L&F: Lang vej til mål i regeringens udspil om landbruget

- Den danske fødevaresektor er blandt verdens grønneste, og vores vision er at være klimaneutrale i 2050. Vi har længe været i arbejdstøjet og er også klar til at gå foran. Men i regeringens udspil mangler tilstrækkelige investeringer i fødevareklyngens grønne omstilling. Når der bruges penge fra landbrugsstøtte til noget, der ikke samtidig udvikler erhvervet, svækker det vores konkurrencekraft. Det koster arbejdspladser også uden for landbruget og især i landdistrikterne, siger Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.
Selvom regeringen lægger op til, at udtagning af lavbundsjord skal ske gennem frivillighed og med fuld erstatning, så vil regeringen finansiere det med midler fra landbrugsstøtten. Det er ikke en rimelig tilgang, mener Landbrug & Fødevarer.
- Regeringen vil finansiere jordudtagning gennem landbrugsstøtten, og det fører til, at Danmark kommer til at bruge EU-midlerne på en væsentlig anden måde end de andre EU-lande. Dermed skævvrider man konkurrencen internt i EU til skade for Danmark, og produktionen flytter ud af landet. Målet må være at udvikle dansk landbrug. På andre områder har regeringen ellers været klar til at investere massivt, siger Søren Søndergaard.
Han henviser til klimaaftalen for energi og industri, hvor der opnås en drivhusgasreduktion på godt 3 mio. ton, og hvor staten prioriterer over 20 mia. kr. frem mod år 2030.
Han glæder sig dog over, at regeringen med sit udspil også har fokus på udviklingen af nye teknologier som bioraffinering – eksempelvis ved pyrolyse.
- Jeg vil gerne kvittere for regeringens fokus på teknologiudvikling, som er helt afgørende for at nå vores fælles mål, siger Søren Søndergaard.
I udspillet indgår pålæg om flere efterafgrøder (den såkaldte målrettede regulering) for at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Her er udspillet baseret på de meget tvivlsomme data fra Aarhus Universitet, og det er nok det mest problematiske i udspillet, mener Landbrug & Fødevarer.
- Det faglige grundlag bag de skærpede krav til landbruget fremstår yderst tvivlsomt. Der bør laves en grundig second opinion, inden man beslutter noget, der vil føre til tabt konkurrenceevne og tab af arbejdspladser, mener Søren Søndergaard.
Han peger på, at der eksempelvis ikke er lyttet til internationale eksperters råd til Danmark om at tage højde for, om landbrugets udledning af kvælstof sker på de tidspunkter af året, hvor fjordene er kvælstoffølsomme. På samme måde er der fortsat et ensidigt fokus på kvælstof som den eneste presfaktor i fjordene, selvom analyser viser, at der er mange andre udfordringer – f.eks. fra forurening fra dårligt renset spildevand.
Dansk landbrug har allerede halveret sin udledning af kvælstof og vil gerne bidrage til yderligere reduktioner. Men det skal ske gennem grønne investeringer og ikke omkostningsfulde restriktioner.
- Alt i alt er det godt, at regeringen nu har meldt sit udgangspunkt ud, men det er mit klare håb, at en bred aftale både kan sikre bedre fagligt grundlag for kvælstofreduktionerne, en større investering i den grønne omstilling og ro om erhvervet i mange år fremover, siger Søren Søndergaard.
Kontakt Landbrug & Fødevarer' pressetelefon 3339 4520 for interviews og yderligere information.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet4.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer tager til Folkemødet på Bornholm med én samlet ramme og et fælles formål: At vise, hvordan landbruget og fødevareklyngen tager ansvar – ikke med store ord, men med konkrete løsninger, der virker i praksis.
Sofari 2025: Sol, smil og økologiske grise19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårssolen var fremme, da godt 9300 danskere tog på Sofari søndag den 18. maj.
Køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal vinder årets Cook Off 202515.5.2025 17:11:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2025 er vinderen af årets Cook Off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal, der løb med sejren på Madens Folkemøde i de prestigefyldte bocuse d’Or køkkener.
Oplev øko-grisene og bliv klogere på dyrevelfærd13.5.2025 12:36:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 18. maj kl. 10-14 inviterer økologiske griseproducenter fra hele landet danskerne med helt ud på marken. Her kan alle nysgerrige opleve glade grise under åben himmel og få gode samtaler om det økologiske landbrug.
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum