Jens-Henrik Kirk bliver ny leder på Blå Kors-hjemmet i Hobro

Blå Kors Hjemmet Hobro har ledt efter den helt rigtige leder til at overtage styringen af det store botilbud i Hobro, efter den tidligere leder har skiftet jobbet ud med en stilling som vicegeneralsekretær i Blå kors Danmark.
”Vi er rigtig glade for, at Jens-Henrik nu er klar til at videreføre det gode arbejde i Hobro. Jens-Henrik har stor erfaring med ledelse, og vil helt sikkert også være meget kompetent til at videreføre og udvikle de gode relationer til både Mariagerfjord og de mange andre kommuner, som Hobro-hjemmet samarbejder med,” siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Jens-Henrik Kirk har igennem 14 år været forstander på Mariager Efterskole, indtil han i 2019 valgte at sige jobbet op for at komme i Folketinget. Nu bliver fokus dog helt på Blå Kors Hjemmet Hobro og den nye opgave der.
”Jeg har savnet at være leder og have en daglig betydning for andre mennesker. Jeg har som person brug for at have direkte kontakt med mennesker i mit arbejde, og så ligger Hobro-hjemmet jo dejlig tæt på mit hjem og i min kommune, som jeg er meget optaget af, fungerer godt for alle mennesker,” siger Jens-Henrik Kirk.
Jens-Henrik Kirk har i indeværende valgperiode været 2. viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, hvor han blandt andet har siddet med i økonomiudvalget og børne- og familieudvalget.
Skal lære målgruppen at kende
Jens-Henrik Kirk er uddannet socialrådgiver og har taget en diplomuddannelse i ledelse. Han glæder sig til at arbejde i en organisation, der kæmper for at udsatte mennesker i Danmark får hjælp og omsorg.
”Jeg har altid været meget optaget af socialpolitik. Blå kors er bredt anerkendt for deres store faglighed og engagement, og så bygger Blå Kors på nogle værdier og et menneskesyn, som jeg personligt kan stå inde for og gerne vil være repræsentant for,” siger Jens-Henrik Kirk.
Jens-Henrik skal nu med egne ord i gang med for alvor at lære målgruppen at kende på Blå Kors-hjemmet, der er et botilbud for mennesker med misbrug af alkohol og andre rusmidler, samt et midlertidigt botilbud for hjemløse.
”Noget af det første, jeg skal i gang med, bliver naturligvis at lære medarbejdere og beboere at kende og i det hele taget at lære målgruppen bedre at kende – det glæder jeg mig meget til at komme i gang med, og så håber jeg, at jeg på sigt, kan være med til at sætte yderligere fokus på det vigtige arbejde, der bliver gjort i Blå Kors Danmark.”
Jens-Henrik Kirk er 44 år og har været gift med sin kone Camilla i 24 år og har tre børn i alderen 12-17 år.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum