Nyt affaldssamarbejde skal bidrage til grøn omstilling

Hjørring Kommune tager nu initiativ til at lave et nordjysk svar på den nationale Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som et flertal i folketinget vedtog sidste år.
Konkret undersøger Hjørring Kommune mulighederne for et fremtidigt samarbejde med Aalborg Kommune, I/S Reno-Nord og AVV I/S omkring håndteringen af affald. Det er klimaplanens mål, at Danmark skal have en klimaneutral affaldssektor i 2030 og et samfund, hvor vi genbruger og genanvender langt mere affald i stedet for at lade det gå op i røg.
”Vi er gået i dialog med Aalborg Kommune og I/S Reno-Nord om et øget samarbejde omkring grøn omstilling og cirkulær økonomi. Dermed forholder vi os også til det fremtidige behov for affaldsforbrænding og forbereder os proaktivt på, at området måske bliver liberaliseret,” siger Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.
Fælles grønne ambitioner
De to kommuner er enige om, at de vil leve op til klimaaftalens ambitioner om at fremme genanvendelse frem for forbrænding, så de er gearet til at understøtte den rigtige udvikling af fremtidens grønne affaldsløsninger. Ligesom de ønsker en cirkulær model, hvor nordjysk affald forbliver og genanvendes i Nordjylland.
”Vi har et fælles ønske om, at vores affaldsselskaber på den bedst mulige måde bidrager til den grønne omstilling og leverer flere cirkulære løsninger. Derfor er det oplagt, at vi sammen forholder os til, hvordan fremtidige samarbejder og selskabskonstruktioner skal organiseres,” siger Thomas Kastrup Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.
Hjørring og Aalborg kommuner vil nu sammen med Brønderslev, Jammerbugt, Rebild og Mariagerfjord kommuner, der er medejere af AVV I/S og I/S Reno-Nord, afdække rammerne for et tættere fællesskab. En fusion af affaldsselskaberne kan også komme på tale. Det er forventningen, at en ny struktur kan implementeres i forlængelse af kommunalvalget 2021.
Fakta:
Klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, blev vedtaget af et flertal i folketinget i juni sidste år. Visionen er, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030.
Kontakter
Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune
Thomas Kastrup Larsen, borgmester i Aalborg Kommune
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
Vendsyssel:DOX byder på syv særlige filmoplevelser i marts6.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vendsyssel:DOX vender tilbage fra den 20.-31. marts. Frederikshavn og Hjørring Kommune inviterer i samarbejde med lokale foreninger til en unik filmoplevelse med otte dokumentarfilm, der kaster lys over mennesker, kultur og historie fra hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum