsyningsselskab, der typisk videresælger det til virksomheder, der ønsker at reducere deres CO2-fodaftryk. Nogle landmænd sælger deres GO separat til forhandlere, som sælger den videre med fortjeneste på det åbne marked. Arla opkøber allerede GO'er på det åbne marked for ca. en tredjedel af sit samlede elforbrug til drift. Når Arla køber GO'erne direkte af andelshaverne og til markedsværdi, vil den fulde fortjeneste lande hos den elproducerende landmand, og Arla kan tage ejerskab over CO2-reduktionerne i mejerivirksomhedens egen værdikæde. |
Nøgleord
Billeder
Information om Arla Foods
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.400 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.
Følg pressemeddelelser fra Arla Foods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arla Foods
For første gang nogensinde udbetaler Arla halvårlig efterbetaling til sine andelshavere30.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voksende inflation og usikkerhed har præget den globale forsyningskæde for mejeriprodukter i første halvår af 2022. Arla har øget aconto-mælkeprisen til landmændene, som oplever store prisstigninger på foder, gødning og brændstof. Men den fortsatte globale volatilitet er skyld i en faldende global mælkemængde trods stabil efterspørgsel.
Arla indvier sin største mejeri-investering der skal imødekomme international efterspørgsel på næringsrig mælkepulver 30.5.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier det europæiske andelsselskab Arla et nyt produktionsanlæg på Pronsfeldmejeri i Tyskland. Udvidelsen er Arlas største mejeri-investering til dato og et centralt bindeled for at imødekomme den stigende internationale efterspørgsel på bæredygtige, billige og nærende mejeriprodukter.
Nyt omfattende pilotprojekt med Arla og DSM vil reducere drivhusgasser fra malkekøer med 30 procent20.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla og Royal DSM er klar med et nyt omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande skal teste brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30 procent uden påvirkning af dyrevelfærden. Pilotprojektet er endnu et bevis på virksomhedernes engagement i at skabe en bæredygtig fremtid for mejeriproduktion.
Arla Foods fortsætter væksten trods meget ustabile markedsforhold10.2.2022 08:42:01 CET | Pressemeddelelse
Det europæiske mejeriselskab leverede solide finansielle resultater i 2021 trods forstyrrelser forårsaget af pandemien og ny markedsvolatilitet som følge af høj inflation. Salg af brandede produkter og virksomhedens udbytte til andelshaverne oversteg forventningerne.
Arla får godkendt CO2e-reduktionsmålet for driften til at nå 1,5 °C-målsætningen11.1.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arla Foods har mere end fordoblet sin målsætning for at reducere udledning af drivhusgasser i driften fra 30 til 63 procent frem mod 2030. Det nye mål er netop blevet godkendt af Science Based Targets-initiativet iht. de nødvendige reduktioner for at holde den globale opvarmning på 1,5 °C.