Vil du spise mere klimavenligt – så tænk på dig selv
Regeringens kostråd siger det. Eksperterne er heller ikke tvivl: Klimavenlig mad er grøn og fuld af planteprotein. Men på trods af viden og råd, er madvanens magt svær at ændre, når formålet ikke giver umiddelbar egoistisk tilfredsstillelse.
”Når man præsenterer nye kostråd og forklarer, at det handler om klodens sundhed at spise mere plantebaseret, er det et meget altruistisk motiv. At overtale en hel befolkning med altruistiske argumenter er et værdigt mål, men man kommer længere ved at pege på noget, der påvirker den enkelte i dagligdagen her og nu. For eksempel at du får det bedre ved at gå over til flere grøntsager i kosten,” siger Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet, til Økologisk Landsforenings magasin Økologisk.
Helt lavpraktisk handler det om den menneskelige hjerne, der er kodet til at skabe rutiner og vaner for, at der er overskud til alt det andet, som vi skal forholde os til i løbet af en dag. Når hjernen udfordres af vaneændringer, skal der bogstaveligt en ret god belønning til for, at der sker noget.
”Når en vane skal ændres, overbevises vi ikke af logik. Vi skal rammes på forventningen om de positive følelser, der i bedste fald opstår ved at skifte en gammel, slidt vane ud med en ny og mere dynamisk vane,” siger han.
Selvom klima-problematikken vedrører alle mennesker, er løsningen af den, langt fra nok til at overbevise vores vane-hjerne om, at vi skal spise flere bønner frem for flere bøffer. Det er altså vigtigt at kunne finde et andet og mere personligt formål, hvis man vil gøre noget godt for klimaet gennem sit måltid. Det kan være ønsket om at leve sundere, tabe overflødige kilo eller at gøre grøn mad til en hobby, som man dyrker sammen med andre.
”Det hjælper at have støttende omgivelser. Nogle mennesker melder sig ind i en klub eller får et netværk på Facebook. At nogen hepper på dig eller giver dig likes, udløser også dopamin, og det kan gøre det lettere. Er du selv knap så motiveret, er der også et socialt pres, der i høj grad virker på vores vaner,” forklarer Albert Gjedde.
Flere og flere danskere vælger plantebaserede fødevarer og skærer ned på kødet, men det er stadig ikke nok til at rykke på statistikkerne og dermed batte i en klimakontekst. Ifølge DTU Fødevareinstituttet består 78 pct. af danskernes aftensmåltider af kød eller fjerkræ og sammen med de øvrige daglige måltider, spiser vi 150 gram kød om dagen. De nye kostråd anbefaler 50 gram om dagen. Og når det kommer til de proteinrige bælgfrugter, som fx bønner, linser og ærter, er danskerne langt fra målet med kun fem gram om dagen mod de anbefalede 100 gram dagligt.
Læs Økologisk Landsforenings magasin via linket:
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
T: 25 42 93 02 M: vk@okologi.dk
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum