Nyt studie fra AAU og Oxford Universitet: Særlige tekniske funktioner afgør hvor sikre robotplæneklippere er for pindsvin
![Foto: Dorthe Madsen. Billedtekst: Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen med et pindsvin og en robotplæneklipper](/data/images/00741/d7dfeb01-a075-4d55-8944-f73d52850c6a-w_720.jpg)
Hvert år bliver der skrevet adskillige artikler om robotplæneklippere og den trussel, de udgør for de nataktive pindsvin. På samme tid deler bekymrede borgere billeder af tilskadekomne pindsvin på de sociale medier med en opfordring om at stoppe brugen af robotplæneklippere. Men er robotplæneklipperen i virkeligheden årsagen til, at pindsvin får skader og i værste fald dør?
For at besvare dette spørgsmål testede Sophie Lund Rasmussen fra Aalborg Universitet og hendes forskergruppe i alt 18 modeller af robotplæneklippere i kollision med døde pindsvin. De døde pindsvin var indsamlet fra forskellige plejestationer, hvor de desværre ikke stod til at redde.
Hver robotplæneklipper blev testet 12 gange med fire døde pindsvin, som repræsenterede fire forskellige vægtklasser, der hver blev testet i tre forskellige positioner.
- Det er vigtigt at undersøge og dokumentere, hvad der forårsager de forfærdelige skader, vi ser påført pindsvin år efter år, så vi kan forbedre vores indsats for at bevare de små piggede nyttedyr. Vi ved allerede, at hundebid og haveredskaber som kanttrimmere er skyld i talrige alvorlige og nogle gange dødelige skader på pindsvin, men hvilken rolle spiller robotplæneklipperne rent faktisk?, udtaler Sophie Lund Rasmussen, postdoc fra institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.
Resultaterne har vist meget store forskelle i graden af forårsagede skader på de døde pindsvin mellem de forskellige modeller. Mens nogle modeller påførte omfattende skader på de påkørte pindsvin, så påførte andre modeller ingen synlige skader.
- Jeg var meget overrasket over at opdage, hvor forskelligt robotplæneklippere klarede sig i vores tests. Det var frygteligt at være vidne til, hvordan nogle modeller praktisk talt lemlæstede de døde pindsvin. Men på samme tid klarede andre modeller sig ret godt og syntes ikke at skade pindsvinene, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Registrering af pindsvin
Undersøgelsen har desuden vist, at ingen af de testede robotplæneklippere var i stand til at registrere de døde pindsvin på forhånd. Desværre kørte alle de testede robotplæneklippere direkte hen over de døde pindsvineunger, som tilhørte den vægtklasse, der stadigvæk er afhængige af deres mor.
- Alle testede robotplæneklippere måtte i fysisk kontakt med pindsvinet for at registrere det. Det var ikke det resultat, jeg havde håbet på. Det optimale scenario ville være, at robotplæneklipperen var i stand til at registrere pindsvinet på forhånd og ændre retning. I det mindste skubbede visse modeller kun let til de døde pindsvin, hvorefter de skiftede retning. Dette kan i værste fald medføre en mindre skade på pindsvinet såsom et blåt mærke, men kan måske også lære pindsvinet en vigtig lektie i at undgå robotplæneklippere i fremtiden, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Pindsvinevenlige robotplæneklippere
Undersøgelsen af de 18 forskellige modeller af robotplæneklippere viste tydeligt, at tekniske funktioner såsom fleksible knive, glideplader (skid plates) og forhjulstræk forbedrede maskinernes sikkerhed og dermed gjorde dem mindre skadelige for pindsvin.
Et stort skridt i retning af at løse problemet med robotplæneklipperne som årsag til skader og i værste fald døden hos pindsvin involverer blandt andet ændringer i selve designet af robotplæneklipperne: Et emne for et potentielt frugtbart samarbejde mellem pindsvineforskere og producenter af plæneklippere.
- Det vigtige næste skridt er at præsentere resultaterne og indsigten fra undersøgelsen for producenterne og tilskynde til et samarbejde om at udvikle mere pindsvinevenlige robotplæneklippere. Jeg er allerede i gang med at hjælpe producenterne til at udvikle en ordentlig pindsvine-"crash test dummy". Det er også min ambition at designe en standardiseret test til robotplæneklippere, der kan gøre mærkning af pindsvinevenlige modeller muligt. Det vil hjælpe haveejere til at foretage et pindsvinevenligt valg, når der skal indkøbes robotplæneklippere, siger Sophie Lund Rasmussen.
Fay Vass fra The British Hedgehog Preservation Society, der har finansieret undersøgelsen, tilføjer:
- Dette studie er meget vigtigt, og vi er glade for at have støttet projektet. Vi havde brug for at finde ud af, om disse plæneklippere faktisk var skadelige for pindsvin. Forhåbentlig har vi nu de oplysninger, der skal til, for at kunne tilbyde rådgivning til industrien om produktion af pindsvinesikre robotplæneklippere. I forhold til den almene borger kan vi tilbyde råd og vejledning til, hvordan man bedst kan hjælpe pindsvin, når man plejer græsplænen. I mellemtiden vil vi anbefale, at folk afholder sig fra at bruge disse maskiner imellem skumring og daggry, hvor der er størst sandsynlighed for at støde på et pindsvin.
Sikkerhed i haven
Pindsvin er nataktive dyr, men kan lejlighedsvis være aktive om dagen. De nuværende anbefalinger til at øge sikkerheden for pindsvin i haver med robotplæneklippere er derfor at begrænse maskinens kørsel til dagtimerne. Det er samtidig en rigtig god ide at tjekke sin græsplæne for aktive pindsvin og andet vildtliv, såsom harekillinger eller fugleunger, der også potentielt er sårbare over for en robotplæneklipper, før maskinen tændes.
- Vores forskning besvarer ikke nøjagtigt, hvor farlige robotplæneklippere kan være for levende, vilde pindsvin. Resultaterne viser, at der kan være en potentiel risiko, men så længe vi endnu ikke har haft muligheden for at teste, hvordan levende pindsvin reagerer, når en robotplæneklipper kommer imod dem, er det svært at estimere, hvor stor risikoen er. For hvis størstedelen af pindsvinene bare løber deres vej, undgår de jo at komme i nærkontakt med robotplæneklipperne. Det er noget, vi håber at kunne undersøge nærmere i fremtiden, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Fakta
Forskningsprojektet er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse samt Pindsvine Plejerne og er støttet af the British Hedgehog Preservation Society.
Sophie Lund Rasmussen har en ph.d i biologi med specialisering inden for pindsvin fra SDU og Naturama. Hun er nu ansat som postdoc på Aalborg Universitet og WildCRU, Oxford Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning med Det Danske Pindsvineprojekt.
Du kan følge Sophies forskning på Facebook og læse mere her.
Video
Sophie Lund Rasmussen har forberedt en video, hvor hun fortæller om studiet, baggrunden, resultaterne og hvad næste skridt er. Den er I meget velkomne til at bruge i eventuelle indslag. Videoen kan downloades via linkhenvisningen.
Kontakt gerne Sophie Lund Rasmussen (+45 22117268 eller sophielundrasmussen@gmail.com) ved spørgsmål eller hvis du ønsker at redigere i videoen.
Fotokreditering:
Venligst krediter fotograf Dorthe Madsen (billede 1) og T. Pank (billede 2) ved brug af foto.
Kontakter
Sophie Lund Rasmussen, pindsvineforsker, Aalborg Universitet
Tlf: +44 7871837510 / +45 22117268,
Mail: sophie.rasmussen@zoo.ox.ac.uk eller sophielundrasmussen@gmail.com
Camilla Kristensen, kommunikationsrådgiver, Aalborg Universitet,
Tlf: +45 9940 9905, Mail: cakr@bio.aau.dk
British Hedgehog Preservation Society:
Tlf: +44 1584 890 801, Mail: info@britishhedgehogs.org.uk
Billeder
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet vil uddanne flere uundværlige specialister i cybersikkerhed og kunstig intelligens26.7.2024 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har i 2024 et stabilt optag og kan i år tilbyde endnu flere studiepladser til ansøgere på samfundskritiske IT og AI-uddannelser, der skal styrke erhvervslivet og Danmarks infrastruktur.
Kunstig intelligens skal blive bedre til at sige ”Nej…”8.7.2024 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være fortid med frustrerende dårlige undskyldninger fra kunstig intelligens takket være forskning fra Aalborg Universitet.
Aalborg Universitet må igen i år afvise potentielle nye læger6.7.2024 17:37:40 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har igen i år fået et stabilt antal ansøgninger. Medicin er fortsat den mest søgte uddannelse. I Nordjylland er der lægemangel. Derfor er der behov for at øge optaget på lægeuddannelsen, da læger bosætter sig i det område, hvor de er uddannet fra.
Over 30 millioner til fremtidens forsvarsteknologi4.7.2024 08:05:04 CEST | Pressemeddelelse
Det myldrer med danske idéer om, hvordan teknologi kan understøtte fremtidens forsvarsopgaver – alt fra landminedetektion og droner i arktiske redningshelikoptere til grønt brændstof og overvågning under vandet. Nu får 28 lovende projekter på tværs af forskning og industri mere end 30 millioner af Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Tidlig operation bør tænkes ind som førstevalg i behandling af alvorlig tarmlidelse2.7.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kronisk tarmbetændelse rammer millioner af unge mennesker på verdensplan. Ny forskning fra Aalborg Universitet udfordrer gængs praksis og viser, at nogle patienter med Crohns sygdom ville have stor gavn af at få fjernet den syge del af tarmen tidligt i sygdomsforløbet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum