GF Forsikring vender tilbage til Thisted

Det er efterhånden et år siden, at GF Skive, Thy og Mors lukkede sit gamle kontor i Thisted og for en stund forlod byen. Nu er de tilbage. Om kort tid rykker GF Skive, Thy og Mors nemlig ind i et nyt domicil på Havnetorv 1.
– Vi har egentlig hele tiden haft planer om at vende tilbage til Thisted. At det lige bliver nu, skyldes både, at de rigtige lokaler er ledige, og at vi har oplevet stor opbakning fra thyboerne i det seneste år, siger afdelingschef hos det medlemsejede GF Skive, Thy og Mors, Lasse Rytter Leander og fortæller, at det nye kontor indrettes i lokalerne, hvor Telenor tidligere havde til huse.
– Det er en meget synlig adresse for enden af gågaden og lige midt i byens nerve. Derfor er det også oplagt, at vi benytter placeringen til at agere udadtil i bybilledet. Eksempelvis med stande på torvet, hvor vi i ny og næ vil invitere byens borgere på en snak krydret med lidt godt til ganen. Åbenhed og synlighed er en klar strategi hos GF, så derfor er det vigtigt for os med en central placering i bybilledet, fortæller afdelingschefen.
Fire medarbejdere med fast base i Thisted
I øjeblikket er håndværkerne i fuld gang med at renovere lokalerne, så de bliver klar til at give GF Skive, Thy og Mors en god og solid base i Thisted. Her bliver der masser af plads til personlige samtaler med klubbens lokale medlemmer og nye potentielle kunder.
– Vores nye kontor bliver på cirka 100 kvadratmeter og bliver daglig arbejdsplads for tre rådgivere og en enkelt assurandør, fortæller Lasse Rytter Leander. Han slår videre fast, at GF Forsikring med genåbningen også efterkommer et bredt ønske hos de lokale medlemmer.
– Vi har fået rigtig mange opfordringer til igen at åbne i Thisted. Det tager vi som et kompliment og som et tydeligt eksempel på den medlemsindflydelse, der er i både GF Skive, Thy og Mors og i hele GF Forsikring. Derfor er det også vigtigt, at vi er repræsenteret i en regional hovedby som Thisted, forklarer Lasse Rytter Leander.
Åbent for alle
Netop åbenheden kommer ifølge afdelingschefen også til at spille en stor rolle i det nye kontor. Kontoret bliver nemlig indrettet med en lille lounge, hvor både gamle, nye og potentielle medlemmer kan få sig en god kop kaffe eller te.
– Alle er velkomne indenfor. Man behøver såmænd ikke være medlem for at kigge forbi. Vi møder gerne både høj og lav til en snak om forsikring, fodbold eller alt mulig andet. Og så glæder vi os bare til igen at være repræsenteret med en fast adresse i Thisted. Vi har rigtig mange medlemmer i området, og vi er glade for at vi nu igen kan betjene dem fra et lokalt kontor, siger Lasse Rytter Leander.
Der er endnu ikke sat en præcis dato på åbningen af det nye kontor, men det bliver formentlig i begyndelsen af maj.
Nøgleord
Kontakter
Lasse Rytter LeanderAfdelingschefGF Skive, Thy og Mors
Tlf:72 24 47 11Tlf:28 40 92 26lasr@gfforsikring.dkwww.gfforsikring.dk/gf-skiveRikke Stange LaursenPresse og kommunikationGF Forsikring
Tlf:28 10 83 23presse@gfforsikring.dkwww.gfforsikring.dk/om-gf/presserumBilleder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring: Våd juli gav fordobling af vandskader31.7.2025 13:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Juli måned blev en våd omgang for GF Forsikring, der har modtaget dobbelt så mange skadeanmeldelser relateret til regnvejr som samme måned sidste år. - Den gode nyhed er dog, at skaderne har været mindre voldsomme end sidste år. Det skyldes i høj grad, at danskerne har været gode til at begrænse skaderne, så de ikke har udviklet sig, lyder det fra skadechef Christian Stubkjær fra GF Forsikring.
GF Forsikring: Indtil videre få skader, men pas på i trafikken22.7.2025 10:05:26 CEST | Pressemeddelelse
De store regnmængder, der ruller over Danmark i disse timer, har indtil videre kun ført til en lille håndfuld skadeanmeldelser hos det medlemsejede GF Forsikring. Men situationen kan fortsat udvikle sig hen over tirsdagen, og særligt i trafikken er der grund til at være påpasselig, lyder rådet.
GF Forsikring efter skærpet vejrvarsel: Hjælp naboen, der er på ferie21.7.2025 11:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager, kommer med en klar opfordring til danskerne i de områder, der risikerer at få store mængder vand i de kommende døgn: - Hjælp ikke kun dig selv, men også naboer og venner med at være forberedt på vandet her i denne ferietid, så vi begrænser skaderne.
GF Forsikring: Nabohjælp tog toppen af skaderne16.7.2025 11:31:21 CEST | Pressemeddelelse
DOBBELT SKYBRUD: Tirsdag blev der flere steder i landet registreret dobbelt skybrud, og omkring 40 boligejere har indtil videre fået besøg af skadeservice, oplyser GF Forsikring. Det er især hjælp fra gode naboer og familie, der her i ferietiden har gjort en forskel.
Antallet af indbrud stiger: Tyvene ser danskernes sommerhusannoncer10.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for liv og glade dage i de danske sommerhusområder, men ikke al aktivitet skyldes feriegæster. GF Forsikring oplever en stigning i antallet af sommerhusindbrud og advarer om, at tyvene også kan se din sommerhusannonce på nettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum