Nyt studie fra AAU og Oxford Universitet: Særlige tekniske funktioner afgør hvor sikre robotplæneklippere er for pindsvin

Hvert år bliver der skrevet adskillige artikler om robotplæneklippere og den trussel, de udgør for de nataktive pindsvin. På samme tid deler bekymrede borgere billeder af tilskadekomne pindsvin på de sociale medier med en opfordring om at stoppe brugen af robotplæneklippere. Men er robotplæneklipperen i virkeligheden årsagen til, at pindsvin får skader og i værste fald dør?  

For at besvare dette spørgsmål testede Sophie Lund Rasmussen fra Aalborg Universitet og hendes forskergruppe i alt 18 modeller af robotplæneklippere i kollision med døde pindsvin. De døde pindsvin var indsamlet fra forskellige plejestationer, hvor de desværre ikke stod til at redde.   

Hver robotplæneklipper blev testet 12 gange med fire døde pindsvin, som repræsenterede fire forskellige vægtklasser, der hver blev testet i tre forskellige positioner.

- Det er vigtigt at undersøge og dokumentere, hvad der forårsager de forfærdelige skader, vi ser påført pindsvin år efter år, så vi kan forbedre vores indsats for at bevare de små piggede nyttedyr. Vi ved allerede, at hundebid og haveredskaber som kanttrimmere er skyld i talrige alvorlige og nogle gange dødelige skader på pindsvin, men hvilken rolle spiller robotplæneklipperne rent faktisk?, udtaler Sophie Lund Rasmussen, postdoc fra institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.   

Resultaterne har vist meget store forskelle i graden af forårsagede skader på de døde pindsvin mellem de forskellige modeller. Mens nogle modeller påførte omfattende skader på de påkørte pindsvin, så påførte andre modeller ingen synlige skader.

- Jeg var meget overrasket over at opdage, hvor forskelligt robotplæneklippere klarede sig i vores tests. Det var frygteligt at være vidne til, hvordan nogle modeller praktisk talt lemlæstede de døde pindsvin. Men på samme tid klarede andre modeller sig ret godt og syntes ikke at skade pindsvinene, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Registrering af pindsvin
Undersøgelsen har desuden vist, at ingen af de testede robotplæneklippere var i stand til at registrere de døde pindsvin på forhånd. Desværre kørte alle de testede robotplæneklippere direkte hen over de ​​døde pindsvineunger, som tilhørte den vægtklasse, der stadigvæk er afhængige af deres mor.

- Alle testede robotplæneklippere måtte i fysisk kontakt med pindsvinet for at registrere det. Det var ikke det resultat, jeg havde håbet på. Det optimale scenario ville være, at robotplæneklipperen var i stand til at registrere pindsvinet på forhånd og ændre retning. I det mindste skubbede visse modeller kun let til de døde pindsvin, hvorefter de skiftede retning. Dette kan i værste fald medføre en mindre skade på pindsvinet såsom et blåt mærke, men kan måske også lære pindsvinet en vigtig lektie i at undgå robotplæneklippere i fremtiden, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Pindsvinevenlige robotplæneklippere

Undersøgelsen af de 18 forskellige modeller af robotplæneklippere viste tydeligt, at tekniske funktioner såsom fleksible knive, glideplader (skid plates) og forhjulstræk forbedrede maskinernes sikkerhed og dermed gjorde dem mindre skadelige for pindsvin.

Et stort skridt i retning af at løse problemet med robotplæneklipperne som årsag til skader og i værste fald døden hos pindsvin involverer blandt andet ændringer i selve designet af robotplæneklipperne: Et emne for et potentielt frugtbart samarbejde mellem pindsvineforskere og producenter af plæneklippere.

- Det vigtige næste skridt er at præsentere resultaterne og indsigten fra undersøgelsen for producenterne og tilskynde til et samarbejde om at udvikle mere pindsvinevenlige robotplæneklippere. Jeg er allerede i gang med at hjælpe producenterne til at udvikle en ordentlig pindsvine-"crash test dummy". Det er også min ambition at designe en standardiseret test til robotplæneklippere, der kan gøre mærkning af pindsvinevenlige modeller muligt. Det vil hjælpe haveejere til at foretage et pindsvinevenligt valg, når der skal indkøbes robotplæneklippere, siger Sophie Lund Rasmussen.

Fay Vass fra The British Hedgehog Preservation Society, der har finansieret undersøgelsen, tilføjer:

- Dette studie er meget vigtigt, og vi er glade for at have støttet projektet. Vi havde brug for at finde ud af, om disse plæneklippere faktisk var skadelige for pindsvin. Forhåbentlig har vi nu de oplysninger, der skal til, for at kunne tilbyde rådgivning til industrien om produktion af pindsvinesikre robotplæneklippere. I forhold til den almene borger kan vi tilbyde råd og vejledning til, hvordan man bedst kan hjælpe pindsvin, når man plejer græsplænen. I mellemtiden vil vi anbefale, at folk afholder sig fra at bruge disse maskiner imellem skumring og daggry, hvor der er størst sandsynlighed for at støde på et pindsvin.

Sikkerhed i haven
Pindsvin er nataktive dyr, men kan lejlighedsvis være aktive om dagen. De nuværende anbefalinger til at øge sikkerheden for pindsvin i haver med robotplæneklippere er derfor at begrænse maskinens kørsel til dagtimerne. Det er samtidig en rigtig god ide at tjekke sin græsplæne for aktive pindsvin og andet vildtliv, såsom harekillinger eller fugleunger, der også potentielt er sårbare over for en robotplæneklipper, før maskinen tændes.

- Vores forskning besvarer ikke nøjagtigt, hvor farlige robotplæneklippere kan være for levende, vilde pindsvin. Resultaterne viser, at der kan være en potentiel risiko, men så længe vi endnu ikke har haft muligheden for at teste, hvordan levende pindsvin reagerer, når en robotplæneklipper kommer imod dem, er det svært at estimere, hvor stor risikoen er. For hvis størstedelen af pindsvinene bare løber deres vej, undgår de jo at komme i nærkontakt med robotplæneklipperne. Det er noget, vi håber at kunne undersøge nærmere i fremtiden, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Fakta
Forskningsprojektet er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse samt Pindsvine Plejerne og er støttet af the British Hedgehog Preservation Society.

Sophie Lund Rasmussen har en ph.d i biologi med specialisering inden for pindsvin fra SDU og Naturama. Hun er nu ansat som postdoc på Aalborg Universitet og WildCRU, Oxford Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning med Det Danske Pindsvineprojekt.

Du kan følge Sophies forskning på Facebook og læse mere her.

Video
Sophie Lund Rasmussen har forberedt en video, hvor hun fortæller om studiet, baggrunden, resultaterne og hvad næste skridt er. Den er I meget velkomne til at bruge i eventuelle indslag. Videoen kan downloades via linkhenvisningen.
Kontakt gerne Sophie Lund Rasmussen (+45 22117268 eller sophielundrasmussen@gmail.com) ved spørgsmål eller hvis du ønsker at redigere i videoen. 

Fotokreditering: 
Venligst krediter fotograf Dorthe Madsen (billede 1) og T. Pank (billede 2) ved brug af foto.